A Justin Bieber Love Story- Når pressen banker på

Ellen Dawson på 17 år, bor i New York med sin lilllesøster lisa 5 år, og hendes mor og far. Ellens største ønske går i opfyldelse og inden hun har set sig om er hun i den verden hun altid har drømt om. Men er det i virkeligheden den verden hun vil leve i? Sæt dig godt til rette, læs med og find ud af det!

Regner med at skrive mindst 1 afsnit om dagen, da jeg gerne vil gøre dem detajlerede og spændende. Please ingen hate da det er min første historie :)

god fornøjelse ! -Caro

20Likes
34Kommentarer
2945Visninger
AA

7. nummeret

Da Lorenzo forsvandt ud af syne, skyndte jeg mig hjem til David, som stadig stod ude foran min dør. Da vi kom ind, og var gået op på værelset begyndte jeg at pakke mine ting ud, som jeg havde købt. Jeg prøvede det hele foran David, så han kunne sige hvad han syntes om det.
Da jeg prøvede den stramme korte kjole og poserede foran ham rejste han sig op. Han kom hen til mig og lagde armene rundt om mig. Han var dejlig varm."Du er så smuk" sagde han. Jeg svarede ikke, men smilede bare. Han vendte mig om, og kyssede mig stille, langsomt og lidenskabeligt.
Jeg træk mig stille og roligt væk, og stod bare og kiggede ind i Davids øjne. Jeg trådte et skridt tilbage, og tog den sidste pose frem, som jeg endnu ikke havde været nede i. Jeg hev tasken ud ad posen, men hvad var det? Et lille lap papir landede på gulvet. Jeg stod bare og stirrede på den, uden at sige noget, men lidt efter bukkede jeg mig hurtigt ned og samlede den op.
"Lorenzo Capello 66489309". Det er løgn tænkte jeg og lagde hurtigt lappen ned i skuffen på mit skrivebord.. Jeg tror at David så det, for 2 sekunder efter spurgte han:
-Hvad er det?

Åh nej, hvad skulle jeg sige? Jeg stak en en løgn.

- Bare bonnen på tasken, sagde jeg.
-Må jeg se, sagde han.

shit..

Jeg begyndte at synge højt for at lade som om, at jeg ikke havde hørt hvad han sagde. Istedet snakkede jeg udenom.

-Skal vi ikke se en film, spurgte jeg.
-Øhm, okay svarede han.

Hvad vil du se? spurgte jeg.
-Det ved jeg ikke.
- Hvad med The kings speech, sagde jeg. Jeg var personligt helt vild med den film.
-Okay sagde han.

Jeg smilede til ham og satte filmen på. David satte sig over i sengen, og jeg satte mig ned ved siden ad ham. Jeg lænede mig op ad ham, og han lagde armen om mig. Han var varm og jeg følte mig tryg. Halvvejs inde i filmen gik jeg ud for at hente nogle popcorn og noget sodavand. Jeg sourgte om David ikke ville med. Han skulle ikke være alene inde på værelset, da han når som helt kunne finde "bonnen" og finde ud af det hele.

-Vil du ikke med ned, spurgte jeg.
-Hvorfor? spurgte han med sød hån i sin stemme.
-Fordi jeg ikke kan lide at gå alene nedenunder, når der er mørkt og der ikke er nogen hjemme, sagde jeg.
David kiggede undrende på mig. Han gik hurtigt ud i gangen og tændte for lyset.
-Så, sagde han og satte sig ind i sengen igen.
Hvor var han streng. Hans kæreste er bange, også vil han ikke engang gå med hende. Jeg skævede over til skuffen, som seddelen lå i.

-Okay sagde jeg. Jeg kiggede på David som sad i sengen, også over på skuffen.
Jeg gik langsomt ud ad døren, og blev ved med at holde et stift blik på David. Da jeg kom ud ad døren løb jeg ned ad trappen, ind i køkkenet, og fandt en pose popcorn frem. Jeg smed dem ind i mikrobølgeovnen, satte uret til 2 minutter og trykkede på den højeste temperatur. Jeg stod helt stille, og lyttede. Fjernsynet kørte stadig, og der lød ingen trin oven på. Jeg løb ud i skuret og hentede 4 dåser cola. Da jeg kom ind var der 20 sekunder tilbage. Da uret ringede tog jeg popcornene ud ad posen, og hældte dem over i en skål. jeg satte det hele på en bakke, og gik ovenpå. Jeg åbnede døren.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...