Vampire Diaries - Eleanor

Jeg så tvivlende til, mens Katherine lod sin vrede gå ud over Stefan. Han vred sig for at komme fri, men den magiske cirkel holdt ham fanget. Hun lod kniven glide ned over hans maveskind, så huden blev skåret op og blodet dryppede. Men han havde jo ikke fortjent det, jeg måtte stoppe hende. Nej, sagde det inde i mit hoved. Katherine er din skaber, din moder. Men da jeg ingen anelse havde hvem jeg var, havde Stefan været så sød ved mig. Det samme med Elena, der skjulte sine øjne i rædsel over hvad Katherine gjorde ved Stefan. De havde været så søde.
Og Damon, der lå livløst på jorden, han havde også været sød ved mig, selvom de andre ikke vidste det, selvom han lod som om han var ligeglad med mig. Jeg huskede svagt min tid som menneske, og huskede hvor glad jeg havde været for Damon. Jeg kunne ikke lade Katherine dræbe mine venner, eller min elskede Damon. Jeg så mod hans livløse krop, og begyndte at græde.

43Likes
13Kommentarer
8755Visninger
AA

23. Død igen

Straks løb Stefan frem og væltede Kathrine omkuld. De tumlede rundt i skovbunden, mens Damon langsomt kom på benene. Elena for direkte hen til mig, og hev mig ind til sig. Mit blik svømmede allerede, og min krop føltes utroligt tung.

"Undskyld."

Hviskede jeg svagt, da Elena grædefærdigt krammede mig ind til sig. Hun havde opdaget træpælen. Hun rystede på hovedet, da hun endeligt fandt ud af hvad jeg havde sagt. Damon holdt sig på halsen. Han var utroligt bleg. Mine øjne sank mere og mere i. Jeg opfangede at Kathrine formåede at skubbe Stefan fra sig, så hun tumlede over skovbunden. Jeg kaldte svagt efter hende. Hun så surt på mig.

"Har du ikke tabt noget?"

Spurgte jeg uskyldigt, og viser hende ringen jeg holder mellem to fingre. Hendes ring. Hun greb sig til hånden, og fik bekræftet at den er væk. Hun ser derefter mod højre, hvor hun ser solen komme frem fra et skydække igen. Hun skreg højt, inden hun brød i brand og faldt livløst til jorden. Elena så på mig, med et svagt smil. Jeg lukkede igen øjnene.

"Eleanor?"

Kaldte Stefan fortvivlet, og gik på knæ ved min side.

"Du må ikke dø fra os, ikke igen."

Sagde Stefan lavt, og aede forsigtigt min pande. Jeg slog træt mine øjne op, da Damon stadig ikke har sagt noget. Det er tydeligt, at det der engang var imellem os, ikke længere er der.

"Fjern den."

Bad jeg svagt Stefan, og så ham tøve inden han greb fat om pælen med sin ene hånd. Jeg hostede svagt, og kunne smage en smule blod. Han rystede hurtigt på hovedet.

"For det første..."

Sagde jeg hidsigt.

"... så sidder mit hjerte her."

Sagde jeg træt, og pegede på den modsatte side af min brystkasse. Det stik modsatte sted af hvor det sidder på almindelige mennesker.

"For det andet, så gør pælen ondt af helvedes til."

Jeg ville tilføje en tredje ting, men inden da river Stefan pælen fri fra min brystkasse. Jeg mistede bevidstheden, og faldt i en dyb søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...