Skumring

En kort gyser novelle jeg skrev på 3-4 timer henne i skolen. Faktisk en lektie til skolen, men jeg synes den kvalificerede sig til en Movellas novelle.

----

Hovedpersonen, unge Anna, er lige flyttet ind i en lejlighed med sin unge mand, Charlie og datter Louise. De når ikke at bo der særlig længe før mystiske og underlige ting sker i netop deres lejlighed. Anna står over for nogle grænseoverskridende opgaver, som kun hun kan gøre. Dette ændrer hendes liv for altid og forvandler hende fra en ung og sky mor til en modig, tapper og beskyttende mor, der helt klart kan klare ansvaret for sin familie.
Læs den og find ud af resten.

__________

Med inspiration fra gyserfilmen Forbandelsen 3

0Likes
0Kommentarer
1500Visninger
AA

4. Louise

 

Anna løb ned af trapperne i sådan en hast, at hun ville have svoret på at hun kunne have været faldet. Men hun gjorde det ikke, hun løb helt ned og fandt døren til pulterkammeret. Hun tog i håndtaget og trykkede. For helvede. Den var låst. Hvad skulle hun gøre nu? Hun vendte blikket rundt og famlede med hænderne omkring døren. Dér! Den faldt klirende ned på gulvet. Hun tog den og låste op. Døren lavede en knirkende lyd og den bandt en smule, men hun fik den op og Anna var lettet. Hendes øjne ledte desperat efter en kontakt, men forgæves. Hun gik længere ind i rummet. Hun fandt noget træ agtig cirkel formede. Den, det måtte være den. Hun skyndte sig ud igen og trampede lydløst op af trappen. Nogen så på hende og hun vendte sig rundt. Nej, hun havde ikke tid til det pjat, hun måtte finde Louise. Klokken var langt over midnat. Fem. Klokken var fem. Nu skulle det gå stærkt. Anna gik ind i sin egen lejlighed, fandt frem til Louises værelse, hvor Charlie lå livløst på gulvet. ”Charlie..” Intet svar, selvfølgelig. Hun løb ud i køkkenet og trak en køkkenkniv frem fra skuffen i en svingende bevægelse. Hun skyndte sig ind på værelset med kniven og koppen i hver hånd. Hun satte sig på knæ ved Charlie, vendte ham på ryggen og så ham i ansigtet. Han var død. Livløs og kold. Hun lagde kniven og skålen og rejste sig igen.

”Louise..” hviskede hun og hun kom i tanke om blodpletterne. Var der ikke en lille lem, hvor pletterne forsvandt? Hun løb ned af trappen og stoppede ved enden af den sidste plet. Det dryppede ned fra kanterne af trinene nu og hun kunne mærke vind i hendes hår. Det pustede til hende, hvad det end var. Klokken var halv 6. Klokken seks ville solen bryde frem i horisonten og det ville være slut.

Hun åbnede lemmen og kravlede ind. Der var mørkt, så mørkt at man ikke kunne se en hånd for sig. Hun fumlede sig frem til et større rum, stadig utrolig mørkt. Hun rejste sig og gik langs væggen, følte sig rundt i rummet, op og ned af væggen. Ingen fortsat vej. Hun gik rundt. Det vidste hun. Louise måtte lægge lige der, på midten af rummet. Gulvet føltes vådt og koldt, som om det var beton smurt ind i væske, der klistrede sig til Anna. Hun kravlede frem og fandt det hun søgte. Louise.

 

Hun løftede den lille krop og knugede hende ind til sig. Hun sad længe og krammede hende. Bare sad. Hun kom i tanke om tiden og hun gav sig til at kravle mod det lille hul, som nok mest var et slags rør. Hun kravlede med Louise i favnen, i den ene hånd og bevægede sig frem med den anden. Hun gik kom ud hvor hun kunne se, men hun havde ikke tid til at se på Louise, hun skulle op til skålen og Charlie, nu! Hun luntede op af opgangen og skyndte sig ind i lejligheden. Hun skyndte sig ind på Louises værelse, hvos Charlie lå som en mørk skikkelse på gulvet. Lyset var gået ud, bemærkede hun. Lamperne var slukket, dem som de havde tændt. Hun tog bægeret og kniven og lagde Louise på gulvet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...