Død

Hej med jer. Jeg håber i vil læse min novelle og skrive en lille kommentar :D

5Likes
9Kommentarer
1303Visninger
AA

3. Skoven

"Hvad?Hvad mener du med ’dit næste liv’?” Sagde jeg, og kunne mærke at dette ikke havde været den bedste dag. ”Har du hørt om ordet reinkarnation?” Sagde han, og stirrede med et blik der føltes som om det så igennem mig. Altså jeg ved jo godt at jeg er gennemsigtig, men det er ikke på den måde jeg mener det. Det er som om han kunne læse mine tanker. Jeg svarede bare: ”Ja selvfølgelig”.  ’Jeg er jo ikke dum’ men det turde jeg ikke sige højt. ”Ok men så burde du også vide at vi ’fortsætter’ fra krop til krop” Han stod bare og kiggede på mig, som om jeg var dum. ”Nå kommer du” Sagde han, og begyndte at gå.

 Jeg fulgte bare ligeså stille efter ham. På turen snakkede vi lidt, om vores tidligere liv. Jeg fandt ud af han var blevet stukket ned, da han var ude i en aften. Jeg fortalte ham om da jeg døde, og mit liv da jeg levede. Han fortalte at han faktisk godt vidste hvordan jeg døde. ”Hvor vidste du enlig hvor jeg var henne?” spurgte jeg, for han havde jo fået besked på at finde mig. ”Jeg fik et tip” Sagde han og smilte. Jeg kan godt lide hans smil det mindede mig om en kendis smil. Det var hvid og skinnede, det var sådan et smil alle ønsker sig. Jeg smilte bare, jeg ved ikke hvad jeg skulle svare.

Mens han forsatte med at tale om sit liv på jorden, sprang mine øjne rundt for at se lidt på landskabet. Jeg havde troet det ville være magisk her oppe, selvfølgelig var det et flot landskab. Skoven var perfekt grøn, blomsterne havde ikke et eneste tegn på at være ved at visne, og græsset var grønt, blødt og skinnene. Jeg havde måske bare forventet mærkelige planter, blomster der snakkede, enhjørninger ’jeg ved godt at det er lidt plat men de måtte godt være her’ og dyr der enten ikke havde normal størrelse eller snakkede. Og sjovt nok var ingen af tingene her, her er bare hyggeligt og fredeligt. Jeg følte mig lidt skuffet.

 Marco rørte min arm. ”Undskyld jeg snakker for meget, jeg kan se du er mere interesseret i noget andet” Han smilte men jeg kunne godt mærke, at han var lidt ’ked af det’ over at jeg ikke hørte efter. ”Det er mig der burde sige undskyld, det er ikke fordi jeg ikke syntes det var interessant, jeg kom bare til at tænke på noget” Sagde jeg, og jeg kunne godt mærke at lige nu følte jeg mig lille. ”i orden og jeg tror du bliver glad for dette, jeg kan nemlig informere dig om at vi snart er der”. Sagde han og smilte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...