One Direction - The Gray Girl

Efter forældrenes skilsmisse, flytter Tessa hjem til sin mor som vælger at bruge livet på alkohol, og stoffer. For at gøre det hele værre, begynder Tessa at gøre præcis som sin mor. Mens det verdensberømte boyband, One Direction, flyver verden rundt, møder deres fans, indspiller sange, og optræder, aner de ikke hvad der venter dem. Tessa Jones, bedre kendt som 'The Gray Girl' alt efter hendes personlighed, planlægger en ondsindet plan sammen med sine såkaldte venner. Tessa kender One Direction, og hun ved også, at de kommer til Las Vegas, for at tage en pause for musikken. Så lusket som hun nu er, finder hun også ud af, hvor de kommer til at bo det næste stykke tid. Da de er et verdensberømt boyband, har de mindst flere millarder af penge, som Tessa kun vil have fingrene i. Derfor beslutter hun, at vil hun forsøge at stjæle fra dem. Men går nu alt efter planen?

72Likes
116Kommentarer
10327Visninger
AA

21. Kapitel 20 - In love

Jeg tænkte tilbage på den dag, hvor Harry og jeg kom op at skændes. Jeg var taget hjem til Kelly, og snakket med hende om det. Hun havde - som den gode veninde - forstået det, og forsøgt så godt som muligt at trøste mig. Hun fik mig i godt humør på ingen tid, hvilket jeg virkelig elskede hende for. Med hensyn til Harry; han havde undskyldt overfor mig, og denne gang orkede jeg bare ikke drama, så jeg havde tilgivet ham. Det var gået en smule hurtigt, da tiden heletiden fløj afsted. Jeg sukkede udmattet, og smed mig ned i sengen. Jeg lukkede mine øjne, og tænkte det hele igennem; alt det der var sket, og alt det der var forandret. Lige nu var jeg fri for alt drama. Men ikke meget snart.

Mine øjne lukkede sig helt i, og lige da jeg ved at falde i en dyb søvn, ringede min mobil. Jeg rejste mig brat op, og sukkede irriteret, da jeg rakte ud efter mobilen.

"Hallo?" mumlede jeg træt.

"Hej Tessie!" lød Harrys friske stemme. Jeg rynkede brynene.

"Tessie?" sagde jeg lidt forvirret. 

"Bare et kælvenavn.." svarede han en smule flovt tilbage, hvilket fik et lille smil frem på mine læber. 

"Men jeg ville bare lige sige, at mig og drengene snart kommer forbi." Jeg sukkede lydløst. Jeg orkede virkelig ikke, men jeg kunne ikke få mig selv til at sige nej.

"Okay" svarede jeg, og forsøgte at lyde så glad som muligt - hvilket mislykkedes en smule, men det lod ikke til at Harry lagde mærke til det. 

"Fedt!" Før jeg fik sagt noget andet, havde han lagt på. Jeg smed mobilen fra mig, og gemte mit ansigt i mine hænder. Jeg var irriteret på mig selv. Jeg fjernede mine hænder fra mit ansigt, rejste mig op, og begav mig hen mod stuen. Jeg tændte for tvet, og zappede lidt rundt, indtil jeg så Harrys ansigt på skærmen.

"Harry Styles er for nyligt blevet set med en mystisk pige. Vi kender dog ikke noget ind til denne pige, men vi vil helt klart.."

Jeg slukkede tvet, og smed fjernbetjeningen fra mig. Jeg ville ikke høre dem snakke om mig som 'den mystiske pige', da det virkelig gik mig på nerverne. Jeg nåede knap nok at bevæge mig, da jeg hørte en banken på døren. Jeg rejste mig op af sofaen, og begav mig hen mod døren, da jeg derefter lukkede op. Jeg blev mødt af 5 drenge, der kiggede smilende på mig. Jeg rykkede lidt væk fra døren, så de kunne komme ind. De trak mig allesammen ind i et kram, og som sædvanligt steg den varme følelse op i mig da Harry krammede mig, men denne gang skete der også noget underligt da jeg krammede Zayn. Han trak mig blidt ind til sig, og lod en hånd køre forsigtigt op og ned af min ryg, hvilket sendte nogle underlige signaler rundt i mig. Jeg mærkede et par læber på mine kinder, hvilket overraskede mig en del - vi havde kun kendt hinanden i en uge? Alligevel kunne jeg ikke ignorere følelsen der fløj rundt i mig, men som forsvandt, da han trak sig væk. Jeg rystede på hovedet, og sendte ham et falskt smil, som han gengældte med et charmerende et. 

