Valentins dag (Vampyr Historie)

Kevin er 17 år. Han går i skole og føler sig meget kikset. Han er dybt forelsket i pigen Fie. Der er noget særligt ved hende. Hun taler som om hun er fra en anden tid. Man kan slet ikke høre når hun går. Og så er hun helt fantastisk smuk. Hendes øjne er gyldne...

1Likes
2Kommentarer
1124Visninger
AA

1. Første blik.

 

 

”Og det er så der Valentins dag stammer fra” Sagde min lærer Per. ”Godt så” Sagde Per ”hmm.. Kevin! Hvad skete der med Sankt. Valentin? Kevin? Hallo! Er du der?” jeg vendte mig hurtigt mod læreren. Hele klassen stirrede på mig. ”øhm... H-hv-hvad?” fik jeg fremstammet. ”hvad er det du sidder og laver?!” spurgte han. ”jeg er bare lidt øhm.. træt”

”jamen det skal du jo ikke være når du er i skole! Nå! Så fik vi jo taget en masse tid med det! Fie, Hvad skete der med Sankt Valentin?” Fie... Klassens smukke pige... eller det syntes jeg i hvert fald.. de andre drenge syntes at hun var alt for klog... jeg var dybt forelsket i hende... hendes øjne! Så gyldne! Hendes klokkeklare stemme, den måde hun bevægede sig på. Man kunne slet ikke høre når hun gik.. det var fantastisk... hun var fantastisk! ”Ja! Han blev halshugget fordi at han viede folk selvom man ikke måtte” Sagde hun. ”Det er fuldstændig rigtigt!” sagde Per. Hun nikkede og smilede. Så ringede det! ”så er det ud!” Råbte Per. Jeg løb hurtigt ud og tog min jakke, min selvfølgelig kiksede jakke. Jeg vendte mig om og gik hen mod døren. Pludselig kom Fie løbende! Vi var en cm. Fra at løbe ind i hinanden og alligevel nåede hun at bremse. Jeg gjorde store øjne og hun smilede til mig. ”Er du okay Kevin?” Spurgte hun. Jeg tøvede ”Øhm.. Ja.. det er jeg vel, men hvor kender du mit navn fra?” Hun lo en fantastisk latter ”hvorfor skulle jeg ikke kende dit navn?” ”fordi.. altså jeg er jo bare mig” Hun lagde hovedet på skrå og kiggede på mig. Hun smilede igen. Hun gik tættere på mig og hviskede mig blidt i øret ”ja lige præcis” og så gik hun ud. Hvad mente hun med det? Synes hun virkelig at jeg var dum? Jeg forstod ikke noget som helst! Jeg var forvirret. Jeg vendte mig om og så efter hende men hun var væk. Jeg gik hen til mit skab og drejede koden ind 0 klik 4 klik 1 klik 5 klik. Så åbnede mit skab. Der lå en seddel inde i mit skab. Den var helt krøllet sammen. Jeg åbnede den. Der stod:

 

Her er dine vanter! Ha! De er nok lidt våde! Men alle farverne var så interessante så vi fik lyst til at ”kigge” lidt på dem! Hehe! Du ved hvad vi mener!

 

Mine vanter lå helt bagerst i skabet. Jeg genkendte godt skriften. Det var drengene fra 3.g de gjorde det altid! Men bagved vanterne lå endnu en seddel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...