Hate that I love you | Larry Stylinson

Tænk hvis den person du nærede den mest oprigtige kærlighed for, ikke anede den slags kærlighed overhovedet eksisterede?

Lige siden deres første møde, har Harry været næsten stensikker på sin homosexuelle kærlighed for bandets ældste medlem, Louis.
Problemet er bare, at Louis er til piger...

Denne Movella handler om den usikre kemi mellem Harry og Louis, og hvor dybt uvished kan såre.

94Likes
89Kommentarer
9266Visninger
AA

9. Dårlige minder

"... I don't mind spending everyday, out on your corner in the pooring rain."

 

 Den rød-hvid stribede trøje som Harry havde 'lånt' fra Louis' skab, føltes dejlig varm på hans krop. Hans fingre kørte rundt i små cirkler og legede med hans hår. Udenfor det store panoramavindue der gav rummet et filmisk miljø og kastede lys ind, larmede trafikken. Men Harry var fuldkommen ligeglad med trafikken, og lyset og Niall der konstant bankede på den låste dør, for at se om de var vågne og klar til morgenmad - Typisk Niall. Hans opmærksomhed var fæstnet på to smukke, lyseblå sæt irisser der lå så tæt på hans ansigt, at det var helt uvirkeligt. En del af opmærksomheden gik selvfølgelig også til det sæt bløde læber der lå få millimeter under en kær, buttet næse. De bløde læber, han for ikke så mange øjeblikke siden stødte grådigt ind mod sine egne. Og hvor meget han end prøvede, hvor meget han end prøvede for at overtale Louis, blev det ikke til mere end ét enkelt kys. Selvom han havde suget sig fast til hans mund, nærmest bidt sig fast i hans læber og allerede havde været igang med at trække sin trøje over hovedet, havde Louis roligt sænket hans arme, kysset ham en enkelt gang og rystet på hovedet. Han kunne godt set, at det nok ikke var særlig smart, specielt ikke når deres management havde forbudt dem at blive set sammen privat. De vidste godt, at de havde haft noget sammen, og prøvede at lægge en dæmper på det.

"At I to er interesseret i piger, er grunden til, at vi sælger så stort! Pigerne tror, at de har en chance - Det er dét, der gør dem så vilde med jer. Fordi I er uopnåelige, også ikke.. Men hvis I blev set sammen.. Puha. Det ville være slemt for jeres karriere", havde de sagt. Men på det tidspunkt havde Harry været fuldkommen ligeglad med hans karriere. Hans krop var pumpet med kærlighed til Louis, og en hunger efter hans bløde læber. En hunger der var blevet slukket som et sterainlys, da Louis havde sagt, at de bare havde fjollet rundt; at der ikke havde været nogle følelser indblandet fra hans side, og at han håbede, de stadig kunne være venner. Men venner var det sidste Harry ville være. Han ville endda hellere være uvenner med ham, end at være "blot en ven". Men at prøve at forlade en man elsker så højt, svarer til glemme en fremmed. Det var en umulighed, også for Harry. Selvom han kæmpede, var der en bid af ham, og han vidste ikke hvor stor en kontrol den bid havde, der stadig ville have Louis. Altid ville have Louis.

Louis satte sig op i sengen med et alvorligt udtryk i øjnene og vendte sig mod Harry. "Harry. Jeg er nød til at fortælle dig noget", mumlede hans ømt. Hans stemme var svag og sårbar. Harry nikkede blot og lod ham fortsætte: "Je.. Jeg elsker dig virkelig, Harry. Men vi kan ikke være sammen, forstår du det? Jeg er.. ældre end dig, og du er forvirret. Du er ikke homoseksuel, Harry. Du er bare forvirret... Det vil også ødelægge vores karrierer, og jeg ved du har arbejdet hårdt for at komme hertil. Du er ikke klar til at smide alt for en kort romance - og der er ingen der siger det vil fungere. Desuden.. Så følte jeg ikke noget, vi pjattede bare rundt." Harry ledte efter spor i hans ansigt, noget der tydede på, at han løj. At han ikke mente hvad han sagde, men hans ansigt var uændret. "Vi er stadig venner, ikke?" Louis kiggede op og mødte Harrys forvirrede udtryk og de sørgmodige øjne. "Harry?"

 

"L.. Louis!" Råbte Harry, da han vågnede fra sit tredje mareridt i løbet af denne uge. Han var badet i sved, og tårerne løb ned fra hans øjne og dryppede på puden. Han gispede desperat efter vejret, som om tårerne kvalte ham. "Harry Styles; Druknet i sine egne tårer", han kunne lige se forsidebilledet for sig.  Udenfor væltede regnen ned, og kastede gråt lys ind på værelset. Feluca havde han ikke set noget til hele ugen, og på en måde var han glad for, at hun ikke var her nu. Louis havde tilbragt ugen ovre hos Savannah, så det store hus lå øde og stilheden blev kun brudt af de små gisp og forskækkede udbrud, når Harrys mindedes drømmen. En dør der pludselig gik op, rev tankestrømmen ud af hovedet på Harry, der hurtigt fik tørret et hvert spor af ond-drøm væk fra sit angsigt. Et sæt fødder løb let og hurtigt op ad trapperne, og brast igennem døren. "Harry! Godt, du er vågen.." Det var Louis. "Jeg skal fortælle dig noget vigtigt!"

Harry nikkede kun, og fnøs over ironien i, at det egentlig var ham, der burde fortælle Louis noget vigtigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...