Vampire Diaries - Eleanor

Jeg så tvivlende til, mens Katherine lod sin vrede gå ud over Stefan. Han vred sig for at komme fri, men den magiske cirkel holdt ham fanget. Hun lod kniven glide ned over hans maveskind, så huden blev skåret op og blodet dryppede. Men han havde jo ikke fortjent det, jeg måtte stoppe hende. Nej, sagde det inde i mit hoved. Katherine er din skaber, din moder. Men da jeg ingen anelse havde hvem jeg var, havde Stefan været så sød ved mig. Det samme med Elena, der skjulte sine øjne i rædsel over hvad Katherine gjorde ved Stefan. De havde været så søde.
Og Damon, der lå livløst på jorden, han havde også været sød ved mig, selvom de andre ikke vidste det, selvom han lod som om han var ligeglad med mig. Jeg huskede svagt min tid som menneske, og huskede hvor glad jeg havde været for Damon. Jeg kunne ikke lade Katherine dræbe mine venner, eller min elskede Damon. Jeg så mod hans livløse krop, og begyndte at græde.

43Likes
13Kommentarer
8851Visninger
AA

20. Livløse dukker

"Kan vi ikke tage i skoven?"

Spurgte jeg uskyldigt Elena, og sendte hende et hundehvalp-blik. Hun var ved at blive overtaget, da Damon kommer ind i køkkenet. Han lader som om han ikke ser mig, og det gør ondt. Jeg spurgte igen. Elena tøvede, og så ned i bordpladen, så jeg ikke kunne fange hendes blik.

"Det lyder som en god ide."

Brød Stefan muntert ind. Jeg havde allerede haft fat i ham, og har fået ham med på ideen. Selvfølgelig med lidt hjælp fra mine dragende øjne. Elena så endeligt på mig igen, og fangede blikket fra mine dragende øjne. Der går kun et øjeblik, hvor hendes blik bliver helt fjernt, før hun lyste op i et kæmpe smil.

"Det lyder som en rigtig god ide."

Sagde hun glad, og giver sig til at pakke en picnickurv, også selvom jeg ikke har bedt hende om det. Hun gjorde det bare, fordi jeg i mine tanker bad hende om det. Jeg hadede at styre dem som dukker, men jeg var nødt til at gøre hvad moder havde bedt mig om. Stefan udbrød glad, inden jeg fik stoppet ham:

"Du skal da også med Damon, kære broder."

Damon så på Stefan med et skeptisk, som om han var blevet vanvittig. Men Stefan smilede bare glad tilbage, og giver sig til at hjælpe Elena. Jeg opgav, det nyttede ikke noget. Katherine sagde alle tre. Jeg vendte mit dragende blik mod Damon, der stod med ryggen til. Men det vil ikke virke på ham, medmindre jeg ser ham i øjnene. Hvilket jeg absolut ikke har lyst til.

"Jeg løj Damon, det er du godt klar over ikke?"

Sagde jeg stille, ude af stand til at bremse mig selv. Men jeg havde trods alt behov for hans opmærksomhed. Men han lod som ingenting, og spurgte mig tørt:

"Og hvad skulle du lyve om? Du har bare udtrykt dig."

Det gjorde ondt, da han talte sådan til mig. Jeg gik hen til ham, og lagde forsigtigt min hånd på hans skulder. Endeligt vendte han sig mod mig, men kun for at ryste min hånd af sig. Ikke desto mindre fangede jeg hans blik med mine øjne, og hans blik blev svagt uklart. Han kæmpede imod, det har jeg aldrig prøvet før. Jeg lagde dernæst forsigtigt mine arme om ham, velvidende at han var ude af stand til at bevæge sig. Stefan og Elena stod som tomme dukker, og forbedret picnickurven.

"Jeg sagde jeg hadede dig, fordi det ville være lettere."

Indrømmede jeg, og lagde mine læber mod Damons. Hans modstand blev svagere, så jeg valgte at fortælle ham sandheden.

"Det er meget sværere, fordi jeg elsker dig."

Endeligt brød hans modstand ned, og jeg kunne få kontrollen over ham.

"Desværre vil du ikke huske at jeg har sagt det."

Sagde jeg, og fik tårer i øjnene, da jeg slettede de sidste minutter af Damons hukommelse, inden jeg overtog kontrollen. Jeg snøftede svagt, og slap ham igen, da han fik et bredt smil på sine læber.

"Skal vi på skovtur nu?"

Spurgte Elena mekanisk som en dukke. Jeg har aldrig brugt min evne på så mange på engang. Det er svært for mig, at styre dem alle tre på engang. Men jeg er nødt til det, for Katherines skyld. Min moder fortjener sin hævn.

"Ja, Elena. Vi skal på skovtur nu."

Svarede jeg trist, og forlod køkkenet. Jeg bevægede mig straks ud af hoveddøren, og dybt ind i skoven, for at få det overstået så hurtigt som muligt. Jeg vidste at Elena, Stefan og Damon fulgte efter mig som livløse dukker, så jeg behøvede ikke at bekymre mig om dem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...