Dear Diary

Lara flytter fra sin hjemby helt ud på landet, som er langt fra alting. Midt i det hele dukker huset op, hvor der ligger en morder på skjul omkring. Et mord er sket inde i huset, og hendes far undersøger huset med hans kolleger, og Lara bliver selvfølgelig også nysgerrig. Da hun finder dagbogen, begynder hun at læse...

4Likes
3Kommentarer
750Visninger
AA

2. Kapitel 1

"Lara! Er du ikke snart færdig derude? Vi andre har altså også et liv, at du ved det. Desuden, skolen starter om et kvarter for Jayne, og du skal følge hende derhen! Hun er alene dit problem, hører du?" Willow blev ved med at snakke, til Lara blev færdig på toilettet, og gik ud. Med åben mund og en løftet pegefinger snurrede den lyshårede pige rundt om sig selv, mens Lara gik ind på sit værelse for at pakke sin taske og gøre de sidste ting klar. Hendes lange, krøllede hår bølgede ned over hendes skuldre. Hun var næsten parat til at tage på sin første skoledag.

Hun så ud ad vinduet, spejdede efter skuret, som hendes far var ude og undersøge lige nu. Umiddelbart efter at have fundet det, satte hun sig i vindueskarmen og studerede skuret. Det var gammelt, bygget af råddent træ, og hængslerne i døren så ikke helt nye ud. Taget var meget sølle; Nogle brædder lå på tværs af hinanden, og bygningen så ud til at kunne bryde sammen hvert øjeblik. Over skuret var himlen helt sort, og det lignede, at det kunne begynde at regne hvert øjeblik. Lyn flængede himlen en gang imellem, og en svag buldren fik jorden til at ryste under hende. 

"Lara!" Hun vendte sig om med et sæt, og hoppede ned fra vindueskarmen. Det var bare Jayne, der havde forskrækket hende. "Jeg følges med en veninde i skole i dag, så du skal ikke tænke på mig. Jeg har fået lov af Willow," tilføjede hun hurtigt. Lara himlede med øjnene, og vendte sig om mod skuret igen. Hun satte sig i vindueskarmen og kiggede ud. Hvis vejret ikke nåede at ændre sig, så havde hun en plan. 

 

"Willow? Jayne? Mor?" Hun undersøgte hele huset, inden hun var helt sikker på, at alle var taget på arbejde og i skole. Selv skulle hun først møde klokken ni, så hun trak i en jakke og et par kondisko. I hendes skoletaske havde hun pakket en lille madpakke, en vanddunk og et mere sæt tøj, i tilfælde af, af det skulle begynde at regne senere. For en sikkerheds skyld tog hun nogle hårspænder og hårnåle med i tasken, inden hun forlod huset og låste af. Hendes hjerte bankede hårdt i brystet med tanken om, at det hun gjorde faktisk ikke var helt lovligt. Hun vandrede usikkert og uset over til skuret, som lå lige på den anden side af bakken. Da hun stod på højdedraget, kunne hun se landskabet for sig, det strakte sig ud over markerne, hvor der ingen huse var i nærheden. 

En lille dråbe ramte hendes næsetip, og der kom flere lige på hendes øjenlåg. Nu gælder det bare om at komme så hurtigt ind i det lille skur som muligt, tænkte hun, men inden hun nåede at tænke sig om blev hun grebet bagfra af en fremmed mand. Han havde et fast greb i hendes arm og hun blev helt panikslagen, men da hun vendte sig om, genkendte hun straks den sorte dragt, som kendetegnede hendes fars arbejde.

"Hvad laver sådan en ung dame ude på engene på denne tid af morgenen?" Hendes fars kollega havde stadig fat i hendes arm, talte meget bestemt til hende. Hun vendte sit blik mod hans. Han havde olivengrønne øjne, som var rimelig tydeligt, når han så sådan på hende. Hans næse var spidst aftegnet, og hans hårfarve havde den samme farve som hendes søstres hår var. De havde begge arvet den fra deres mor, men Lara havde fået hendes fars brune hår. Det var hun selv godt træt af.

"Svar mig dog!" Kollegaen blev mere sur, end hun havde forventet, men hun kunne ikke andet end at ryste på hovedet og prøve at trække sin arm til sig. Det lykkedes ikke, og hans greb om hendes arm blev bare mere fast. Endelig kunne hun få et ord på læberne, og hun stammede, at hun bare lige skulle op og kigge ud over højdedraget, for derefter at gå direkte i skole. Han slap hendes arm, og det føltes som om blodet kunne nå ud til fingrene igen. Hun strakte sin arm ud foran sig for at lade blodet løbe gennem hendes årer. Det føltes dejligt at være ude af hans svedige hånd igen. Manden var gået ned mod det lille skur igen. 

Lara vendte sig om og gik videre mod skolen. Allerede inden hun nåede ud til vejen blev hun drivvåd, så hendes tøj blev gennemblødt. Hun var lettet over, at hun havde pakket noget ekstra tøj ned i hendes taske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...