Vampire Diaries - Eleanor

Jeg så tvivlende til, mens Katherine lod sin vrede gå ud over Stefan. Han vred sig for at komme fri, men den magiske cirkel holdt ham fanget. Hun lod kniven glide ned over hans maveskind, så huden blev skåret op og blodet dryppede. Men han havde jo ikke fortjent det, jeg måtte stoppe hende. Nej, sagde det inde i mit hoved. Katherine er din skaber, din moder. Men da jeg ingen anelse havde hvem jeg var, havde Stefan været så sød ved mig. Det samme med Elena, der skjulte sine øjne i rædsel over hvad Katherine gjorde ved Stefan. De havde været så søde.
Og Damon, der lå livløst på jorden, han havde også været sød ved mig, selvom de andre ikke vidste det, selvom han lod som om han var ligeglad med mig. Jeg huskede svagt min tid som menneske, og huskede hvor glad jeg havde været for Damon. Jeg kunne ikke lade Katherine dræbe mine venner, eller min elskede Damon. Jeg så mod hans livløse krop, og begyndte at græde.

43Likes
13Kommentarer
8760Visninger
AA

22. Men du er da min mor, og du elsker mig, ikke?

"Men mor..."

Sagde jeg kort, før hun stak mig en lussing så jeg væltede.

"Har jeg ikke sagt til dig, at du ikke skal afbryde mig, når jeg taler."

Jeg nikkede hurtigt, og tog mig til kinden. Jeg blev siddende, mens Stefan sagde smertefulde lyde, da Katherine gav sig til at "lege" med ham, som hun selv sagde det. Elena græd, og så heldigvis ikke på mig. Jeg ville ikke kunne bære det, hvis hun så på mig. Jeg mærkede en pludseligt strøm af minder, der susede ind over mig, og slog mig ud.

Damon der smilede, mens han stjal et kys fra mig. Jeg slog irriteret ud efter ham, flov over at have nydt det så meget. Hans latter der varmede mit hjerte, og de blå øjne der altid havde set på mig med et glimt af noget ukendt. Noget jeg nu forstod som kærlighed og omsorg. 

Jeg huskede hans opførsel, da jeg konfronterede ham. Da jeg spurgte ham om han elskede mig, og han virkeligt elskede mig. Jeg havde i baghovedet haft der brev, jeg havde modtaget få timer inden, liggende. Da jeg havde spurgt ham om det, var han blevet sur og kort sagt, at han bare syntes at jeg var let at lege med. Jeg var rasende gået min vej. Jeg var gået rundt og rundt, indtil mine ben ikke kunne bære mig mere. Jeg var sunket sammen som en grædende bylt, indtil Katherine havde overhørt min gråd. Hun havde brugt sit dragende blik imod mig. Hun havde hvisket løgnene i mit sind, så mange at jeg ikke længere kendte forskellen på hvad der var rigtigt og forkert. Hun havde tvunget sit blod i min mund, og havde dernæst kastet mig ud fra klippeskrænten. Jeg havde skreget hele vejen ned. Jeg havde, efter at have smadret min krop mod jorden, været i live en kort stund og havde hvisket Damons navn.

Da jeg vågnede igen, lå jeg begravet i kisten, dybt under jorden. Jeg lå og råbte og skreg i flere dage, før Katherine besluttede sig for at grave mig op. Jeg havde klamret mig til hende, som var hun min frelser. Men de løgne hun havde plantet i mit sind bredte sig over årene, og havde gjort mig til hendes lydige dukke. Jeg var ingenting for hende, kun en lydig dukke, der fulgte hendes mindste vink. 

Men nu hvor jeg endeligt havde opfyldt mit formål, og havde givet hende Damon og Stefan, kunne hun ikke styre sin fryd. Dette gjorde, at hun nu var blevet afsløret, da hun ikke havde overskuddet til at holde sit spil med mig kørende.

Jeg slog øjnene op igen, og ville ønske at jeg aldrig havde gjort det. Jeg havde det elendigt. Stefan, Elena, og lidt Damon, havde jo hjulpet mig, og nu var jeg ved at få dem slået ihjel. Mine følelser blev overskygget, da Katherine dukkede sig ind over mig.

"Hvad er der lille skat?"

Hun huskede kort sin rolle, men glemte helt sin sukkersøde stemme. Jeg rystede på hovedet, og satte mig op. Hun stak mig straks en lussing til. Denne gang brugte hun sine negle, så jeg fik mærker henover kinden. Jeg tog forsigtigt til kinden, da hun vendte ryggen til. Jeg kunne mærke blod, og det gjorde mig sur. Jeg for op og sparkede hende, så hun væltede.

"Møgkælling!"

Råbte jeg, og kastede mig ind over hende. Men hun var for gammel, og for stærk for mig, så hun rullede rundt med mig og gav sig til at slå mig alle steder. Jeg hev anstrengt vejret, da hun knuste to ribben. 

"Jeg har altid undret mig over hvor længe det ville tage dig, at bryde igennem mit lille tankespind. Det husker du vel, det jeg plantede, inden jeg kastede dig ud fra klippen."

Jeg fik mit ben fri, og plantede et knæ i maven på hende, så hun faldt til siden. Jeg greb hurtigt den kniv, hun havde brugt til at toturere Stefan med. Jeg kravlede hurtigt få meter frem, og stak den så dybt ned i jorden, lige hvor grænsen til min cirkel gik. Det ødelagde den, og satte Stefan, Elena og Damon fri. Jeg mærkede en hånd, der lukkede sig om min skulder, hvor hun borede sine negle dybt ind i min skulder. Hun rev mig rasende op at stå, og gennemborede min brystkasse med en træpæl. Jeg greb fat om hende, ville holde hende tilbage, så de andre kunne nå at flygte. Men hun hev sig let fri fra mit greb, og lod mig falde sammen på jorden. Stadig med træpælen begravet i mit bryst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...