Harry som åbenbart havde set det hele, stirrede nu på Zayn, med et ansigt jeg ikke helt kunne tyde. Jeg ignorerede det, selvom det gjorde mig en smule nervøs. Jeg satte mig på sofaen, og kiggede på drengene, der allerede havde en samtale i gang. Jeg smilede skævt, og lænede mig tilbage i sofaen. 

 

Det her var totalt underligt. Harry som heletiden smilede, som heletiden snakkede, som heletiden grinede, som heletiden lavede et eller andet, sad nu fuldstændig tavs i stolen. Han havde ikke sagt ét eneste ord, siden det med Zayn var sket, hvilket havde bekymret mig en smule. Han var da ikke sur, vel? Jeg havde set ham stirre på Zayn nogen gange, men Zayn havde så travlt med at snakke med de andre, at han slet ikke havde bemærket noget som helst. Jeg sukkede, da jeg ikke kunne klare at se ham på den måde - af en eller anden grund gjorde det mig trist, at han var trist, og det forvirrede mig ekstremt meget. 

"Harry?" mumlede jeg, og lod mine øjne hvile på ham. Han kiggede op, og straks fik vi øjenkontakt, hvilket fik sommerfuglene i maven til at flyve rundt. Jeg kom hurtigt tilbage til verdenen, efter jeg havde siddet helt fordybet ind i hans grønne øjne, og opdagede at han så ventende på mig.

"Kan jeg snakke med dig?" spurgte jeg, og da jeg allerede vidste svaret var ja, rejste jeg mig op. Drengene - lige bortset fra Zayn - så ikke ud til at lægge mærke til noget. Jeg gik ind på mit værelse, med ham bag mig og lukkede døren efter mig, da jeg ikke ville have de andre til at høre noget. 

"Hvorfor opfører du dig så mærkeligt?" spurgte jeg undrende, hvilket fik ham til at slå sit blik ned. Jeg prøvede at få øjenkontakt med ham, men det var simpelthen nytteløst. "Harry?" spurgte jeg, og da han endnu engang ikke svarede, blev jeg en smule irriteret. Jeg gik helt hen til ham og tog blidt fat omkring hans hånd, hvilket fik ham til at kigge op. Hans øjne borrede sig ind i mine, hvilket fik min krop til at ryste en smule, og varme følelser til at flyve rundt igennem mig. Det gjorde ikke min tilstand meget bedre, da hans tommelfinger strøg hen over min håndflade. 

"Harry jeg kan godt se der er noget. Du har været så underlig stille idag - hvad er der?" spurgte jeg en smule opgivende, og slap ikke øjenkontakten mellem os. 

"Ikke noget. Jeg er bare lidt.. træt," svarede han med sin hæse stemme, som jeg så inderligt elskede, samtidig med at han sendte mig et stort og ikke mindst sødt smil. Jeg smilede forsigtigt tilbage, og ville trække min hånd til mig, lige indtil han lod sin hånd glide fra min skulder, til min hofte, og lod den ligge der. Jeg kunne straks mærke mit hjerte der bankede hårdt i mit bryst. Han trak mig helt ind til sig, hvilket fik min krop til at ryste endnu mere, da jeg kunne mærke varmen i min krop som ikke forsvandt. Han slap min hånd, og lod hånden hvile på min kind, da han begyndte at kærtegne den. Mit hjerte sad helt oppe i halsen, og følelserne overvældede mig, hvilket fik benene under mig til næsten at knække sammen. Jeg ikke kunne holde mig oprejst ret længe. Han strammede sit greb om mig, og lod sit ansigt rykke sig tættere på mit, indtil hans læber kun var omkring 2 centimer fra mine. Mit hjerte bankede hurtigere end nogensinde før, og jeg blev et øjeblik bange for at han kunne høre det. Hans læber strejfede mine, hvilket fik følelserne til at vokse, og varmen til at stige mere og mere, og det førte til at jeg var nød til at holde fast omkring ham for ikke at falde. Lige da han skulle til at presse sine læber mod mine, blev døren skubbet op. Jeg flyttede mig hurtigt fra ham, og fik øje på Zayn i døren, men der var noget galt.

Hans øjne var fulde af vrede..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...