One Direction - The Gray Girl

Efter forældrenes skilsmisse, flytter Tessa hjem til sin mor som vælger at bruge livet på alkohol, og stoffer. For at gøre det hele værre, begynder Tessa at gøre præcis som sin mor. Mens det verdensberømte boyband, One Direction, flyver verden rundt, møder deres fans, indspiller sange, og optræder, aner de ikke hvad der venter dem. Tessa Jones, bedre kendt som 'The Gray Girl' alt efter hendes personlighed, planlægger en ondsindet plan sammen med sine såkaldte venner. Tessa kender One Direction, og hun ved også, at de kommer til Las Vegas, for at tage en pause for musikken. Så lusket som hun nu er, finder hun også ud af, hvor de kommer til at bo det næste stykke tid. Da de er et verdensberømt boyband, har de mindst flere millarder af penge, som Tessa kun vil have fingrene i. Derfor beslutter hun, at vil hun forsøge at stjæle fra dem. Men går nu alt efter planen?

72Likes
116Kommentarer
10444Visninger
AA

17. Kapitel 16 - Wtf?

Det havde været utrolig sjovt i dag. Jeg grinte, og smilede - endda rigtig tit. Og det var ægte. Alle de smil var ikke falske, og det var grinene heller ikke.   

"Nå?" spurgte Harry, og kiggede smilende på mig. Jeg sendte ham et undrende blik.  

"Nå, hvad?" spurgte jeg dumt. Han grinede kort. "Har det været sjovt?" spurgte han nysgerrigt om, og regnede tydeligvis med et ja, så hvorfor ikke drille ham?  

"Ikke særlig meget.." mumlede jeg stille, og kiggede ned på en dåse på jorden, der pludselig blev interessant. Jeg kunne mærke hans overraskede blik hvile på mig. Jeg holdte et grin inde, selvom det var virkelig svært, da sagtens jeg kunne brøde ud i en latter lige nu.  

"Hvad mener du med det?" spurgte han, og lød ærligtalt som en der ville gå i panik. Jeg brød ud i en latter over hans tonefald, og rystede på hovedet af ham. "Det var bare for sjov." Han sukkede lettet, og det fik mig blot til at grine endnu engang.  

Han rystede på hovedet af mig, og smilede stort. "Det vidste jeg godt.." mumlede han stille for sig selv, selvom det ikke passede, og det fik et skævt smil frem på mine læber. Lige nu var vi i tivoli, og vi havde prøvet ret så mange ting. 

"Hey! Skal vi ikke prøve at spille golf?" udbrød han, og pegede hen på en golfbane. Jeg stirrede i et øjeblik på ham, og brød derefter ud i et grin.  

"Det mener du ikke, vel?" spurgte jeg. "Jo, jeg mener det faktisk" svarede han, og kiggede på mig med et smil. Jeg rystede på hovedet.   

"Never. Golf er kedeligt," påpegede jeg. Han sukkede en smule af mig - selvfølgelig for sjov.  "Lad os prøve det alligevel. Tro mig, det er sjovt!" Jeg kiggede underligt på ham. Hvordan kan golf  være sjovt? Af alle ting i verdenen, synes han at golf var sjovt? Jeg rystede forvirret på hovedet - jeg tror ikke jeg nogensinde ville forstå den dreng. Han trak mig hen mod golfbanen, som kun var fyldt med gamle mennesker, der om lidt ville brække deres ryg - ligesom på tv.  

"Kan vi ikke bare gå?" spurgte jeg bedende om, da han rakte mig en golf kølle. Han rystede på hovedet, og sendte mig et drillende smil.     

Jeg kan fortælle jer én ting, som helt klart passer! Jeg stank til golf! Jeg ramte aldrig hulet, men tilgengæld ramte Harry altid plet, og det fik mig til at få en mistanke om, at han havde prøvet det flere end én gang. Jeg følte mig utrolig flov. Alle andre ramte ikke altid plet, men de havde i det mindste ramt en gang! Jeg havde ikke engang været tæt på at ramme, og hver gang jeg brokkede mig over det, begyndte Harry bare at grine, da han åbenbart fandt det morsomt. Hver gang han grinede af det, havde jeg bare sendt ham sure blikke, som fik ham til at grine endnu mere. 

