One Direction - The Gray Girl

Efter forældrenes skilsmisse, flytter Tessa hjem til sin mor som vælger at bruge livet på alkohol, og stoffer. For at gøre det hele værre, begynder Tessa at gøre præcis som sin mor. Mens det verdensberømte boyband, One Direction, flyver verden rundt, møder deres fans, indspiller sange, og optræder, aner de ikke hvad der venter dem. Tessa Jones, bedre kendt som 'The Gray Girl' alt efter hendes personlighed, planlægger en ondsindet plan sammen med sine såkaldte venner. Tessa kender One Direction, og hun ved også, at de kommer til Las Vegas, for at tage en pause for musikken. Så lusket som hun nu er, finder hun også ud af, hvor de kommer til at bo det næste stykke tid. Da de er et verdensberømt boyband, har de mindst flere millarder af penge, som Tessa kun vil have fingrene i. Derfor beslutter hun, at vil hun forsøge at stjæle fra dem. Men går nu alt efter planen?

72Likes
116Kommentarer
10317Visninger
AA

19. Kapitel 18 - Mødet med drengene

"Du kan ikke benægte det! Det er tydeligt at du ikke kan klare dig her alene - bare i et par dage!" sagde han bedende, da jeg flere gange havde afvist ham. Han ville have mig hjem til ham, så han kunne passe mig. Helt ærligt! Bare fordi min arm var brækket, betyder det sgu ikke at jeg ikke kan passe på mig selv. Desuden, så kunne Kelly passe på mig, så jeg behøvede ikke rigtigt hjælp fra ham, eller hans venner. 

"Nej, jeg behøver ikke jeres hjælp," svarede jeg træt. 

"Du havde da ellers brug for min hjælp før." Han sendte mig et stort smil, hvilket fik mig til at se væk. Jeg følte mig utrolig flov over, at jeg ikke kunne klare Jake på egen hånd. Jeg sukkede opgivende, hvilket resulterede i, at han sprang op, og trak mig smilende ud af det faldefærdige hus. Det var først i bilen, jeg kom i tanke om Kelly. Åh gud! Hun stod sikkert og ledte efter mig lige nu! Jeg sukkede højt af mig selv, hvilket fik Harry til at dreje sit hoved mod mig, men han vendte hurtigt opmærksomheden mod vejen.

"Er der noget galt?" spurgte han undrende om. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

"Nej.. det bare.. glem det," mumlede jeg. Han kendte jo ikke Kelly, så han var nok ikke særlig interesseret.

 

"Her er vi så!" sagde Harry friskt, og tog fat i min hånd. En bølge af varme gik igennem mig, hvilket fik mig til at skælve. Jeg sukkede stille af mig selv. Det her, det var forkert. Mere forkert end nogensinde. Jeg smed mine sko, og blev virkelig nervøs, da hans hånd stadig lå i min. Jeg overvejede at give slip på hans hånd, men jeg turde egentlig ikke. Da han omsider gav slip på min hånd, sukkede jeg lettet - dog sørgede jeg for han ikke hørte noget.   

"Drengene kan være her et hvert øjeblik. De.." mere nåede han ikke at sige, før der lød en banken. Jeg løftede det ene øjenbryn op. Bankede de på deres eget hus? Jeg kiggede undrende mod døren, indtil jeg opdagede at den var låst, da Harry åbnede låsen. Fire drenge tumlede ind i stuen, mens de grinede og skubbede til hinanden. Jeg blev stående hvor jeg var, og kiggede ned på gulvet. Det var virkelig pinligt. For bare 2 eller 3 uger siden, havde jeg stjålet ting fra dem, og nu stod de foran mig? Deres førstehåndsindtryk af mig, var nok ikke særlig godt. 

"Hey.." sagde ham med det sorte hår, og lod sit blik hvile på mig. Jeg bed mig hårdt i læben, og kiggede væk fra hans brune øjne, der overraskende var utrolig smukke. Ikke engang 10 sekunder efter, kunne jeg mærke de andres blik på mig. Jeg kunne mærke varmen der langsomt steg, og mine kinder der brændte. Jeg ville kigge væk, men jeg turde ikke. 

"Det her er Tessa" sagde Harry, og stilede mig bag sig. Han skubbede mig langsomt frem, så jeg var tvunget til at kigge op, og møde 4 stirrende blikke. Det her var utrolig akavet. 

"Jeg hedder Zayn," sagde ham med det sorte hår, og sendte mig et charmerende smil. Jeg smilede kort tilbage, og rakte min hånd frem mod ham. Da han tog fat om min hånd, kunne jeg mærke mit hjerte hamre af nervøsitet. Hans sorte hår, der stod i kontrast med den mørke hud, virkede så.. tiltrækkende. 

Ikke engang 3 minutter efter, havde jeg hilst på alle drengene, der virkede som om det ikke påvirkede dem særlig meget, at jeg havde stjålet fra dem, hvilket jeg var utrolig lettet over.  

 

Vi sad alle i stuen, og så tv - eller.. jeg gjorde. De andre drenge fjollede bare rundt, og grinede. Nogengange spurgte de mig om noget, også gav jeg dem bare korte svar, da jeg ikke havde den store lyst til at snakke særlig meget med dem. Jeg følte mig ikke velkommen, overhoved. Det hele var forkert, men det var ikke det mærkeligste. Nogen af drengene stirrede på mig et par gange, og betragtede hver bevægelse jeg foretog mig, hvilket var utrolig ubehageligt. Jeg havde endda fanget Zayn i at nedstirre min krop, og det gjorde mig endnu mere utilpas end i forvejen. 

Jeg rystede på hovedet, og kiggede på klokken. Jeg spærrede en smule øjnene op. Klokken var 10 om aftenen! Jeg havde planlagt at tage hjem klokken 6. 

Jeg slog mit blik over til Harry, der sad og grinede, men han kunne åbenbart mærke et blik på sig, for han drejede hovedet, og vi fik øjenkontakt. Jeg gav ham et blik der sagde: 'kom-med-lige-nu'

Jeg rejste mig op, og begav mig hen mod køkkenet, hvor jeg derefter vendte mig om mod Harry, der havde fulgt efter mig. 

"Jeg skal altså hjem nu, så.. kan du køre mig?" spurgte jeg. 

"Hjem? Kan du ikke blive her og sove?" spurgte han, med håb i stemmen. No thanks. Jeg skulle  ikke  være her. Ingen tvivl om det. 

"Kom nu.." sagde han bedende, og sendte mig et sødt blik. Jeg sukkede lidt, og nikkede så. Jeg havde rodet mig ud i noget lort, og jeg kunne ikke rette op på det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...