Den svære kærlighed

Se hvordan Linnea klare det med kærligheden.

5Likes
15Kommentarer
1873Visninger
AA

18. Vreden

Der var helt stille imellem os. Louis sukkede og rejste sig op for at gå. Jeg tog fat i hans hånd, "Hvor skal du hen?" spurgte jeg. Han kiggede op i loftet. Med et opgivende blik. "Jeg skal ned og se hvordan de klare det" sagde han med lyv i stemmen, jeg kendte Louis nok til at høre at han løj. Jeg kiggede på ham og sagde "Louis.. Jeg er ikke dum. Fortæl mig sandheden" Niall kiggede skiftevis på mig og Louis. Louis sukkede endnu engang, bare hårdere og sagde "Okay fint.. Jeg skal ned og sætte hende på plads..!" Han rev sin hånd fra min og gik ud af døren. Jeg rejste mig og stoppede ham. "Louis nej! Harry og de andre klare hende.. Jeg ved godt at du er sur på hende, men rolig nu!" sagde jeg og kiggede ham dybt i øjnene. Han kiggede ned og holdte begge mine hænder. "Jeg vil jo bare passe på dig.. Jeg hader når folk ikke er ordenlige ved dig, og det ved du" sagde han. Jeg nikkede og fældede en tåre af glæde. "Det ved jeg godt.." sagde jeg og kyssede ham. Jeg hev ham med ind på værelset hvor Niall sad. Vi sad og snakkede i noget tid indtil at Liam kom løbende op af trappen. Han var helt forpustet. "Liam er du okay? Er der noget galt?" sagde jeg med urolig stemme. Vi kiggede alle 3 på ham. Liam hev efter vejret. "Je... Jen... Trappe.. Emma.. Blod.." han forsøgte at sige noget. Niall kiggede på Louis og mig også op på Liam. "Liam hvad er der?!" sagde han. Da Liam havde fået vejret sagde han det han forsøgte at sige. "Emma har skubbet Jenna ned af trappen! og nu ligger hun og bløder! Hun er helt livløs!" Niall blev sur og rejste sig op. Han gik ud af døren og løb ned af trappen. Vi gik efter. Vi skyndte os ud af døren. Emma og Harry stod og skændtes. Niall løb ned til Jenna og jeg løb med. Louis og Liam forsøgte at få Harry og Emma skilt ad. "Hvad fanden har du gang i?! Du er jo fuldkommen sindssyg!" råbte Harry til Emma. Emma stod og græd og prøvede at komme fri fra Liam's arme. "Hvad fanden har jeg gjord?! Du kunne jo bare lade vær med at skubbe mig!" råbte hun. Harry blev rasende og fik revet sig løs fra Louis. "Harry.. Stop så! kom ind i stuen og slap af!" sagde han og forsøgte at hive ham ind. Harry fik revet sig løs endnu engang. "Jeg skal ingen steder for jeg har slået den kælling ihjel!" råbte han.

Niall tog om Jenna's nakke og løftede hende hoved op på sit skød. "Jenna..? Jenna vågn op..! Min lille engel.. Prinsesse.. Du må ikke efterlade mig.. Jenna.." sagde han og begyndte at græde. Jeg var helt stille, min verden brød sammen. Jeg blev sur og alt blev stille. Jeg kunne hverken høre Niall, Harry, Emma eller nogen andre. Jeg kiggede på Niall og så den ene tåre efter den anden. Jeg følte bare det hele gik i slowmotion. Jeg kiggede op på Emme og Harry som stod og råbte og skreg af hinanden. Louis og Liam der forsøgte at holde dem ad skilt og få dem til at slappe af. Jeg førte min hånd igennem Jenna's hår og kiggede på Niall, vi fik øjenkontakt. Jeg rejste mig og gik op til Emma og de andre. Mit hjerte bankede i takt til mine fodtrin på trappen. Hårdt, koldt.. Det eneste jeg tænkte på, var at Emma havde et stort problem. Jeg skubbede Harry og Louis væk. Jeg tog fat i Emma's nakke og nev hende hårdt. Pressede hendes hoved nedad og første hende ned af trapperne. Hver gang hun sagde noget nev jeg hårdere. Jeg følte at jeg var besat. Jeg åbnede døren ud til og smed Emma ned i jorden. Jeg stod bare og kiggede på hende. Hun satte sig op, kiggede på mig og tog hånden op til hovedet. "Av.. Du er sindssyg.." sagde hun og så på sine blodige fingre. Jeg gik ud til hende med raske skridt. Hun kravlede baglæns væk fra mig. "Nej.. Nej nej Linnea lad mig være!" råbte hun. Jeg tog fat i hendes hår og hev hende op. "Rejs dig.. Jeg sagde.. REJS DIG!" råbte jeg til hende, hun rejste sig op. Jeg kiggede på hende og smilte lusket. "Så du synes jeg er sindssyg? Nu skal jeg sige dig en ting.. Jeg er kun sindssyg hvis nogen er onde mod mine venner!" sagde jeg og smed hende igen ned i jorden. Jeg satte mig på hug og kiggede på hende. "Hmhmhm.. Dit latterlige lille barn.. Skrid herfra.. Eller det bliver værst for dig selv.." sagde jeg og rejste mig og fik to skridt væk fra hende. Hun kiggede på mig som en lille hundehvalp der havde fået tæsk af sin ejer. Hun rejste sig og løb. Jeg kiggede efter hende og kort tid efter kunne jeg høre ambulancer i det fjerne. Louis kom løbende ud til mig. "Linnea er du okay?" sagde han og lagde sin hånd på min skulder. Jeg holdte mine hænder op for mit ansigt, bøjede mit hoved fremover og begyndte at græde. Louis så det og vendte mig om mod ham og krammede mig. "Såså.. Det går nok" sagde han og kyssede mig i håret. "Jeg er et ondt menneske.. Jeg er syg.. Syg heroppe.." sagde jeg og bankede mig i hovedet. Louis tog fat i min hånd for at jeg ikke slog mig igen. "Hey, stop med det der. Du er ikke syg, du passer bare godt på dine venner" sagde han og kyssede mig...

 

 

Mere? :-)

Besluttede mig for at skrive mere på den :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...