One Direction - The Gray Girl

Efter forældrenes skilsmisse, flytter Tessa hjem til sin mor som vælger at bruge livet på alkohol, og stoffer. For at gøre det hele værre, begynder Tessa at gøre præcis som sin mor. Mens det verdensberømte boyband, One Direction, flyver verden rundt, møder deres fans, indspiller sange, og optræder, aner de ikke hvad der venter dem. Tessa Jones, bedre kendt som 'The Gray Girl' alt efter hendes personlighed, planlægger en ondsindet plan sammen med sine såkaldte venner. Tessa kender One Direction, og hun ved også, at de kommer til Las Vegas, for at tage en pause for musikken. Så lusket som hun nu er, finder hun også ud af, hvor de kommer til at bo det næste stykke tid. Da de er et verdensberømt boyband, har de mindst flere millarder af penge, som Tessa kun vil have fingrene i. Derfor beslutter hun, at vil hun forsøge at stjæle fra dem. Men går nu alt efter planen?

72Likes
116Kommentarer
10314Visninger
AA

6. Kapitel 5 - Busted

Mit hjerte hamrede derud af. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Skulle jeg blive bange? Skulle jeg stikke af? Skulle jeg slå ham ned? Alle mulige tåbelig foreslag, gik igennem mit hoved. Men efter noget tid, besluttede jeg mig for at vende mig om, imod personen der havde opdaget mig.

Personen der stod der, havde store krøller. De stod ud til alle sidder, og det lignede at han lige var vågnet. Han stirrede vredt på mig, og lignede en der kunne eksplodere. Dog kunne man ane frygt i hans øjne, som forresten var grønne. Meget grønne.

"Ehh, hej?" sagde jeg dumt. Han så olmt på mig, og gik tættere på mig. Jeg overvejede kort, om jeg skulle blive stående. Jeg overvejede også, om jeg skulle gå bagud, og gå væk fra ham. Jeg valgte dog den første mulighed. Jeg blev stående, og kiggede bare på ham, uden at vise nogle følelser.

"Hvad fanden laver du her?! Det her er privat grund, og du har ingen ret til at være her! Hvordan kom du overhovedet ind?!" spurgte han, og lød mere og mere forvirret. Jeg fnøs, og så dumt på ham. "Det var nu ikke så svært. Der var hverken alarm eller noget," sagde jeg, og smilede over deres dårlige sikkerhed. Jeg kunne beskytte mig selv, bedre end deres hus var beskyttet.

"Du må ikke engang være her! Kan du så komme ud fra vores hus, din beskidte tøs," råbte han, og pegede på døren. Pludselig lød der trin på trappen, og pludselig stod der fire andre drenge, og gloede på mig. "Hvad sker der her?"

"Ikke andet end at den her beskidte tøs, har stjålet fra os," råbte ham drengen med krøllerne. De andre drenge så overraskede på mig, og jeg nøjes med at sende dem et koldt blik. Deres reaktioner overraskede mig. De fleste mennesker vi stjæler fra, pleger at gå i panik, hvis de opdager os. Men de her drenge var helt rolige.

"Hvordan kom hun ind?" spurgte en lyshåret dreng, og så lidt bange ud. Jeg kunne ikke lade være med at grine indeni mig selv. De troede godt nok at de var godt beskyttede her, hva?

"Endnu engang forklarer jeg, at det ikke var så svært. Jeres sikkerhed er elendig. Jeg behøvede kun at kravle over lågen," svarede jeg, og kiggede på deres reaktioner. De så alle forskrækkede på mig, og jeg grinte hånligt. De var pisse bange for mig, jeg kunne se det på dem. De vor som åbne bøger. Man skulle ikke være særlig klog for at læse dem.

"Jeg ringer til politiet," sagde en sorthåret dreng, og gik imod køkkenet. Jeg stivnede. De ville ringe til politiet! Det måtte ikke ske. Jeg var allerede indblandet i en del sager, og sidste gang jeg var indblandet i noget, fik jeg min sidste chance. Hvilket vil sige, at jeg kan komme ind og sidde. Det måtte ikke ske! Nu skulle der smøres tykt på.

"Nej, ladvære! Det må i endelig ikke!" sagde jeg, og lød skrøbelig. Det her skuespil gik allerede godt, for de kiggede alle på mig.

"Det var ikke meningen at sårer nogle af jer. Men jeg er bare meget fattig. Og jeg tænkte at i er så succesfulde, og i har en masse penge. Og jeg har ingenting. Jeg tænkte at jeg kunne tage et par ting, så jeg fik råd til mad. Jeg har ikke spist i en uge, og jeg var desperat. Jeg er så ked af det," forsatte jeg, og fakede nogle tårer. Jeg fik min læbe til dirré, og kiggede trist på dem.

"Må jeg se, hvad du har taget?" spurgte ham med krøllerne. Jeg nikkede, og rakte ham den. Han kiggede den igennem, og trak alle de ting jeg havde snuppet op af tasken. Imens fakede jeg nogle flere tårer, og snøftede en gang imellem.

"Okay. Du kan bare tage det. Vi kan godt undvære det. Men lov os, aldrig at stjæle igen, Det kan ende galt. Du skal være glad for at vi har været så gavmilde," endte krøltoppen med at sige. Jeg smilede taknemmelig til ham, og vendte mig om for at smile til de andre drenge. De sendte mig alle et forsigtigt smil, og krøltoppen rakte mig tasken.

"Tusind tak. I har lige gjort mig til verdens lykkeligste pige. I aner ikke hvor meget det betyder," sagde jeg, og fakede endnu engang nogle tårer.

"Det var så lidt. Smut så afsted med dig," sagde en af drengene, og sendte mig et smil. Jeg smilede igen. Jeg skyndte mig ud af døren, og løb over til vinduet jeg var kommet ind af. Kelly stod der stadig, og holdte øje med vinduet.

"Kelly," hviskede jeg, og viftede med armene. Hun så forskrækket på mig, og smilede stort, da hun så min taske som der var fyldt op med dyre ting.

"Hvor blev du af?" spurgte hun lettet. Jeg smilede, og åbnede tasken. Hun kiggede overrasket ned i den. "Wow! Du holdte dig da ikke tilbage," grinte hun. Jeg smilede, og tænkte lidt på hvor dumme de drenge havde været. Jeg havde spillet skuespil overfor dem, hele tiden. Og de opdagede ingenting. De troede virkelig at jeg græd.

"Jeg blev busted, men jeg fakede bare nogle tårer og snøftede lidt. Så fik jeg tingene af dem," sagde jeg stolt. Jeg var stolt over at jeg var sluppet godt for det her tyveri, hos One Directon - boybandet alle elskede.

"O-M-G! Du er så sej, skat! Men lad os komme hurtigt væk så," sagde hun og grinte. Jeg nikkede, og sammen gik vi over til lågen, kravlede op af den igen, og gik hjemad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...