The Key To My Heart? [SHINee]

Soomin havde altid været populær hos drengene, men aldrig havde hun været interesseret i den samme dreng i længere tid. Da hun var yngre plejede hun at bruge dem, som børn bruger deres legetøj, interessen faldt hurtigt. Nu havde hun opgivet det med kærlighed, og lagde alle sine kræfter i at studere. Hvad sker der, da der en dag flytter en fremmed fyr ind i hendes lejlighed, som hun ikke har givet tilladelse, og som ikke engang vil give hende nogle oplysninger om sig selv?

11Likes
8Kommentarer
1326Visninger
AA

3. Key flytter ind

 

"Miaww!" Minso miavede utilfreds over, at jeg var for fordybet i min bog til at give ham opmærksomhed.

"Er du sulten?" Gabte jeg og gik ud i køkkenet for at finde noget kattemad frem.

På vej derud så jeg mine nye ekstra nøgler.

"Nøgler.." Mumlede jeg, og kom så i tanke om hvad det mindede mig om.

"...Key!"

 

Jeg gik ind på mit værelse hvor Key var faldet i søvn "Key? Er du sulten?" Spurgte jeg lavmælt.

Han bevægede sig lidt, og satte sig så op i sengen "Mmhh? Sulten? Jeg vil gerne have pandekager, du kan bare sætte det her" Svarede han med en rusten stemme. Troede han jeg var hans tjener eller noget? Hvor uforskammet!

"Hvis du er sulten, kan du komme ud og tage noget suppe" Svarede jeg hurtigt og gik ind til Minso.

 

Efter jeg havde spist og var godt igang med at læse lektier, kom Key. "Der står noget kold suppe i køkkenet, du kan varme det i microbølgeovnen" Sagde jeg uden at kigge op.

"Hvorfor kan du ikke lave det?" Beklagede han sig.

"Hvis du vil bo her, må du også hjælpe til. Du kan tage opvasken bagefter." Svarede jeg og kiggede op.

Han fnøs bare og gik ud i køkkenet. Det overraskede mig at han faktisk gjorde som jeg sagde.

 

Efter at havde spist sin suppe og taget opvasken, satte Key sig overfor mig, ved mit skrivebord hvor jeg sad og læste nogle matematik lektier. Jeg prøvede at koncentrere mig, men det var svært når han stirrede på mig.

"Hvad er der?" Sagde jeg til sidst i en irriteret tone.

"Hmm, jeg overvejer bare hvor længe jeg skal blive her" Mumlede han, og blev ved med at stirre.

"Du kan blive her til i morgen og så er det ud." Snerrede jeg af ham. Det irriterede mig virkeligt, at han bare troede at han kunne blive her så længe han ville.

Han stirrede bare på mig med et overlegent smil.

"Nåh, men hvad er dit navn? Key er vel ikke dit rigtige navn?" Spurgte jeg i en lettere uforskammet tone.

"Key er mit rigtige navn?" Svarede han med hån i stemmen.

"Alder?" Spurgte jeg hurtigt.

"Omkring din alder." Svarede han ligeså næsvist igen.

"Du ved ikke hvor gammel jeg er." Sagde jeg så.

"Sandt." Klukkede han.

"Dumpet ud af universitetet, og han ingen steder at bo?" Jeg så på ham med et lille smil.

"Langt fra. Jeg er ved at være træt skal vi gå i seng?" Smilte han tilbage.

Var der noget han ikke ville tale om? Jeg havde på fornemmelsen at jeg ikke skulle grave mere i det.

Jeg gik over mod mit værelse, Key fulgte efter mig. Havde han troet at han skulle sove i min seng? Der måtte han tro om igen!

"Du kan sove på sofaen" Sagde jeg uden at vende mig.

"Mig? sofaen?" Fnøs han.

"Ja, på sofaen" Smilte jeg til han, inden at jeg lukkede døren bag mig.

 

Hvad var det at jeg var gået med til? At jeg, som var så asocial, ville lade en fremmmed overnatte, var der ingen der ville have forudset. Men der var nu noget unikt over denne Key, jeg vidste ikke om det var godt eller dårligt, bare noget unikt. Men på den anden side, hvad kunne jeg gøre vis jeg ville tvinge ham ud? Han var en mand, så han var sikkert fysisk stærkere end mig. Jeg kunne helt sikkert ikke ringe til politiet, og jeg kendte ingen der ville hjælpe mig. På den anden side, ville det ikke være hyggeligt med en sammenbo? Jeg så en sidste gang på billedet af min mor, inden at jeg faldte i søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...