One Direction - The Gray Girl

Efter forældrenes skilsmisse, flytter Tessa hjem til sin mor som vælger at bruge livet på alkohol, og stoffer. For at gøre det hele værre, begynder Tessa at gøre præcis som sin mor. Mens det verdensberømte boyband, One Direction, flyver verden rundt, møder deres fans, indspiller sange, og optræder, aner de ikke hvad der venter dem. Tessa Jones, bedre kendt som 'The Gray Girl' alt efter hendes personlighed, planlægger en ondsindet plan sammen med sine såkaldte venner. Tessa kender One Direction, og hun ved også, at de kommer til Las Vegas, for at tage en pause for musikken. Så lusket som hun nu er, finder hun også ud af, hvor de kommer til at bo det næste stykke tid. Da de er et verdensberømt boyband, har de mindst flere millarder af penge, som Tessa kun vil have fingrene i. Derfor beslutter hun, at vil hun forsøge at stjæle fra dem. Men går nu alt efter planen?

72Likes
116Kommentarer
10326Visninger
AA

16. Kapitel 15 - Sjov?

Da vi sad i bilen, var der en akavet stilhed imellem os. Vi kendte knap nok hinanden - kun hinandens navne, men alligevel.. vi var jo ikke ligefrem bedstevenner, der kunne tale om hvad som helst? Jeg tænkte på at starte en samtale, men jeg vidste ikke hvordan. Jeg kunne måske spørge ind til, hvordan han karriere gik?

"Såå.. Hvordan er det, at være med i One Direction!" sagde jeg med dramatisk stemme, og indså hvor dumt det egentlig lød. Harry grinede kort, og kiggede hurtigt på mig, inden han vendte opmærksomheden imod vejen.

"Det er skønt. At få lov til at gøre det man elsker, og komme i kontakt med en masse fans. Det er det bedste," svarede han, med et stolt smil. Selvom det egentlig ikke interesserede mig, smilede jeg alligevel - for tænk hvis man havde Harrys liv. Fans, berømmelse, et talent - og som et kæmpe bonus, en masse penge, så man kunne købe alverdens ting. Det liv ville jeg i hvert fald gerne have.

"Men, hvad kan du så lide at lave?" spurgte Harry. Spørgsmålet kom bag på mig - for jeg vidste ikke hvad jeg kunne lide. Jeg kunne godt lide at ryge, drikke og tage stoffer. Det gav mig en vidunderlig følelse indeni, en det kunne jeg ikke fortælle Harry, da det ville være for., pinligt? Ja, pinligt. Hvad ville han ikke tænke om mig, hvis jeg sad og snakkede om hvor meget jeg elskede den slags? Han vidste allerede i forvejen, at jeg stjal, og jeg følte mig nok flov over det - hvorfor anede jeg ikke. Jeg havde aldrig ladet folks meninger påvirke mig, men det gjorde det af en eller anden grund nu. Mine tanker havde forvirret mig på det sidste, og det gjorde mig endnu mere forvirret. Hele mit hoved var et stort rod lige nu, og det irriterede mig, at jeg ikke kunne få styr på de pokkers tanker. 

"Det ved jeg ikke rigtigt. Jeg har ikke rigtigt noget særligt talent," svarede jeg bare. Han nikkede, og tyggede lidt p det. "Hvad så med din familie?" spurgte han. Jeg så lidt på ham, og spekulerede på, om jeg skulle fortælle om min mor. Ville det ikke være for tidligt, da jeg knap nok kendte hans fulde navn? Jo. Jeg skulle først stole på ham, som jeg stolte på Kelly, før jeg fortalte det til ham, for lige nu stolte jeg overhoved ikke på ham.

"Det er ikke så meget at fortælle. Jeg er enebarn," skyndte jeg mig at sige. Han nikkede kort.  "Hvad skulle drengene, som var så vigtigt?" spurgte jeg nysgerrigt, da det spørgsmål havde plaget mig i et stykke tid.

"De skulle hjem i vores fælleshus. De er vidst en smule bange for dig," grinede han. Jeg grinede højt. Sikke nogle svanser. Tænk at de var bange for mig! Jeg mener, jeg var jo kun en pige? Godt nok havde jeg dræbt et menneske, og stjålet fra dem, men alligevel. Jeg var stadig en pige, og jeg kunne vædde min højre arm på, at de var stærkere end mig - meget stærkere. Derfor var det komisk, at de var bange for mig.

"Underligt," mumlede jeg bare. Han grinede kort, og parkerede bilen, foran en kæmpe bygning, som jeg straks genkendte. Det var her Harry boede.

"Kom så," mumlede han, og steg ud af bilen. Jeg gjorde det samme, og fulgte efter Harry. Jeg måbede. Her i dagslyset, kunne jeg bedre se villaen, og den var helt igennem fed! Gad jeg havde sådan en villa!

Da vi var kommet op i lejligheden, hentede Harry hans pung, og gik imod døren igen. Jeg så forvirret på ham. Skulle vi allerede gå?

"Hvad skal du?" spurgte jeg dumt. Han vendte sig om, og kiggede på mig. "I dag, skal vi have det sjovt. Du skal ikke have det kolde ansigt, og grimme ord. Vi skal bare have det sjovt," svarede han, og rakte ud efter min hånd. Jeg tog tøvende imod hans hånd, og straks begyndte han at trække mig hen til elevatoren, hvor vi steg ind. Jeg mærkede endnu en varm følelse gå igennem mig, ligesom den dag da han sagde mit navn. Jeg rystede stille på hovedet af mig selv - det var nok søvnmangel, da jeg havde sovet uroligt i aftes.

Han slap min hånd, og trykkede på knappen. Elevatoren begyndte at køre ned, imens Harry lystigt spurgte ind til ting omkring mig. Han var nu en underlig en, ham Harry, men der var stadig et eller andet over ham, som bare fangede mig. Hvad, vidste jeg ikke, selvom det irriterede mig grusomt at jeg ikke vidste det.

Da vi steg ud af elevatoren, trak Harry mig igen afsted. Han fik trukket mig hele vejen ud til hans bil, og vi steg begge ind. Jeg grinede kort af hans høje humør, og kiggede på ham.

"Er du klar til at have det sjovt?" spurgte han friskt, og startede bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...