Skyggens Datter 2: Mørkets Skabninger

Jeg kunne høre dem, høre dem luske rundt. De vidste jeg var her, men ikke hvor jeg var. Jeg rettede pilen på min streng endnu engang, og trak vejret dybt. Præcist som Halt havde lært mig så jeg inde i mit hoved, hvordan jeg ville vende mig om og affyre pilen. Skabningen ville synke lydløst til jorden, dræbt af min pil. Hvor jeg dog håbede at det ville gå sådan. Det var min eneste chance, min eneste chance for at redde Halt, ellers ville jeg om få minutter høre ham dø......................... Hey guys, min første Movella om Skyggens Datter var en succes, så jeg har derfor valgt at skrive en toer. Hvis du ikke lige har opdaget at der er en før den her, så vil jeg foreslå at du læser etteren først :) Så er det lidt lettere at forstå x) Igen hvis der er fejl, undskylder jeg og arbejder mit bedste på at få det rettet :)

25Likes
73Kommentarer
10482Visninger
AA

27. Krisemøde d. 2

"Det lykkes mig at efterfølge bueskytten, men jeg kunne ikke opretholde den, da han modsatte sig."

Jeg kunne se nogle få, der helt klart mente at jeg var uduelig fordi jeg var en pige. Jeg lavede et hurtigt tegn, som Halt opfangede hvem det var.

"Ikke desto mindre formåede jeg, at gribe ham i kappen og derved rive et stykke af."

Jeg lænede mig lidt frem mod dem, og viste dem kappestykket.

"Så nu vil jeg, pænt, bede jer om at se på jeres sidekammerats kappe og se om det mangler et stykke i den højre side."

Det var ikke det vi havde planlagt, men jeg var nødt til at være sikker. Der blev længe kigget på kapperne.

"Nogen der mangler et stykke kappe?"

Spurgte jeg lokkende. Ingen svarede.

"Godt."

Sagde jeg højt.

"Det beviser bare, at du tog fejl og at det ikke er fra en ranger-kappe."

Sagde en af dem, der ikke brød sig om mig.

"Hvis du nu ville tænke dig om, inden du åbnede din mund..."

Begyndte jeg hånligt, og fik et advarende blik fra Halt.

"... så ville du huske at Mason mangler."

Det så ud til at gå op for rangeren, at det kun kunne være Mason. Samme konklusion som vi andre var nået frem til. Jeg besluttet mig for at dele noget ekstra information, jeg endnu ikke havde delt med andre. Specielt fordi jeg vidste at Halt ville blive rasende.

"Jeg blev skudt over grænsen til Araluen, som i alle ved. Men grundet min sygdom, gik det først op for mig senere hvor langt skuddet har været, og hvor præcist det har været. Så præcist som kun en ranger kan gøre det."

Flere af dem der ikke brød sig om mig, nikkede let. Jeg fandt tillid ved flere af dem.

"Desuden var giftet som blev brugt på pilen til at forgifte mig, lavet i Araluen. Den kan kun laves i Araluen."

Jeg så rundt på deres ansigter en sidste gang,  og tilføjede roligt.

"Så i kan godt se hvor vi vil hen med det."

Der blev nikket enstemmigt. Beslutningen var truffet. Mason skulle fanges og fængsles. Jeg trådte ned fra skammelen, og trak hætten på plads over hovedet, før jeg forsvandt ud af den store forsamling af ophidsede rangere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...