One Direction - The Gray Girl

Efter forældrenes skilsmisse, flytter Tessa hjem til sin mor som vælger at bruge livet på alkohol, og stoffer. For at gøre det hele værre, begynder Tessa at gøre præcis som sin mor. Mens det verdensberømte boyband, One Direction, flyver verden rundt, møder deres fans, indspiller sange, og optræder, aner de ikke hvad der venter dem. Tessa Jones, bedre kendt som 'The Gray Girl' alt efter hendes personlighed, planlægger en ondsindet plan sammen med sine såkaldte venner. Tessa kender One Direction, og hun ved også, at de kommer til Las Vegas, for at tage en pause for musikken. Så lusket som hun nu er, finder hun også ud af, hvor de kommer til at bo det næste stykke tid. Da de er et verdensberømt boyband, har de mindst flere millarder af penge, som Tessa kun vil have fingrene i. Derfor beslutter hun, at vil hun forsøge at stjæle fra dem. Men går nu alt efter planen?

72Likes
116Kommentarer
10313Visninger
AA

14. Kapitel 13 - Hospitalet.. igen

Det her var ydmygende. Det var det godt nok. Jeg havde ladet ham hjælpe mig, fordi han gjorde et eller andet ved mig... Noget specielt, som jeg ikke kan beskrive.

"Vi er her nu, Tessa," sagde han, og kiggede på mig. Jeg kiggede ud af vinduet, og ganske rigtigt, holdte vi foran hospitalet. Harry steg ud af bilen, men jeg blev siddende. Jeg ville ikke der ind! Jeg var bange.

"Tessa kom nu," sukkede Harry. Han åbnede min bildør, og tog fat i min skulder. Jeg vred mig ud af hans greb. "Jeg vil ikke," sagde jeg, og mærkede panikken i min krop. Jeg ville absolut ikke derind. Han skulle ikke tvinge mig.

"Tessa..nogle bliver nødt til at se på din arm," sukkede han. Jeg rystede på hovedet. Jeg kunne virkelig ikke lide hospitaler. Der var bare et eller andet over dem, som skræmte mig.

"Tving mig ikke til at bære dig," truede han. Jeg fnøs. "Jeg er ikke bange for dig," sagde jeg bestemt. Og før jeg vidste af det, lå jeg oppe på Harry skulder. Jeg slog ham på ryggen, og prøvede at komme ned.

"Harry sæt mig ned, nu!" sagde jeg, og gjorde alt for ikke at råbe. Han grinede bare, og gik videre ind imod indgangen. "Jeg mener det Harry! Jeg skriger hvis du ikke sætter mig ned," truede jeg, og slog ham på ryggen. Endnu engang grinede han bare af mig. "Skrig så meget du har lyst til. Jeg er ligeglad, du!" forsikrede han mig. Jeg sukkede irriteret. Han var godt nok dum.

 

* * *

"Hvad er der så sket med dig?" spurgte den kvindelige læge, som sad foran mig og Harry inde på en hospitalts stue, af en art.

"Hun skal have tjekket hendes arm," svarede Harry for mig. Jeg sukkede. Jeg kunne ikke fatte, at han havde fået mig her ind! Den effekt han havde på mig, irriterede mig grænseløst.

"Så lad mig se," sagde kvinden muntert. At hun kunne være glad, gav mig lyst til at ørle. Jeg tog min hættetrøje af, og viste hende armen. Hun lavede store øjne, og kiggede så op på mig.

"Hvad er der dog sket med dig?!" spurgte hun forskrækket. Jeg grinede kort, at hendes reaktion, men stoppede da jeg var den eneste som grinede.

"Det var Har.. Jeg gik ind i et skab. Og så faldt jeg her for ikke så lang tid siden," svarede jeg. Jeg var lige ved at fortælle hende at det var Harry som havde gjort det, men det ville bare sætte ham i dårligt lys, og det gad jeg ikke.

Hun rørte ved armen en enkelt gang, hvilket fik mig til at råbe noget utydeligt, af smerte. "Det gør ondt!" sagde jeg højt. Hun nikkede anerkendende.

"Du kan bare holde mig i hånden," sagde Harry drillende. Jeg rullede øjne af ham. "Hvor er du dog irriterende," sukkede jeg. Lægen grinede kort, og tog så fat i noget rensemiddel. Jeg havde ikke engang lagt mærke til, at der var kommet en sårskorpe, som der var gået hul på. Omkring skorpen var der et kæmpe mærke, som var en masse sjove farver. Både gult, lilla, og blå - så faktisk, kun tre farver.

Da lægen begyndte at rense, gjorde det så ondt, og jeg af ren refleks greb ud efter Harry's hånd. Jeg blev meget overrasket over mig selv, men lod min hånd blive liggende. Hans hånd var dejlig varm, imens min var kold.

"Okay nu presser jeg altså en smule til," sagde lægen, forsigtigt, og trykkede så til. Jeg klemte hårdt Harrys hånd, da det gjorde virkelig ondt i min arm. Harry klemte kort min hånd, for at berolige mig.

"Altså jeg kan ikke gøre så meget ved det. Du skal bare holde det i ro, og lade det hele. Du kan få en forbinding om, hvis du var have det?" sagde hun, og kiggede på mig. Jeg endte bare med at nikke. Hun rejste sig op, og forlod rummet. Jeg slap Harrys hånd, da det ikke længere gjorde ondt - kun meget. Men jeg gad ikke holde i hånd med ham. Det var for underligt.

"Er du okay?" spurgte han forsigtigt. Jeg kiggede over på ham, og sendte ham et kort smil, og nikkede hurtigt - selvom det var løgn.

 

* * *

Harry parkerede ude foran mit hus, og der var stilhed i bilen. Jeg havde fået min arm i forbinding, og havde fået slynge til den, da jeg ikke rigtigt kunne bevæge den. Efter hun havde renset den, var det faktisk en del bedre. Der sad nok en masse skidt derinde.

"Tessa, hør.. Jeg er ked af det der skete. Jeg skulle aldrig have sagt sådan om dig, og jeg skulle aldrig have gjort dét ved dig. Du aner ikke hvor ked af det jeg er.." Harry prædikede derud af, og jeg endte med at smække en hånd for hans mund, så han ikke kunne snakke.

"Harry det er okay," sagde jeg stille. Jeg fjernede min hånd fra hans mund, og kiggede på ham. Han kiggede også på mig. Vi sad faktisk i lang til og kiggede på hinanden.

"Jeg må nok hellere, komme indenfor," sagde jeg efter noget tid. Jeg klikkede min sele af, og skulle til at åbne døren, da Harry afbrød mig.

"Du mangler vist noget," sagde han, og så på mig. Jeg så undrende på ham. Hvad manglede jeg? Han så på mig, og ventede på at jeg skulle sige noget.

"Hvad mangler jeg?" spurgte jeg dumt. Han sukkede. "Det er et ord der starter med T, og det slutter med ak," sagde han. Jeg så dumt på ham. Ville han have mig til at sige tak?

"Tak for hvad? For at tvinge mig på hospitalet, og får at bryde ind i mit hjem, og vække mig?" spurgte jeg, og sendte ham et smil. Han grinede kort, og nikkede så.

"Men,, tak så," sagde jeg, dumt. Han grinede, og fjernede hans hænder fra rattet. Jeg nikkede for mig selv, og åbnede så bildøren.

Jeg skulle lige til at lukke døren, da Harry sagde noget.

"Hvornår kan jeg se dig igen?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...