A secret secret

Emma er en pige på sytten år, som spiller volley. Hendes største drøm er at komme til U.S.A. på High School og spille volley. Hendes drøm går i opfyldelse da hendes mor kommer løbende ind på hendes værelse med et brev i hånden, men hvordan bliver det at forlade familien, og hvad skal hun gøre, da hun finder ud af at der kun er et drenge volleyball team...?

6Likes
21Kommentarer
1863Visninger
AA

9. Hårde slag og hårde typer!

Min tante satte farten op i bilen, da vi var lidt forsinkede. Chad var allerede kørt. Heldigvis. Han skulle ikke lige finde ud af at der sad en fremmed "dreng" i min tantes bil. Han ville nok undre sig lidt vis han så mig. Eller, han ville nok undre sig meget. Især vis jeg så senere skulle spille på hans hold. En dreng han aldrig havde set før skulle spille på skolens volley hold. Han ville nok undre sig over at han ikke havde fået noget af vide før, han er trods alt holdets anføre. Eller han kom jo i hvert fald til at undre sig når han ser mig lidt senere.

Min tante kørte op mod skolens idrætssal. Jeg skyndte mig ud af bilen, krammede min tante og stormede op mod halen. Træneren stod og ventede på mig udenfor. Han kiggede på sit ur skiftevis på sit ur og på parkeringspladsen. Jeg stoppede op foran ham. Han kiggede ikke på mig, men kiggede ud på pladsen igen. Jeg hostede stille for at få hans opmærksomhed. Han kiggede på mig og spærrede øjnene op.

"Er det dig Emma?" spurgte han.

"Du må nok hellere kalde mig Mats. De skulle jo nødig finde ud af..."

Træneren afbrød mig og trak mig med ind i et omklædningsrum som lå lidt væk fra de andre. Drengene skulle jo nødig opdage min lille hemmelighed. Træneren havde lagt noget tøj på bænken i omklædningsrummet. Jeg havde fået tallet 14 på bagsiden af den. Jeg grinede stille for mig sig, det hele var lidt for meget som High School Musical. Ovenover tallet stod der et navn... Troy. Jeg grinede igen. Min nye træner havde vist set filmen. 

Jeg gik ud mod halen. Min træner kom gåede hen mod mig, klappede mig på ryggen og rodede i mit hår, eller min paryk. Jeg gav ham high five, da han roste mit udseende, fordi jeg lignede så godt en dreng! Han præsenterede mig for drengene, som gav mig samme tur: Klappen på ryggen og roden i håret - en del af teamet nu. Vi gik ind i halen for at varme op inden kampen. Jeg var overlykkelig. Jeg fik lov til at spille med de gode drenge nu. Jeg kiggede op af Olly, som var en af mine medspillere. Hans overarme var på størrelse mine lår. Ja, der var nok noget hverken mig eller træneren havde tænkt på. Vi skulle hoppe op og slå til bolden, igen var jeg bagefter, de kunne jo hoppe dobbelt så højt som mig.

Det blev min tur til at smashe. Jeg kigge på nette, som næsten var en halv meter højere end det net jeg plejede at spille på. Jeg kunne jo umuligt gøre noget. Chad som var hæveren på holdet hævede en perfekt boldt til mig. Jeg timede bolden perfekt, men hoppede ikke højt nok. Bolden landede midt i nettet. Jeg følte selv at jeg havde slået hård til, men når en dreng havde slået før mig så det meget svagt ud. På mit gamle hold i Danmark havde jeg været den bedste på holdet til at smashe, men her var jeg langt fra så god som den dårligste. Træneren nikkede til mig og blinkede, det gjorde mig egentligt ret glad. Han vidste jo godt at jeg ikke havde den samme mængde muskler som drengene.

Træneren samlede os sammen til et taktik møde inden kampen begyndte. Jeg fik lov til at være libero. Jeg var mere end lettet. Jeg havde spillet libero et par år inden jeg blev center spiller. Jeg vidste præcis vad jeg skulle gøre. Jeg var hundrede procent klar. Jeg var faktisk mere end hundrede procent klar. Træneren kunne vist se at jeg var lettet over min position, for han smilte glad til mig. Jeg smilte igen inden jeg begyndte at strække ud.

Tilskuerne havde efterhånden fyldt hallen op. Jeg kunne se at Lara havde sat sig ved siden af Ruby. Det gjorde mig lettet. Ruby havde ikke mega mange venner. Det var egentligt ret underligt, hun var virkelig sød, og så så hun godt ud. Lara kiggede sig forvirret rundt, og jeg kom i tanke om at jeg havde glemt at fortælle hende at det var mig som var Emma, og at den "rigtige" Emma ikke kom til kampen. Jeg fik helt ondt af hende. Jeg havde kendt hende i en dag? Det virkede ikke sådan, det virkede som meget mere. Vi havde fået et utroligt godt venskab på den korte tid, og jeg fik det dårligt af at se hende sidde der og kigge efter mig. Jeg havde lyst til at gå derhen, men det ville være ligesom at afsløre mig selv. Faktisk kunne jeg ikke rigtig fortælle hende min hemmelighed. Jeg kunne ikke fortælle den til nogen. Det var første gang jeg så bagsiden af det her, og det var bestemt ikke et godt syn!

