Skyggens Datter 2: Mørkets Skabninger

Jeg kunne høre dem, høre dem luske rundt. De vidste jeg var her, men ikke hvor jeg var. Jeg rettede pilen på min streng endnu engang, og trak vejret dybt. Præcist som Halt havde lært mig så jeg inde i mit hoved, hvordan jeg ville vende mig om og affyre pilen. Skabningen ville synke lydløst til jorden, dræbt af min pil. Hvor jeg dog håbede at det ville gå sådan. Det var min eneste chance, min eneste chance for at redde Halt, ellers ville jeg om få minutter høre ham dø......................... Hey guys, min første Movella om Skyggens Datter var en succes, så jeg har derfor valgt at skrive en toer. Hvis du ikke lige har opdaget at der er en før den her, så vil jeg foreslå at du læser etteren først :) Så er det lidt lettere at forstå x) Igen hvis der er fejl, undskylder jeg og arbejder mit bedste på at få det rettet :)

25Likes
73Kommentarer
10179Visninger
AA

25. Silons død

"Men... men det kan ikke passe?!"

Blev manden stædigt ved med at benægte Morgaraths død. Jeg krøb lidt væk, og lænede mig op af et træ, mens jeg betragtede Gilan og Halt, der så ud til at blive mere og mere irriterede. Will stod lidt for sig selv, og fulgte med i samtalen.

"Silon."

Sagde Halt glat, og få ud som om han havde lyst til at slå manden, der åbenbart hed Silon.

"Tro mig, Morgarath er meget død."

Silon satte sig forsigtigt op, så han kunne holde hånden omkring det lille sår, jeg havde givet ham.

"Men hvem har så kaldt mig?"

Sagde han fortvivlet, og lød som et lille fortabt barn. Jeg kunne se hans hånd gnide uden på sin bukselomme.

"Tjek hans lomme."

Forslog jeg køligt. Gilan så på mig, med hovedet let på skrå. Jeg nikkede igen. 

"Hvis du vil gøre det på den lette måde."

Sagde Halt, og rakte sin hånd frem. Manden tøvede, men gav hurtigt Halt det lille stykke papir, da Halts blik blev hårdt. Halt læste det hurtigt igennem. Han kløede sig let i skægget.

"Det ligner Morgaraths meget godt, men det er tydeligvis en forfalsk..."

Jeg lænede mig helt tilbage op af træet, da jeg så skyggen af en skikkelse mere og råbte:

"Ned!"

Pilen kom med en hvislen susende og dræbte øjeblikkeligt Silon. Halt havde i sidste øjeblik fået kastet sig til siden, så han ikke var blevet ramt. Jeg vendte mig mod skikkelsen, og kunne knap nok se den. Jeg for efter ham, og trak imens min sax-kniv fra dens skede. Jeg halede hurtigt ind på ham, og fik et fast greb om et hjørne af hans kappe. Han vendte sig lynhurtigt, og sparkede ud. Jeg nåede ikke at undgå det, og blev ramt hårdt i maven. Jeg faldt til jorden, og blev liggende med smerter. De fortog sig hurtigt, men for langsomt til at jeg kunne nå at indhente skikkelsen igen. Jeg rejste mig igen, og tog mig til maven. Fandens, tænkte jeg og opdagede at jeg havde et stykke af kappen i hånden. Jeg stivnede, da jeg så de velkendte farver.

"Elisabeth, for helvede. Hvor mange gange har jeg sagt, at du ikke bare kan kaste dig hovedløst afsted?"

Sagde Halt hidsigt, og lagde armene over kors, da han nåede mig.

"Vi har et problem."

Sagde jeg lavmælt, og kunne høre at Gilan og Will stoppede op bag Halt. Jeg så endeligt op fra stoffet, og så på Halt.

"Det kan du bande på at vi har."

Sagde Halt køligt. Jeg vidste ham stoffet, og så hans øjne blev knebet lidt sammen. Han var helt klart ikke tilfreds med den her situation.

"Det var en ranger, der dræbte Silon og som nær havde dræbt dig."

Sagde jeg roligt, selvom jeg var alt andet end det. Halt så op fra det spættede stof i hans hånd og nikkede dystert. Gilan fnøs utilfreds, og lagde armene over kors. Will klargjorde det åbenlyse.

"Det her er alt andet end godt."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...