Vampire Diaries - Eleanor

Jeg så tvivlende til, mens Katherine lod sin vrede gå ud over Stefan. Han vred sig for at komme fri, men den magiske cirkel holdt ham fanget. Hun lod kniven glide ned over hans maveskind, så huden blev skåret op og blodet dryppede. Men han havde jo ikke fortjent det, jeg måtte stoppe hende. Nej, sagde det inde i mit hoved. Katherine er din skaber, din moder. Men da jeg ingen anelse havde hvem jeg var, havde Stefan været så sød ved mig. Det samme med Elena, der skjulte sine øjne i rædsel over hvad Katherine gjorde ved Stefan. De havde været så søde.
Og Damon, der lå livløst på jorden, han havde også været sød ved mig, selvom de andre ikke vidste det, selvom han lod som om han var ligeglad med mig. Jeg huskede svagt min tid som menneske, og huskede hvor glad jeg havde været for Damon. Jeg kunne ikke lade Katherine dræbe mine venner, eller min elskede Damon. Jeg så mod hans livløse krop, og begyndte at græde.

43Likes
13Kommentarer
8759Visninger
AA

16. Bonnie

"Jeg er ikke sikker på at det her er god ide."

Mumlede jeg lavt, da Damon satte Elena og jeg af inde i byen. Stefan var begravet på loftet, mens han forsøgte at finde nogle artikler eller lignede, fra da jeg døde. Damon havde tilbudt at køre os ind i byen, da Elena havde forslået at jeg skulle have noget nyt tøj. Det eneste jeg ejede var trods alt min ligkjole, og den var fuld af blod. 

"Det skal nok blive sjovt."

Sagde Elena opmuntrende og rettede på mit hårbånd. Jeg havde noget af Elenas tøj på, og det var en smule for småt til mig, så derfor hev jeg hele tiden ned i de korte shorts og den korte top. Jeg ville gerne have haft en sweater på, men det var for varmt til det.

"Eleanor."

Kaldte Damon, da vi var trådt ud af bilen. Han rakte mig en pung, og hviskede lavt.

"Vær forsigtigt."

Inden han kørte sin vej, så hurtigt at flere mennesker kiggede efter ham. Jeg skyndte mig hen til Elena, der kiggede nysgerrigt på pungen. Hun tog den ud af mine hænder, og åbnede den hurtigt. Hendes mund blev åben, inden hun hurtigt lukkede pungen igen og lukkede mine hænder tæt omkring den. Jeg så undrende på hende.

"Det er... det er mange penge."

Sagde hun, da jeg selv kiggede i pungen og opdagede det tykke pengeseddel-bundt. Elena havde ret, det var mange penge. Nu blev jeg helt bange for at tabe pungen, og miste alle Damons penge. Jeg holdt den stramt imellem min hænder. Elena skubbede sine solbriller på plads. Da hun så at jeg missede med øjnene mod den skarpe sol, tilbød hun mig sine solbriller. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg kan jo bare købe mine egne."

Sagde jeg, og så mig omkring efter den nærmeste sted hvor vi kunne købe nogle solbriller til mig. Jeg hørte pludseligt en tydelig kvindestemme, der skar igennem luften.

"Hey, Elena vent!"

En mørk håret kvinde løb op ved siden af Elena, og gav hende et kæmpe kram. Elena brød overrasket ud i latter.

"Bonnie, jeg så dig slet ikke."

Bonnie rullede med øjnene, og så på mig.

"Hvem er du?"

Spurgte hun lidt hurtigt, men venligt. 

"Det ved jeg ikke."

Svarede jeg, og trak på skuldrene. Bonnie så på Elena, der ikke var helt tilfreds med situationen.

"Hvem er din veninde?"

Spurgte Bonnie krævende, og skarpt på Elena, der skævede nervøst til mig. Jeg lod som om jeg ikke så det, og så på de forskellige butiksvinduer.

"Øhm..."

Begyndte Elena, og trak Bonnie lidt tættere ind til sig, så hun kunne tale til hende, uden at hele byen hørte hende.

"Hun er en ven af Damon, og lidt af Stefan."

Sagde Elena forsigtigt. Jeg kunne se Bonnie stirre forvirret på mig.

"Som i barndomsven."

Forklarede Elena hurtigt. Straks så Bonnie på mig med frygt og vrede i blikket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...