Vampire Diaries - Eleanor

Jeg så tvivlende til, mens Katherine lod sin vrede gå ud over Stefan. Han vred sig for at komme fri, men den magiske cirkel holdt ham fanget. Hun lod kniven glide ned over hans maveskind, så huden blev skåret op og blodet dryppede. Men han havde jo ikke fortjent det, jeg måtte stoppe hende. Nej, sagde det inde i mit hoved. Katherine er din skaber, din moder. Men da jeg ingen anelse havde hvem jeg var, havde Stefan været så sød ved mig. Det samme med Elena, der skjulte sine øjne i rædsel over hvad Katherine gjorde ved Stefan. De havde været så søde.
Og Damon, der lå livløst på jorden, han havde også været sød ved mig, selvom de andre ikke vidste det, selvom han lod som om han var ligeglad med mig. Jeg huskede svagt min tid som menneske, og huskede hvor glad jeg havde været for Damon. Jeg kunne ikke lade Katherine dræbe mine venner, eller min elskede Damon. Jeg så mod hans livløse krop, og begyndte at græde.

43Likes
13Kommentarer
8761Visninger
AA

13. Mit navn er Eleanor og jeg er hvor gammel?

"Du kender allerede dit navn, men så kan vi tage din alder."

Sagde Damon tøvende, han var ved at fortryde at han fortalte mig det her.

"Sidst jeg så dig, der var du lige fyldt 20 år."

Jeg lænede mig frem mod Damon, der trak sig tøvende tilbage.

"Hvad mener du med sidst du så mig?"

Det gav et svagt stik i Damon, der ikke så ud til at have lyst til at snakke om det. Jeg greb hans hånd, og klemte den let.

"Hvad mener du med sidst du så mig?"

Gentog jeg uroligt. Han sukkede opgivende.

"Du faldt ned fra en klippeskrænt og døde. Sidst jeg så dig, var til din egen begravelse."

Jeg stivnede, og mærkede Damons hånd, der lukkede sig om min igen. Han aede forsigtigt min hånd på oversiden. Han så ud til at hade, hvad han ville fortælle mig nu.

"Og det var i 1861."

Sagde han, og så slet ikke på mig. Jeg trak næsten ikke vejret, komplet uforstående.

"Og... og hvad år har vi nu?"

Spurgte jeg stille. Damon rystede på hovedet. Han mente at han allerede havde fortalt mig nok. Jeg gav ham et bedende blik, men var ikke helt sikker på om jeg ville vide det.

"2012."

Sagde han stille. Jeg så tomt på ham.

"Det er mere end 150 år siden."

Jeg sank sammen og faldt hjælpeløst til siden. Ikke nok med at jeg var et monster, jeg var også mere end hundrede år gammel. Damon forsøgte at gribe mig, men blev revet med, så vi tumlede ud af sengen. Han landede ind over mig, som lå på ryggen. Mit syn blev gradvist mere og mere sløret. Damon aede bekymret min kind.

"Eleanor, Eleanor."

Kaldte han fortvivlet, og aede bekymret min kind for at jeg skulle holde mig vågen. Jeg kunne svagt høre døren gå op bag os, og Elena der rasende råbte af Damon.

"Kan du så komme væk fra hende!"

Damon flyttede sig forsigtigt fra mig. Da han gjorde det, fløj Elena frem og aede min pande. Jeg kunne se at hun kaldte mit navn, men jeg besvimede så hurtigt, at jeg ikke kunne høre det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...