A secret secret

Emma er en pige på sytten år, som spiller volley. Hendes største drøm er at komme til U.S.A. på High School og spille volley. Hendes drøm går i opfyldelse da hendes mor kommer løbende ind på hendes værelse med et brev i hånden, men hvordan bliver det at forlade familien, og hvad skal hun gøre, da hun finder ud af at der kun er et drenge volleyball team...?

6Likes
21Kommentarer
1873Visninger
AA

7. Det blev vist en dårlig idé med den kamp!

Jeg var virkelig på spanden... igen. Det var da utroligt. det var allerede anden gang den dag jeg "farede vild". Jeg kiggede rundt i kantinen for at finde en som også så ud til at personen skulle have idræt. Lige pludselig var der en som prikkede mig på skulderen... Chad! Jeg havde egentligt regnet med at det var ham. Jeg vendte mig om. Han kunne vist se på mig at jeg stod der total lost. 

"Skal jeg vise dig vej?" spurgte han og smilede. Det var næsten pinligt når det ikke var første gang den dag jeg blev vist vej. Jeg nikkede bare, og fulgte ellers med ham. Jeg ville have kigget ned i jorden, så genert var jeg. Det plejede jeg ikke at være, men der skete et eller andet med mig når han var tæt på. Jeg skulle hele tiden tvinge mig til at kigge op. Jeg skulle bare ikke kigge ned. Jeg skulle ikke ligne en der var genert, heller ikke selv om jeg var det.

Da jeg endelig nåede hen til omklædningsrummet var de andre piger der allerede. Claire var der også. Hun stod i et hjørne med alle pigerne fra hendes slæng. Det eneste de kiggede efter var mig. Jeg vidste at jeg havde trodset dem, men jeg regnede ikke med at det ville gå sådan her. En af Clairs veninder hviskede hende noget i øret på hende og Clair grinede højt. Hun kiggede ondt på mig, vendte sig mod hendes piger og sagde højt:

"Har i hørt at Chad har inviteret mig i biffen i aften?" 

Jeg vidste godt at Chad var den lækreste dreng på skolen. Og jeg vidste også godt at han var den mest populære. Jeg havde endda regnet med at Clair var vild med ham, og alligevel havde jeg givet mig selv lov til at få følelser for ham. Jeg vidste at Clair kun sagde det så højt for at jeg hørte det. Hun vidste at jeg blev ked af det, og det blev jeg også. Jeg kunne mærke gråden sætte sig i min hals. Den ligefrem snørede sig sammen så det føltes som om jeg ikke kunne få vejret. Jeg smilede bare til hende, vendte mig om og begyndte at klæde om. Jeg begyndte at føle at det var forkert det med at jeg boede på samme motel som Chad. det var også forkert at han havde inviteret mig med til kampen.

***

Til idræt skulle vi enten spille tennis eller volley. Gæt hvad jeg valgte... volley selvfølgelig. De andre piger smuttede ud på tennisbanerne som lå udenfor. Træneren havde ikke regnet med at der var nogen af pigerne som ville vælge volley, og han kiggede underligt på mig da jeg stilte mig hen i køen til holdene. De fleste af fyrene var flere hoveder højere end mig og fire gange stærkere.

Jeg kom på et af de svage hold. Det var syv drenge som lignede nogle som aldrig havde løftet en håndvægt før. De var de eneste drenge som så sådan ud, og det var så dem jeg skulle spille sammen med. Jeg vidste at jeg sagtens kunne spille på et bedre hold. Jeg kunne sagtens stille op mod Chad og hans hold, vis jeg havde spillet med nogle andre end de syv nørder. Ja, det er ret ondt at kalde dem nørder, men det er altså hvad de er! 

Vores træner kiggede meget efter mig. det begyndte vist at dæmre for ham at jeg var lidt for god til at spille med dem. Efter træningen kom han hen til mig. Han sagde at jeg skulle vente med at gå i bad til at han havde talt med mig. Jeg begyndte at spille lidt med en af boldene som ikke var samlet op. Salen blev tømt stille og roligt. Chad kom hen til mig.

"Du spiller godt!" sagde han til mig.

"Nåh, så det gør jeg", sagde jeg med ironi i stemmen, "Og Claire hvor godt spiller hun?" Jeg var blevet hidsig efter det med holdene og det der skete i omklædningsrummet. Jeg vidste godt at det var underligt at jeg allerede havde fået følelser for Chad, når jeg nu kun havde kendt ham en dag. Men til mit selvforsvar vil jeg lige sige at dem der ikke faldt for ham ville være ret så underlige indeni hovedet. 

"Jeg forstår ikke lige helt hvad du mener"

"Nåh, det er også lige meget" sagde jeg, undskyldte og gik hen til træneren.

Han var begyndt at samle bolde op fra gulvet. Han smed dem alle sammen tilbage i kurven, som han trak rundt på. Jeg kiggede mig tilbage inden jeg bukkede mig ned efter en bold. Chad stod og kløede sig i nakken. Så kunne han bare lære, at når man er player har man ret så stor sandsynlighed for at tabe spillet. Han vendte sig om og gik hen mod omklædningsrummet. Jeg havde lidt ondt af ham indeni. Jeg vandt altid når det havde noget med drenge at gøre. Denne gang var det også mig som havde Chad i snor, men denne gang nød jeg det ikke som jeg gjorde med alle de andre drenge. 

Træneren havde fået samlet alle boldene op. Han skubbede kurven med bolde hen i et hjørne. Det var i hjørne Chad havde inviteret mig med til kampen. Den gang havde jeg syntes at det var en rigtig god idé, men det synes jeg ikke rigtig mere. Jeg begyndte at synes at spillet mod Claire ikke var noget for mig. Heller ikke selvom det var Chad som var præmien. Jeg synes at den var blevet lidt unfair. Engang tidlige i dag var jeg sikker på at jeg ville vinde over hende, men jeg fik en anden fornemmelse inde i omklædningsrummet tidligere.

Gulvet dunkede lidt, da træneren kom gående hen mod mig. Han stilte sig foran mig. Bolden han snorede på pegefingeren fangede min opmærksomhed. Bolden fløj gennem luften og landede i mine hænder. Jeg havde haft for travlt med at tænke på Chad, til at lægge mærke til at træneren havde kastet bolden til mig. Træneren bedte mig om at spille med bolden. Jeg gjorde som han sagde. Bolden lå næsten stille i luften. Jeg plejede ikke at spille så godt. Jeg var rigtig stolt da jeg greb bolden igen efter at have spillet med den i noget tid. Træneren kiggede bekræftende på mig.

"Vi har mistet en spiller her efter ferien, det er et stort problem!" sagde han. Jeg nikkede og viste ham at han havde min opmærksomhed. "Du spiller godt! Vi kunne godt bruge en spiller som dig... men du er jo ingen dreng, vel?" sagde han og blinkede til mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...