Valentins dag (Vampyr Historie)

Kevin er 17 år. Han går i skole og føler sig meget kikset. Han er dybt forelsket i pigen Fie. Der er noget særligt ved hende. Hun taler som om hun er fra en anden tid. Man kan slet ikke høre når hun går. Og så er hun helt fantastisk smuk. Hendes øjne er gyldne...

1Likes
2Kommentarer
1150Visninger
AA

3. 3. Mor... :/

 

”Hvem er det?” Råbte min mor. ”Det er bare mig” Svarede jeg. Jeg smed bilnøglerne på køkkenbordet og gik ind i stuen. ”hej skat! Har du haft en god dag?” Nærmest råbte hun. Jeg sukkede ”Jaja mor” sagde jeg og gik op på mit værelse. Jeg smækkede døren i og kiggede rundt. Mit værelse var propfyldt med lego og flyvemaskiner... min mor ville ikke gå med til at smide det ud. Desværre. Jeg kastede mig ned på sengen tog min bog og slog op på en side

 

James lagde sig ned.”Nå! Leonora. Hvordan går det så med dig og din vampyr kæreste?”

Leonora kiggede ned og hviskede ”Det kommer ikke dig ved”

Nå! Så det gør det ikke?” James rejste sig op gik hen imod Leonora og tog fat i hendes hals ”Sig det!” sagde han ”sig det!” Leonora stod bare stille.

Han åbnede langsomt sin mund så hans læber gled ud over hans skarpe tænder. Han satte langsomt sine tænder i Leonoras hals og Leonora Skreg! Blodet begyndte at løbe og giften spredte sig i hendes krop. Blodet løb ned af hendes krop og langsomt ned på det sorte gulv. Leonora slog øjnene op. Hun kiggede rundt og langsomt faldt hun ned på gulvet. Hun åbnede langsomt munden men der kom ikke nogen lyd ud. Hun lukkede øjnene og så var hun væk. James smilede og lo højt

 

 

Jeg smækkede hurtigt bogen i og løb ned i stuen. Jeg tændte for fjernsynet og fandt hurtigt en baseball kamp. Jeg kunne høre at min mor stod og lavede mad ude i køkkenet. Kylling.. som altid. Nogle gange tænkte jeg på om hun overhovedet kunne lave andet en kylling. Nej det kunne hun ikke. Vores køkken var meget småt. Vi havde et lille rundt træbord med to små træstole som stod ved vinduet. Vi havde et meget smalt og ikke så langt et køkkenbord. I midten af køkkenbordet var der en lille rusten håndvask. Ikke så lækkert. Over køkkenbordet var det nogle køkkenskabe med lysebrune trælåger. Vi havde kun 4 tallerkner og fire glas. Ikke så praktisk. Jeg gik ud til min mor og satte mig på en stol. Jeg hev mine lektier frem og min mor kiggede så på mig. Hun grinte ”Vi skal jo spise! Kan du gætte hvad vi skal have?” Sagde hun. Jeg vidste at hun blev ked af det hvis jeg vidste hvad vi skulle have. Det var sket en gang før. Efter det snakkede hun ikke til mig i 3 dage. Jeg tænkte mig lidt om. Måske skulle jeg bare sige kylling. Så ville jeg få lidt ro for skinger stemme i mit hoved. Men nej. Jeg ville ikke såre hende ”øhm.. hakkebøffer?” Sagde jeg mens jeg kiggede ned i bordet. ”nej min skat! Vi skal da have kylling!” sagde hun mens hun smilede til mig. ”Yeah” Sagde jeg mindre begejstret. Hun sukkede hun vendte ryggen til mig og hviskede lavt ”Teenagere” . Jeg grinede lidt for mig selv ”Mødre” sagde jeg. Hun lo højt. Hun tog fadet med den brændte kylling over på bordet. Jeg tog det mindste stykke over på min tallerken. Jeg rejste mig op og gik hen til køleskabet. Jeg rev mælken ud og gik tilbage til bordet. Jeg åbnede mælken og hældte den langsomt op. Det sprøjtede ud til alle sider og landede oveni kyllingen. Så var det på plads. Mælken var dårlig. Min mor kiggede surt på mig. ”Ja mor. Jeg skal nok hente pizza” Det gjorde jeg alligevel hver dag. Der var altid noget galt med kyllingen ellers var det mig der ødelagde maden. Jeg tog hurtigt bilnøglerne og gik ud til døren jeg råbte ”Skinke?” Inden hun nåde at svare var jeg ude i bilen. Det var altid skinke. Mens jeg kørte i vores meget lille bil, kom jeg til at tænke på det med Fie. Jeg vidste godt hvor hun boede så jeg valgte at dreje ned at grusvejen i stedet for vores såkaldte ”pizzavej”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...