Vampire Diaries - Eleanor

Jeg så tvivlende til, mens Katherine lod sin vrede gå ud over Stefan. Han vred sig for at komme fri, men den magiske cirkel holdt ham fanget. Hun lod kniven glide ned over hans maveskind, så huden blev skåret op og blodet dryppede. Men han havde jo ikke fortjent det, jeg måtte stoppe hende. Nej, sagde det inde i mit hoved. Katherine er din skaber, din moder. Men da jeg ingen anelse havde hvem jeg var, havde Stefan været så sød ved mig. Det samme med Elena, der skjulte sine øjne i rædsel over hvad Katherine gjorde ved Stefan. De havde været så søde.
Og Damon, der lå livløst på jorden, han havde også været sød ved mig, selvom de andre ikke vidste det, selvom han lod som om han var ligeglad med mig. Jeg huskede svagt min tid som menneske, og huskede hvor glad jeg havde været for Damon. Jeg kunne ikke lade Katherine dræbe mine venner, eller min elskede Damon. Jeg så mod hans livløse krop, og begyndte at græde.

43Likes
13Kommentarer
8858Visninger
AA

3. Eleanor

Jeg slog langsomt øjnene op, og missede dem mod lyset. Jeg sukkede svagt, jeg var stadig træt. En tåget skikkelse rakte ud, og slukkede lyset ved min ene side, så kun et svagt, men blidt lys lyste op. Jeg blinkede et par gange, i forsøget på at se hvem det var. Nogle venlige grønne øjne mødte mine. Han smilede forsigtigt, og trak sin hånd helt igennem det brune hår.

"Hej."

Hilste han venligt. Jeg blinkede og lagde mærke til en ung kvinde ved siden af ham. Også hun smilede venligt med sine store brune øjne. Hun skubbede forsigtigt noget af sit lange brune hår om bag øret, og satte sig på sengekanten. Manden foran hende, signalerede at hun skulle rejse sig igen. Men hun blev roligt siddende, og fastholdt mit blik. Jeg opfangede en bevægelse bag hende, og opdagede en mand i døråbningen. Da hans lyseblå øjne mødtes med mine, rettede han sig op i døråbningen og så studerende på mig. Jeg kunne se nogle svage, ligende træk mellem de to mænd, og gættede mig frem til at de var brødre. Manden i døråbningen, hans hår var dog mørkere, det kunne jeg se, da han trådte lidt tættere på sengen og kom ud i sollyset.

"Eleanor?"

Spurgte manden med de grønne øjne forsigtigt. Jeg så på kvinden, var det hendes navn? Hun mødte mit blik, og så straks tvivlende på manden med de grønne øjne, der hurtigt så tilbage på mig igen.

"Eleanor?"

Sagde han tvivlende, og så direkte på mig. Var det mig han snakkede til? Jeg tænkte efter, men mødte en mur af tomhed. Var Eleanor mit navn? Jeg vidste det ikke, jeg havde ikke den ringeste anelse. Manden, der stod et stykke fra sengen. Manden med de dybe blå øjne, så længe på mig. Der var noget velkendt over ham, men jeg kunne ikke huske hvad.

"Er det..."

Jeg stoppede op, da min hals snørede sig sammen og smertede. Kvinden ved min side, tog forsigtigt min hånd og holdt ved den. Hun aede forsigtigt min håndoverflade.

"Er det mit navn?"

Hviskede jeg hæst, og lukkede halvt øjnene på grund af smerten. Da jeg åbnede dem igen, kunne jeg se manden med de grønne øjne tøve. Hvor imod manden bag ham, let nikkede.

"Hvor er jeg?"

Hviskede jeg træt, og lukkede øjnene igen.

"Hvem er jeg?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...