Skumring

En kort gyser novelle jeg skrev på 3-4 timer henne i skolen. Faktisk en lektie til skolen, men jeg synes den kvalificerede sig til en Movellas novelle. ---- Hovedpersonen, unge Anna, er lige flyttet ind i en lejlighed med sin unge mand, Charlie og datter Louise. De når ikke at bo der særlig længe før mystiske og underlige ting sker i netop deres lejlighed. Anna står over for nogle grænseoverskridende opgaver, som kun hun kan gøre. Dette ændrer hendes liv for altid og forvandler hende fra en ung og sky mor til en modig, tapper og beskyttende mor, der helt klart kan klare ansvaret for sin familie. Læs den og find ud af resten. __________ Med inspiration fra gyserfilmen Forbandelsen 3

0Likes
0Kommentarer
1468Visninger
AA

1. Sensommer aften

 

19 årige Anna stod i gangen og stirrede på døren ud til opgangen. Hun glibbede med øjnene engang og vendte sig bort igen. For sent. Altid for sent. Udenfor var mørket ved at kaste sig over himlen, på en skummel og snigende måde. Som om nogen lagde et mørkt tæppe hen over himlen, og blot efterladt en lille åbning til noget lys. Derefter skød lyset fra gadelamperne ud gaden, og det gjorde det letter for Anna ikke at gå i panik. Hun samlede sit blonde hår i en stram hestehale og slap det derefter igen og gled en blid hånd i gennem det, som en kam. Rettede på de sorte joggingbukser og hev den stramme bluse udover igen.

Hun havde faktisk holdt sig inden døre hele dagen i dag. Hun havde ringet tidligt om morgenen og sagt at hun var syg, og var derfor ikke kommet hen i caféen og arbejde. Clare havde brokket sig lidt, for så var det kun hende og Ulrik der var der i dag. Men Anna var træt og havde gået i nattøj hele dagen, hvilket var virkelig rart. Charlie var ude. Han var begyndt at komme sent hjem, men i aften var det ikke som det plejede. Han kom normalt hjem ved 11 tiden eller måske aller senest kl. 12. Nu var kl. langt over 1 og han havde hverken givet besked eller vist sig, på denne sensommer aften.

Anna så rundt i mørket. Alt var total stille, kun lyden af hendes tunge åndedrag og en dryppende hane afbrød stilheden. Anna vendte sig med et ryk, da lyden af rullende dæk gav genlyd nede i gården. Hun kastede sig nærmest hen til vinduet, for at se hvilken person der lige om lidt steg ud af den tilsyneladende røde Toyota. Lyskeglerne fra den skød op mod muren, og fik lyset til at danne to runde cirkler, der forseglede i ét. De lyste to potteplanter op, som nærmest klyngede sig op af hinanden, plus en masse papkasser og rod, der stod gemt under et halvtag. Anna lagde pludselig mærke til, hvor uhyggelig natten derude egentlig var. Så steg en bred skulderet ung herre ud af bilen, og skikkelsen gik med raske skridt hen mod bagsmækken og åbnede og svang en taske over skulderen. Manden, eller næsten nærmere drengens så muskuløs og tynd ud på samme tid. Ingen tvivl. Det var Charlie.

 

 

Døren gik langsomt op og han listede ind i den mørke gang, i den tro at Anna var gået i seng. Men hun stod lænet op af dørkarmen, mellem stue og køkken og ventede bare på at han ville opdage hende. Hun så ham tage skoene af og hvordan han smed jakken på gulvet og det samme med tasken. Han gik direkte mod hende. I mørket var kun en silhuet af ham tydelig, en slags skikkelse der nærmest svævede hen over gulvet. ”Hold kæft” han viskede godt nok, men det var højt og forskrækket. Og det forskrækkede Anna den måde han brød stilheden på. Men hun bevægede sig ikke, blot et sug i maven og et lille hvin. ”Hvorfor er du ikke i seng?” Anna kunne se hvordan hans læber bevægede sig, hun kunne se hans blanke øjne, fra lyset ude fra gaden. Skyggerne der lå hen over hans ansigt og gjorde ham utrolig uhyggelig at kigge på. ”Ja, det ville jeg også spørge om?” Hun lagde hænderne over kors og sukker tungt, både for at lette suget i maven og for at vise ham, at hun var ved at være træt at de tider han altid kom hjem på. ”Undskyld jeg kom så sent i aften..” ”Nat.” hun afbrød ham, men lod ham tale videre. ”.. i nat, men drengene bød på en drink i baren og så blev det ret sent.” ”Er du sikker?” Hendes stemme var tam og meget kontrolleret, selvom tårende lå i øjenkrogen og truede med at falde. De sank sammen i et kram og hun snøftede mod han skulder.

De lagde sig i dobbeltsengen og Anna gav sig til at betragte aftnen ude for vinduet. Det var som om tiden var gået i stå. Himlen havde ikke ændret sig, skyerne lå hen over himlen på samme måde, som for over en halv time siden og solen lå stadig i horisonten.

Anna rejste sig og listede ind til Louises værelse. Der så tomt ud, selvom der var proppet med papkasser i det ene hjørne. Hun lå med lukkede øjne i tremmesengen, som nok sikkert snart skulle skiftes ud til noget lidt større, bemærkede Anna. Hun lå med udtrukket arme og ben og lod til at nyde det. Anna lagde dynen om hende og lod fingerspidserne glide forsigtigt ned over hendes utrolig bløde kind. Hun viftede noget hår til siden og rejste sig op igen, selvom det var rart at få bøjet ryggen en smule. Hun vendte sig, og gik ind mod soveværelset, hvor hun forsigtigt lagde sig igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...