Vampire Diaries - Eleanor

Jeg så tvivlende til, mens Katherine lod sin vrede gå ud over Stefan. Han vred sig for at komme fri, men den magiske cirkel holdt ham fanget. Hun lod kniven glide ned over hans maveskind, så huden blev skåret op og blodet dryppede. Men han havde jo ikke fortjent det, jeg måtte stoppe hende. Nej, sagde det inde i mit hoved. Katherine er din skaber, din moder. Men da jeg ingen anelse havde hvem jeg var, havde Stefan været så sød ved mig. Det samme med Elena, der skjulte sine øjne i rædsel over hvad Katherine gjorde ved Stefan. De havde været så søde.
Og Damon, der lå livløst på jorden, han havde også været sød ved mig, selvom de andre ikke vidste det, selvom han lod som om han var ligeglad med mig. Jeg huskede svagt min tid som menneske, og huskede hvor glad jeg havde været for Damon. Jeg kunne ikke lade Katherine dræbe mine venner, eller min elskede Damon. Jeg så mod hans livløse krop, og begyndte at græde.

44Likes
13Kommentarer
8902Visninger
AA

14. Min død

"Ikke flere spørgsmål."

Sagde Stefan uroligt, da jeg slog øjnene op igen og så spørgende på ham.

"Den idiot, jeg sagde han skulle vente."

Mumlede Stefan tvært for sig selv. Stefan lagde bekymret hånden på min pande, og rystede stille på hovedet.

"Du er alt for kold."

Sagde han, og trak dynen tættere omkring mig. Elena sad på den anden side af sengen, og halvsov på stolen. 

"Hvorfor faldt jeg af en klippeskrænt?"

Spurgte jeg nysgerrigt Stefan. Han gav mig et strengt blik, der hurtigt blev mere blødt, da jeg gav ham et bedende blik. Jeg var nysgerrig. Desuden mente jeg at jeg sagtens kunne tåle at høre det, jeg var jo allerede død, så hvad kunne der sker? Jeg så mere bestemt på Stefan, og hviskede ind i mit eget hoved: Sig det, sig det, sig det. Stefans blik blev uklart, så han svarede endeligt.

"Der var ingen der vidste, hvad du lavede der til at begynde med. Sladderen gik på at du skulle møde en elsker deroppe, eller at da du mødte ham, skubbede han dig ud over kanten. Andre sagde at du kastede dig ud fra klippen, fordi du mistede en elsker."

Jeg fangede Damons blik, han kiggede igennem dørsprækken og ind på mig. Da han fangede mit blik, så han trist ned i gulvet og gik sin vej. Stefan fortsatte med at tale.

"Men ingen vidste præcist hvorfor du faldt eller hvis du gjorde det med vilje, hvorfor du så gjorde det."

Stefans blik blev langsomt klarere. 

"De fleste af indbyggerne i byen var ude og lede efter dig, så snart du blev meldt savnet. De fleste af mændene ledte videre om natten. Du blev fundet om morgenen, for foden af klippeskrænten af din mor. Hun begik selvmord ved at gå i havet kort tid efter, allerede inden din begravelse. Hun blev aldrig fundet. Så vores far overtog ansvaret for din begravelse. Halvdelen af byen var samlet til din begravelse, og da du blev lagt i jorden. Det bevidnede både jeg og Damon. Det undrer os derfor hvordan du er blevet vampyr. Vi kan ikke huske at have set nogen vampyrer på det tidspunkt."

Da Stefans blik blev helt klart igen, stoppede han med at snakke og så på mig. Jeg sukkede.

"Der var slet ikke nogen, der vidste noget?"

Spurgte jeg stille. Stefan kløede sig forvirret i nakken, som om han ikke var klar over hvorfor han havde fortalt mig det.

"Nej. Der var ikke nogen, der sagde noget ihvertfald."

Sagde han tøvende. Det virkede underligt for mig. Hvordan kunne man ikke vide hvordan jeg døde? Jeg mindede mig selv på, at da jeg døde var der ikke mange muligheder for at undersøge min død. Jeg huskede et pludseligt svagt glimt af at falde og frygten. Men det varer ikke mange sekunder, før det er ovre.

"Det er underligt."

Sagde jeg stille, og vendte mig om på ryggen, så jeg kunne ligge lidt bedre.

"Og du kan ikke huske noget som helst om det?"

Spurgte Stefan forsigtigt, og skævede til den sovende Elena, der sad skævt på stolen. Jeg rystede på hovedet.

"Det er helt tomt. Som om jeg først begyndte at eksistere, da jeg vågnede op her. Men alligevel kan jeg huske hvad tingene hedder, og hvordan de virker også selvom jeg ikke burde kende til det. Jeg ved at jeg elsker at spise jordbær, men at jeg hader solbær. Desuden tror jeg at jeg taler en smule engelsk."

Sagde jeg roligt, selvom mine tanker var et stort rod.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...