Jef stilte mig ind på banen. Jeg var stadig klar, men ikke så klar som før. Tanken om at Lara var nervøs for hvor jeg var fik mig til at ønske at kampen var færdig med det samme. Så hurtig som muligt. Bolden blev kastet til mig. Jeg sendte straks bolden videre til Lewis som skulle serve. Han havde tænkt sig at lave spring serv, og det kunne jeg godt forstå. Den gav genlyd i hele salen da den ramte modstanderens arme. Jeg krympede mig sammen selv om det ikke var mig den ramte. Det så ikke ud til at det gjorde ondt på modspilleren. Han så faktisk ud til at være ligeglad. Bolden blev også hævet på den anden side, en pumpet modspiller hoppede højt op over nettet, smadrede til bolden, som hurtigt fandt hen mod hvor jeg stod. Det føltes som om tiden gik i slowmotion. Bolden kom lige så stille hen mod mig. Nok ikke i virkeligheden, men i mit hoved gjorde den. Jeg rettede på mine arme og satte dem under bolden. Jeg gav et gisp fra mig da bolden ramte mine arme. Det føltes som om en hammer smadrede ned på dem. Smerten bredte sig ud i mine arme. Det sved, men jeg måtte ikke give op. Jeg havde aldrig prøvet noget som gjorde så ondt før, men alligevel var smerten en fantastisk følelse. Jeg ville ønske at ham fyren ville sigte efter mig igen næste gang. Jeg regnede dog ikke med at han ville gøre det, da min boldt landede perfekt i Chads fingre.

Jeg havde ikke ret. Bolden blev tit slået ned på mig. den ramte faktisk for det meste mig. Mine arme var begyndt at tage en mere rødlig kulør. Eller faktisk helt blå. Mine arme var ikke to normale arme, men to blå mærker. Smerten var næsten ulidelig når de smashede ned på mig, men det var helt fantastisk. Jeg havde lyst til at mærke den smerte igen og igen, og det kom jeg også til. De regnede med at jeg ville bukke under for deres hårde slag, men jeg ville ikke lade dem få den ære. De andre drenge fra mit hold kunne godt se smerten i mine øjne, de kunne godt se at det gjorde ondt, men de kunne også se at jeg ikke ville lade nogen tage min plads. De kunne se at jeg ville blive ved med at kæmpe. Jeg følte mig som en cutter. Jeg elskede den smerte som strømmede igennem mig når bolden ramte mine blå arme. Jeg havde dog ikke nogen dumme tanker, men jeg kunne lide smerten alligevel.

Jeg fik øjenkontakt med træneren. Han kiggede målløst på mig. Han havde ikke skiftet mig ud endnu. Han kunne godt se at jeg hele tiden gjorde mit bedste. Og i dette tilfælde var mit bedste godt nok. Han nikkede til mig, og min opmærksomhed vendte tilbage til spillet. Det var femte sæt. Vi havde vundet to og de havde vundet to. I alle fire sæt havde det ligget tæt hele vejen, og det gjorde det også i dette sæt. Vi skulle rigtig spille til femten, men i volley spiller man med to overskydende point, og det betød at der stod 21-22. Vi havde 22 og manglede kun et point. Trænerne var gået helt amok. De stod og råbte af os. de havde fået hevet puplikum med op. De stod og heppede som gale. Selv chealeaderne var gået amok. De som dansede mod hinanden på hver sin side af banen. Alle på holdene svedte. Vi kæmpede som gale. Vi viste at det var vind eller forsvind. Der var ikke noget der hed uafgjort. Det var til det sidste. 

Det var Olly der skulle slå nu. Chads hævning var skæv. Chad havde sved i hele hovedet. Det var ikke så lækkert at se på, men der var forståelse fra min side. Min paryk var helt klistret, og det kløede ufatteligt inde under den. Det havde jeg heller ikke tænkt på. Selvfølgelig kløede det. Sved blandet med indelukket paryk lyder ikke så godt, vel? 

Chad så nervøs ud, da han fandt ud af at hans hævning var skæv. Heldigvis var Olly den bedste smasher vi havde. De andet hold havde ikke regnet med at han ville redde bolden men det gjorde han. Han slog bolden hårdt ned i jorden, og inden de kunne nå at reagere havde vi vundet kampen. Chad hoppede op på ryggen af Olly. Han var tydeligvis lettet over Ollys redning. Selv træneren så bort fra Chads fejl. Vi var alle glade. Vi hoppede rundt på banen mens vi skreg og råbte. Det andet hold så knust ud. Det var klart. Det var sendt ud af finalen om at komme med til USAs mesterskab, men vi var ligeglade, for vi var sendt videre mod finalen. Vi var ligeglade med at der stadig var mange kampe der skulle spilles inden finalen, så længe vi havde vundet denne kamp. 

Jeg gik hen mod mit omklædningsrum. Jeg vendte mig rundt for at se om Lara stadig var der, så jeg kunne følges med hende, altså når jeg lignede en pige igen. Jeg fik øje på Lara, hun sad og snakkede med en fra hendes billedkunsthold. Jeg vendte mig om for at klæde om, men sluttede i bevægelsen da jeg så Chad. Han stod med sin tunge langt nede i Clairs hals. Min glæde forsvandt som dug for solen. Den var fuldstændig væk. Jeg havde lyst til at skrige, slå, råbe og løbe. Jeg smækkede hårdt døren ind til omklædningsrummet. Jeg var overrasket. Jeg var ikke ked af det, jeg var sur. Nej, jeg var ikke sur, jeg var rasende!  

__________________________________________________________________________________________________

Vis der er nogle udtryk i ikke forstår f.eks. hvad en libero er, så kan i spørge i kommentaren. jeg vil med glæde svare :D

Det her kapitel blev lidt længere end de andre, men det var pga. kampen :$ håber at i kunne lide det alligevel :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...