Vampire Diaries - Eleanor

Jeg så tvivlende til, mens Katherine lod sin vrede gå ud over Stefan. Han vred sig for at komme fri, men den magiske cirkel holdt ham fanget. Hun lod kniven glide ned over hans maveskind, så huden blev skåret op og blodet dryppede. Men han havde jo ikke fortjent det, jeg måtte stoppe hende. Nej, sagde det inde i mit hoved. Katherine er din skaber, din moder. Men da jeg ingen anelse havde hvem jeg var, havde Stefan været så sød ved mig. Det samme med Elena, der skjulte sine øjne i rædsel over hvad Katherine gjorde ved Stefan. De havde været så søde.
Og Damon, der lå livløst på jorden, han havde også været sød ved mig, selvom de andre ikke vidste det, selvom han lod som om han var ligeglad med mig. Jeg huskede svagt min tid som menneske, og huskede hvor glad jeg havde været for Damon. Jeg kunne ikke lade Katherine dræbe mine venner, eller min elskede Damon. Jeg så mod hans livløse krop, og begyndte at græde.

43Likes
13Kommentarer
8853Visninger
AA

17. Fortryllelsen

"Er hun så en..."

Spurgte Bonnie hurtigt, men afsluttede ikke sin sætning. Elena nikkede, og gav sig ud i en hurtigt forklaring.

"Hun kan ikke huske hvem hun er, eller hvordan hun er havnet her. Hun kom til os, i en meget såret tilstand, på grund af det hun ikke kunne huske noget. Hun kunne ikke engang huske, at hun er vampyr. Hun er stadig meget skrøbelig, så vi er nødt til at passe på hende."

Bonnie så på mig, og sagde trist:

"Du kan slet ikke huske noget."

Jeg rystede på hovedet. Straks for Bonnie over til mig, og gav mig et kram. Jeg så forvirret på Elena, der smilede venligt til os begge.

"Jeg fik engang hjernerystelse som lille, jeg kunne ikke huske hvem jeg var i flere minutter. Det var noget af det mest ulækre, jeg længe har prøvet. Det var bare så klamt, ikke at kunne huske mit eget navn eller forældre eller noget som helst."

Gav Bonnie sig til at snakke lystigt afsted, da hun havde sluppet mig. Jeg gned svagt min pande, hun virkede bekendt. Jeg stoppede op, da jeg så et svagt lys under Bonnies bluse. Jeg tog skræmt et skridt tilbage. Bonnie blev tavs, og trak sin halskæde op i hånden. Hun gik efterfølgende prøvende frem og tilbage, indtil hun begyndte at nærme sig mig. Lyset i halskæden blev kraftigere og kraftigere. Hun pegede forsigtigt med sin finger på halskæden, så lyset gik fra halskæden og over på hendes finger. Hun prikkede dernæst tøvende til mig. Slaget kastede mig til jorden, så jeg landede tungt. Elena for straks frem, for at hjælpe mig op. Bonnie stod forvirret, og så bare på mig.

"Eleanor, er du okay?"

Spurgte Elena fortvivlet, og hjalp mig op at stå igen. Hun sendte Bonnie et surt blik.

"Hvad gjorde du ved hende?"

Spurgte Elena surt, og rettede på mit hårbånd igen. Jeg trak hurtigt mit tøj på plads.

"Det er fortryllelse jeg har kastet på halskæden. Den skulle hjælpe mig med at finde andre af min slags."

Sagde Bonnie og så længe på mig, inden hun vendte om og hurtigt gik sin vej. Elena  så spørgende efter Bonnie, og dernæst på mig. Jeg trak på skuldrene. Jeg anede ikke hvad Bonnie snakkede, og var ret ligeglad fordi at mit hoved gjorde ondt.

"Kan vi ikke gå videre? Jeg vil gerne have noget ordentligt tøj."

Spurgte jeg Elena, da hun så på mig igen.

"Vi kan altid sige det til Stefan senere."

Jeg undgik Damons navn med vilje. Jeg brød mig ikke om den måde han opførte sig på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...