Titanic- en ny historie

Jeg hader at rose og jack ikke får hinaden. Og derfor skriver jeg denne historie :) Historien starter da de er øverst på skibet og det lige så langsomt glider ned i vandet. Det vil måske ikke beskrives sådan at det er helt det samme som fra historien (filmen). Der mange der har skrevet sådan en historie, men jeg håber min er speciel.

5Likes
6Kommentarer
1067Visninger

1. Titanic synker

Menneskers skrig blandede sig med de høje plaske lyde , når folk næsten blev kastet ned i vandet. Vores liv var på spil, der var allerede flere tusind døde, og om der var flere der skulle ende på bunden visdte vi ikke. Titanic, skibet der ikke kunne synke, stod nu med bagenden i vejret og sank lige så stille ned. Det skib jeg gik på for knap tre dage siden, var nu ved at gå til bunds. Jack...Den mand jeg havde mødt under mit selvmords forsøg havde nu en beskyttende arm om mig. Vi hang over det hegn som forhindrede folk i at falde i vandet. Men lige nu hjalp det ikke så meget. Vandet kom længere op, flere mennesker skreg i deres nød. "Rose hold godt fast" Jack prøvede at overdøve de mange skrig, jeg klamrede mig allerede til de kolde jernstænger i håbet om at vi ville overleve. Jeg kunne forstille mig nåde værrer end at Jack ville dø lige for øjnene af mig.  Så ville jeg være efterladt helt alene, ude på det kolde vand og uden håb.

Snart var kun toppen af skibet oppe, kun de få mennesker som var oppe på hegnet eller dem der havde revet sig fast til en pæl var ikke endt i de iskolde hav. Jeg kunne huske hvad Jack havde sagt, at hvis man kom der ned føltes det som at få stukket knive igennem sig. Det havde jeg ikke lyst til at mærke. Men jeg havde åbenbart ikke nåde valg.

Toppen kom lidt op og så ned igen, sådan gjorde den i et kort stykke tid. Jeg kunne mærke det kolde vand oppe ved mine fødder, og som Jack havde sagt føltes det som om der var nogle der havde boret en kniv gennem min fod. Jeg rev fast i Jacks trøje og han tog sin arm ind til mit bryst og kyssede mig på håret. "Vi skal nok klarer det" hviskede han i mit ører, da vi gled ned i vandet. Jeg skreg da vi ramte vandet, men Jack rev fat i min ¨hånd og trak mig med hen mod en flåde. "Op!" sagde han så højt han nu kunne. I starten prøvede han selv at komme op men han kunne ikke. Jeg lå deroppe alene, mens han lå nede i det kolde vand. Vi rystede begge af kulde "Rose, lov mig at du overlever det her Ligemeget hvad". "Jack..." gispede jeg, "Rose lov det!". Jeg nikkede så godt jeg kunne og han kyssede forsigtig min hånd "godt" hviskede han.

Mit håb begyndte at svinde, da han blev koldere og var ved at lukke øjnene i. Jeg så mig rundt efter en plade han kunne ligge på.Og ikke så langt væk lå en død mand på en plade. Jeg rev Jack op så han lå på halvdelen af pladen og satte mig selv op. Han åbnede svagt øjnene og så på mig "Ro...Rose, hvad laver du?" hviskede han. "Bare rolig Jack bare lig dig" jeg rev mig fri fra hans kolde hånd og prøvede at få fat i den anden flåde med hånden, men min arm var ikke lang nok.

Og da fik jeg en ide, i flåden var der et hul og hvis jeg havde en ting der kunne gøre min arm lidt længere kunne jeg sitte den i hullet og trække den hen mod mig. Jeg tog min ene højhælede sko af, den anden var gledet af da vi svømmede. Jeg satte hælen i hulet og rev flåden mod mig. Manden der lå på flåden, var helt klart død. Jeg rev fløjten ud af munden på ham og hans to jakke af. Derefter puffede jeg til ham så han faldt ned i vandet. "Undskyld" hviskede jeg til ham, jeg fik en lidt dårlig fornemmelse da han gled ned i vandet.

Jeg gav Jack den ene jakke på og mig selv den anden.

Det kunne måske give os lidt mere varme. Så hev jeg Jack helt op på den plade som jeg havde ligget på før og lagde mig selv på den anden. Han kiggede på mig "tak Rose" hviskede han og vi tog om hinadens hænder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...