Julie og .. hvor er min Romeo? | 1D fan fiction

Anne og Louis er et lykkeligt par... eller, det var de. Efter at have været kærester i fem år, begynder det hele at gå ned. Louis melder sig til X-Factor, hvor han til sidst ender med i gruppen "One Direction" og får millionere af fans. Men kan man både have tid til at være kendis og at have en kæreste? Og hvad skal Louis gøre, når han både elsker Harry og Anne?

4Likes
3Kommentarer
987Visninger

3. 1

"Baby, you light up my world like nobody else

The way that you flip your hair gets me overwhelmed

But when you smile at the ground, it ain't hard to tell

You don't know

Oh oh

You don't know you're beautiful"

 

Jeg sad inde i tøjbutikken, som min veninde, Abbie, havde tvunget mig ind i, fordi hun åbenbart SKULLE have fat i et par jeans, som hun fandt. Jeg sad egentligt bare på en stol og lyttede til, hvad de ellers spillede på radioen, som tøjbutikken åbenbart havde valgt at have tændt, imens jeg sad og ventede på, at Abbie var færdig med at tage det tøj på, så jeg kunne sige min mening om det. Jeg sad blot og bevægede mig i takt med musikken, indtil jeg hørte What Makes You Beautiful. Ja, den sang af One Direction. One Direction .. den gruppe, som min Louis er med i. Som har gjort ham populær. Som har gjort, at han ikke har tid til mig mere.

 

"Anne! Er det ikke den gruppe, som Louis er med i, som har lavet den sang?" spurgte Abbie inde i omklædningsrummet. Jeg væmmes ved tanken om One Direction, fordi de stjæler min Louis.

"J-Jo," sagde jeg kort og kiggede bare ligeud.

"Er det ikke fedt med en kendt kæreste egentligt?" spurgte Abbie igen og jeg havde egentligt ikke lyst til at svare på spørgsmålet. Fedt. Det var alt andet end fedt. Er det fedt at have en kæreste, som hellere ved bruge tid på sine fans end en selv? Jeg begyndte at græde. Og jeg tror, at Abbie kunne se igennem det lilla stykke stof, som gjorde, at perverse folk ikke kunne kigge på hende mens hun skiftede tøj, for hun skyndte sig straks ud til mig - selvom hun kun havde undertøj på.

"Ej, du må ikke græde, Anne! Det var ikke meningen," sagde hun og prøvede at trøste mig med hendes ord og ved at omfavne mig, selvom hun gik igennem hele butikken med undertøj som det eneste hun havde på. Hun havde også de par jeans, som hun skulle til at købe i hånden, som hun straks brugte til, at tørre mine kinder, som efterhånden var blevet ret så gennemblødte.

"Tak," sagde jeg lavt og undgik at mine øjne mødtes hendes, og alle de andre i butikken, blik. Det var altså lidt pinligt. En 19-årig pige, mere end kvinde, som snart skulle flytte ind i et lille hus sammen med sin kæreste, som sidder og græder i tøjbutikken over, at hendes bedsteveninde spurgte hende, om det ikke var fedt at være kærester med en kendt.

 

Efter episoden i tøjbutikken, turde jeg ikke at kigge på Abbie mere hele shoppingturen igennem, så jeg skyndte mig hjem hurtigst muligt. Min mor stod foran hoveddøren.

"Louis har ringet," sagde hun kort og kiggede på mig.

"Hm? Aah, ja. Jeg glemte jo min mobil," sagde jeg og gik op på mit værelse, som jeg snart skulle sige fortæl til, ligeså snart Louis og jeg flyttede sammen. Dér stod min mobil, hvor Louis stod og ventede på, at jeg skulle modtage hans opkald.

"Louis, hvad er det du vil?" sagde jeg koldt, for jeg var efterhånden træt af, at at han næsten aldrig havde tid til mig - hans kæreste, som bakkede ham op, hele turen igennem til at blive kendt.

"Hvorfor så kold?" spurgte han.

"Mmh, ikke noget," mumlede jeg og prøvede at få det til at lyde, som om jeg ikke løj, for for Louis var jeg ligesom en åben bog. Forsøget mislykkedes dog.

"Jo, sig det," sagde han og prøvede at få det ud af munden på mig.

"Okay, okay," sagde jeg og Louis var så dejlig .. man kunne simpelt hen ikke lyve for ham. "Det er fordi... fordi... jeg gerne vil have, at du bruger mere tid på mig!"

"Hm? Men Anne, du ved jo godt, at jeg har travlt med mit job."

"Så sig dog op!" sagde jeg surt.

"Jeg skal nok prøve, at få noget mere tid sammen med dig, okay?" sagde Louis i telefonen og prøvede at lyde overbevisende.

 

Og så kunne denne historie ellers have endt lykkeligt. Men sådan var det slet, slet ikke...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...