One Direction - The Gray Girl

Efter forældrenes skilsmisse, flytter Tessa hjem til sin mor som vælger at bruge livet på alkohol, og stoffer. For at gøre det hele værre, begynder Tessa at gøre præcis som sin mor. Mens det verdensberømte boyband, One Direction, flyver verden rundt, møder deres fans, indspiller sange, og optræder, aner de ikke hvad der venter dem. Tessa Jones, bedre kendt som 'The Gray Girl' alt efter hendes personlighed, planlægger en ondsindet plan sammen med sine såkaldte venner. Tessa kender One Direction, og hun ved også, at de kommer til Las Vegas, for at tage en pause for musikken. Så lusket som hun nu er, finder hun også ud af, hvor de kommer til at bo det næste stykke tid. Da de er et verdensberømt boyband, har de mindst flere millarder af penge, som Tessa kun vil have fingrene i. Derfor beslutter hun, at vil hun forsøge at stjæle fra dem. Men går nu alt efter planen?

72Likes
116Kommentarer
10439Visninger
AA

18. Kapitel 17 - Reddet

Mit hjerte bankede hårdt og hurtigt i mit bryst, og jeg kunne mærke min krop stivne. Jeg havde aldrig troet jeg ville høre hans stemme igen. Jeg turde knap nok trække vejret, eller vende mig om, for at kigge på ham. Det her var umuligt. Han var jo død? Jeg drabte ham! Det her gav ingen mening. Jake kunne ikke være i live.

"Du troede nok at jeg var død, hva?" spurgte han, og grinede hånligt. Han tog hårdt fat i mig, og vendte mig om imod ham. Jeg gjorde alt jeg kunne, for ikke at se skræmt ud - men om det virkede, anede jeg ikke.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg nervøst. Han smilede ondt, inden han bevægede sit ansigt ned til mit. "Jeg skal have min hævn," hviskede han i mit øre. Min krop begyndte langsomt at ryste af skræk. Han ville dræbe mig, og jeg var tydeligvis forsvarsløs overfor ham. Han tog hårdt fat i den arm som Harry havde skadet. Jeg gispede af smerte, og han smilede tilfreds. Han strammede grebet, og et skrig forlod mine læber. 

"Gør det ondt? Måske skulle jeg tage lidt hårdere fast?" grinede han hånligt, og strammede endnu engang grebet. Jeg skreg igen, men højere, da han gjorde det hårdere og hårdere.

Før jeg vidste af det, løsnede hans greb om min arm sig, Jake blev skubbet væk, og jeg faldt til jorden. Jeg kiggede op, og fik øje på Harry. Jeg kunne ikke være mere lykkelig. Han havde reddet mig!

"Her er dine penge. Så lader du Tessa være, fra nu af, forstået?" sagde han langsomt, men vredt. Harry rakte Jake en bunke penge, og kiggede ventende på ham.

Jake tøvede lidt, men da han fik øje på den store bunke, rev han hurtigt pengene ud af Harrys hænder."Penge er vel penge," mumlede Jake, og forlod langsomt stedet. Det overraskede mig. da jeg troede at han ville have hævn efter jeg havde stukket kniven i hans liv, men penge var åbenbart vigtigere. Jeg trak op i mit ærme, og kiggede på såret. Det blødte - igen.

Harry satte sig på hug, foran mig og kigge bekymret på mig. Jeg kiggede ham i øjnene, og inden jeg havde tænkt mig om, kastede jeg mig i armene på ham. Han havde reddet mig, og jeg var mere end taknemmelig. Jake var nemlig én af de få mennesker, jeg frygtede.

"Tusind tak," sagde jeg taknemmeligt. Jeg trak mig ud, og blev straks en smule skuffet over mig selv. Jeg skulle ikke kramme Harry. Det var forkert.

"Hey! Er du okay?" spurgte han, og hentydede til min arm. Jeg nikkede, selvom det var løgn. Det gjorde så ondt i min arm, at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre.

"Hvis ikke det var fordi at de ikke kan gøre mere, havde jeg taget dig med på hospitalet - igen," sagde han kækt. Jeg grinede kort, men stoppe hurtigt. Der var ingen grund til at grine.

"Lad os komme indenfor, og få renset det der," sagde han, og hjalp mig op og stå. Han gik forsigtigt indenfor, med mig på slæb.

Han trak mig med ud i køkkenet, og satte mig på en stol. han kiggede rundt i et par skabe, og fandt hvis det han ledte efter. Vores førstehjælpskasse. Han fandt noget rensemiddel, og alt det man nu skulle bruge. Jeg havde ikke nogle viden omkring den slags - men det havde Harry, åbenbart.

"Giv mig din arm," sagde han, og rakte ud efter den. Jeg lod ham tage min arm. Han studerede såret nærmere, og kiggede derefter op på mig.

"Jeg er ked af, at jeg gav dig det der sår. Det var ikke meningen, men du har en evne til at gøre mig pokkers vred," sagde han, og smilede til mig. Jeg grinede kort. "Det hører jeg tit,"

"Der er også gode ting ved dig - du er sød, når man lærer dig at kende en smule bedre. Du har en effekt på mig, som gør mig rolig - og en effekt der får mig til at blive ved, med at kontakte dig," sagde han, med et lille grin. Jeg kunne mærke farven stige mig til kinderne. Selvom han ikke burde få mig til at rødme, gjorde han det. Han skruede helt op for charmen, og det virkede - lige meget hvor meget jeg så end prøvede at lade de passere.

"Det her gør måske en smule ondt," sagde han stille, og pressede kluden ned imod mit sår. Jeg stønnede kort, at smerte, og ledte efter noget at holde i. Det første der var, var Harrys frie hånd, som lå på bordet - og da han pressede en gang til, greb jeg ud efter den. En masse stød gik igennem min krop, og jeg havde lyst til at holde Harrys hånd forevigt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...