Vampire Diaries - Eleanor

Jeg så tvivlende til, mens Katherine lod sin vrede gå ud over Stefan. Han vred sig for at komme fri, men den magiske cirkel holdt ham fanget. Hun lod kniven glide ned over hans maveskind, så huden blev skåret op og blodet dryppede. Men han havde jo ikke fortjent det, jeg måtte stoppe hende. Nej, sagde det inde i mit hoved. Katherine er din skaber, din moder. Men da jeg ingen anelse havde hvem jeg var, havde Stefan været så sød ved mig. Det samme med Elena, der skjulte sine øjne i rædsel over hvad Katherine gjorde ved Stefan. De havde været så søde.
Og Damon, der lå livløst på jorden, han havde også været sød ved mig, selvom de andre ikke vidste det, selvom han lod som om han var ligeglad med mig. Jeg huskede svagt min tid som menneske, og huskede hvor glad jeg havde været for Damon. Jeg kunne ikke lade Katherine dræbe mine venner, eller min elskede Damon. Jeg så mod hans livløse krop, og begyndte at græde.

43Likes
13Kommentarer
8755Visninger
AA

6. Salvatore-brødrene

"Du har allerede mødt min bror. Stefan Salvatore."

Sagde han, og satte sig med et smil på sengekanten.

"Og dette er den vidunderlige Elena Gilbert, som leger sygeplejeske."

Sagde han og pegede på Elena, der gav ham et utilfreds blik.

"Og du er Eleanor, Eleanor Kean."

Sagde han med et smil.

"Du er en barndomsven af både mig og Stefan, dog mere min end hans."

Jeg brød mig ikke om den måde han sagde min på. Han lagde hovedet på skrå, ventede på at jeg ville kunne fortælle ham om jeg huskede noget af det. Jeg rystede på hovedet.

"Salvatore-huset?"

Sagde han forsigtigt, og så afventende på mig. Jeg rystede igen på hovedet.

"Du havde en mor, din far døde i krigen og din lillesøster døde af en feber, få dage før din fødselsdag."

Jeg rettede mig en smule op igen.

"Min mor?"

Han rystede på hovedet.

"Døde af sorg over at miste din far, søster og..."

Han holdt op med at tale, tøvede med at sige det sidste.

"Og der er ikke andre?"

Spurgte jeg forsigtigt. Det gjorde mig trist at min familie var død, men jeg huskede dem ikke. Damon rystede på hovedet.

"Det eneste der er tilbage efter al den tid, som du kender, er mig..."

Efter al den tid, slog det mig han sagde.

"... og Stefan."

Han rettede på dynen, mens han så væk. Det var lidt meget for mig, så jeg sank sammen en smule i sengen. Elena så hurtigt på mig, og tog bekymret min hånd.

"Jeg er træt."

Hviskede jeg lavt, og lod Elena hjælpe mig ned og ligge i sengen igen.

"Salvatore-brødrene, det lyder en smule bekendt."

Mumlede jeg lavt, og lukkede øjnene igen for at falde i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...