Jeg sukkede irriteret, da bolden fløj ud af banen, og jeg mener fløj. Jeg havde åbenbart ramt golf bolden virkelig hårdt, men det var ikke det værste, for lidt efter hørte jeg en dame råbe op om hvem der havde skudt en golf bold på hendes hoved. Jeg kunne høre en latter bag mig, og regnede med at det var Harry, men da der lod flere latter, vendte jeg mig om. Harry og de gamle mennesker stod og grinede af mig, men helt ærligt. Også de gamle mennesker? Jeg bed mig hurtigt i underlæben. Jeg kunne mærke varmen, og mine kinder der brændte sygt meget. Det her, det var pinligt.   

"Skal jeg hjælpe dig?" spurgte Harry grinende om, og forsøgte tydeligvis at stoppe. Jeg sendte ham et vredt blik. "Jeg er ikke mester i golf - hvem bekymrer sig om det? Det er golf. Og hvis du ikke har noget imod det, går jeg nu," svarede jeg med en lidt irriteret klang i stemmen, men Harry smilede bare. 

"Jeg har faktisk noget imod det, og slap nu lige af! Du rammer sikkert ved næste hul!" sagde han opmuntrende. Jeg sukkede lidt.  

"Fint, men sidste gang! Efter det går vi." Harry nikkede bare, og trak mig hen mod det næste hul.   

"Skal jeg hjælpe dig denne her gang?" tilbød Harry. Jeg trak på skuldrene, og nikkede ligegyldigt. Han smilede stort, og trak mig hen foran ham. Pludselig kom jeg i tanke om det - golf. Det var det perfekte spil til at bruge det typiske drenge trick, hvor de kunne lægge armene om pigen, men det ville Harry ikke gøre, ville han? Der tog jeg grueligt fejl, for ikke engang 1 minut efter, havde han lagt armene om mig. Jeg bed mig hårdt i læben, da jeg løftede min arm, for at skubbe ham væk - det var behageligt, og ubehageligt på samme tid. Den blide berøring fik noget i mig til at boble af varme, og noget andet til at fryse til is. Han lod sine hænder glide ned, og lagde dem forsigtigt på mine. Han bevægede sit ansigt hen til mit øre.

"Klar?" hviskede han stille, og fik de bitte små hår på min nakke til at rejse sig op, så de stod lodret op i luften, og sendte en bølge af kuldegysninger igennem mig. Jeg bed mig endnu engang i læben, da jeg virkelig ønskede at han ville flytte sig.  Jeg sukkede lydløst, men nikkede så. Han skubbede til golf bolde med golf køllen, og ikke engang tre sekunder efter, røg den ned i hullet. Jeg smilede lidt, indtil jeg opdagede at han stadig stod med armene om mig. Jeg trak mig hurtigt væk fra ham, og sendte ham et akavet smil, som han gengældte - dog så det akavede smil ikke ud til at genere ham. "Skal vi gå?" spurgte jeg, og kiggede hen mod bilen. Han nikkede med et smil, og tog blidt fat omkring min arm, hvor han derefter trak mig hen mod bilen. Jeg sukkede stille - skulle han absolut røre mig hele tiden? Jeg satte mig langsomt ind i bilen, og tog selen på. Nu skulle jeg bare hjem til Kelly, og spørge hende om hjælp - igen..  

 

Det var langt fra en akavet stemning der havde været i bilen. Han havde spurgt ind til al muligt, og noget der også var for personligt. Jeg rystede på hovedet, og trak en nøgle op af min lomme. Jeg drejede nøglen, og skulle lige til at skubbe døren op, da jeg hørte en alt for genkendelig stemme, jeg aldrig troede jeg skulle høre igen.   

"Savnet mig?" spurgte han køligt om.  

Jake..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...