Skumring

En kort gyser novelle jeg skrev på 3-4 timer henne i skolen. Faktisk en lektie til skolen, men jeg synes den kvalificerede sig til en Movellas novelle.

----

Hovedpersonen, unge Anna, er lige flyttet ind i en lejlighed med sin unge mand, Charlie og datter Louise. De når ikke at bo der særlig længe før mystiske og underlige ting sker i netop deres lejlighed. Anna står over for nogle grænseoverskridende opgaver, som kun hun kan gøre. Dette ændrer hendes liv for altid og forvandler hende fra en ung og sky mor til en modig, tapper og beskyttende mor, der helt klart kan klare ansvaret for sin familie.
Læs den og find ud af resten.

__________

Med inspiration fra gyserfilmen Forbandelsen 3

0Likes
0Kommentarer
1550Visninger
AA

2. Mørket

 

Kulden vækkede hende. Det var som om nogen havde lavet gennemtræk i huset, et kort øjeblik. Men det var sikkert bare en drøm, så hun vendte sig og sov videre. Men lige da hun lukkede øjnene kom følelsen igen. Hun forsøgte et par gange i forskellige positioner, men det stoppede ikke. Til sidst satte hun sig op med et ryk. En lille vind kærtegnede hendes ansigt og fik hendes hårlokker til at vifte, som små fjer.  Hun så rundt i værelset. Ingen åbne vinduer og hun forsikrede sig selv om, at hun havde husket at lukke alle vinduer.

”Charlie,” hun puffede til ham med højre hånd, mens hun så rundt i det mørke rum. ”Charlie tænd noget lys.” Han vågnede søvndrukkent og tændte natlampen, på hans natbord. Den sendte et skarps hvidt lys ud i rummet og fik dem begge til at misse med øjnene. Lagde sig på albuerne og så rundt efter hvad der nu havde vækket Anna. ”Hvad kigger vi efter?” han viskede så lavt at Anna anstrengte sig for at høre ham. ”Jeg er ikke sikker, men jeg tror der er et vindue åbent” hun så på ham, nærmest bedende. ”Vil du have jeg skal..?” hun nikkede hurtigt som svar og han rejste sig tungt.

Hun kunne høre hans skridt rundt i huset. Ud i køkkenet, hvor de knirkende lyde blev til glide lyde hen over fliserne, og når han gik ind i stuen på guldtæpperne. Hvordan han åbnede døren til gangen og tjekkede at døren var låst og til sidst ind til Louise. Lyden af skridt holdte op. Der var stille i lang tid og Anna anstrengte sig for at høre den mindste lyd. Igen lyden af hendes eget åndedrag og dråber det slog mod vasken i køkkenet. Hun holdte vejret.

 

”Anna!” Det var Charlie der råbte efter hende, og hans stemme gjorde hende forskrækket. Hun svang benene ud over sengekanten og gik ud af værelset, så lyset kastede sig ud fra rummet. Hun gik hen mod det lille værelse forenden af den lille gang og gik ind til Charlie der stod hen over sengen. Han famlede ved stikkontakten til lampen. ”Du skal nok ikke tænde for lyset, ned i hovedet på Louise.” Hun sukkede, ”og råbe ind i hendes hoved.” Hun havde ikke vænnet sig til mørket endnu, så det gjorde ikke ondt da han tændte lyset. Lige der skød der tusind følelser igennem hende: Først lettelse over lyset, så en underlig prikken i brystet og så stoppede hendes hjerte og galoperede lidt efter i fuld fart og slog mod hendes ribben. Et øjeblik troede Anna at mine ribben knustes og splintres inden i hende. Hun følte hvordan luftvejene afskar og fik hende til at hvæse ralende. Hun blinkede med øjnene, så hurtigt at det hele flimrede. Anna kom med underlige lyde og hun tog fat i sengekanten, så hun ikke faldt om. Det sortnede et øjeblik for hende og en masse billeder skød op i hendes tanker. Louise. På dem alle sammen var hun der. ”Hvor er hun?” gispede Anna og støttede sig til Charlie, som nærmest var i chok. Hvis man kiggede ned, var der ikke andet end en tom seng og en pude der var fuld af sved og formede sig efter hendes hoved, der engang havde været der. Der var dog sket nogle ændringer. Sengen var smurt ind i blod, eller det vil sige der lå pletter rundt omkring. Først nu bemærkede Anna at der var blod over det hele. Hun så på gulvet at pletterne svøb om hendes bare tær, hvordan hun holdte om det på sengekanten, hun så hvordan det lå hen over bamser, dynen og puden. Fjer. Der lå også nogle fjer, de var faldet ud af puden, som var flænset op.

 

”Charlie, hvor er Louise!” Hun skreg, hun skreg ham op i hovedet på den stivnede mand. Hun tog fat i hans skuldre og ruskede ham. ”Charlie!” Hun slap ham og lod ham synke på knæ og derefter falde på jorden i blodbadet. Hun så rundt om sig. Hun skreg. Noget lignende af hjælp, men det lød grødet og hæst. Det var som om nogen havde lagt en svamp i hendes hals, den fik hende til at hvæse efter vejret og skrige hæst og nærmest lydløst efter hjælp. Følelsen fik hende til at synke sammen på gulvet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...