Skyggens Datter 2: Mørkets Skabninger

Jeg kunne høre dem, høre dem luske rundt. De vidste jeg var her, men ikke hvor jeg var. Jeg rettede pilen på min streng endnu engang, og trak vejret dybt. Præcist som Halt havde lært mig så jeg inde i mit hoved, hvordan jeg ville vende mig om og affyre pilen. Skabningen ville synke lydløst til jorden, dræbt af min pil. Hvor jeg dog håbede at det ville gå sådan. Det var min eneste chance, min eneste chance for at redde Halt, ellers ville jeg om få minutter høre ham dø......................... Hey guys, min første Movella om Skyggens Datter var en succes, så jeg har derfor valgt at skrive en toer. Hvis du ikke lige har opdaget at der er en før den her, så vil jeg foreslå at du læser etteren først :) Så er det lidt lettere at forstå x) Igen hvis der er fejl, undskylder jeg og arbejder mit bedste på at få det rettet :)

25Likes
73Kommentarer
9883Visninger
AA

26. Krisemøde d. 1

"Hvem mangler?"

Spurgte Crowley højt, så han kunne overdøve de mange rangere. Der blev kort en smule ro, før de gav sig til at sig efter venner og bekendte, så snakkede de straks igen. Jeg tappede utålmodigt med foden. Det her tog alt for lang tid. Jeg hoppede op på en skammel, og råbte bestemt:

"Så hold dog for helvede kæft!"

Der blev straks stille, da opmærksomheden blev vendt mod mig. Jeg kunne se Gilan slå sig selv i panden. Han hadede det virkelig når jeg bandede.

"Vi har ikke brug for at vide hvem der er her, og hvem der måske er her. Vi har brug for at vide hvem der ikke er her!"

Sagde jeg højt og bestemt, uden at råbe. De forskellige rangere så sig om, denne gang uden at snakke.

"Mason mangler."

Brød en klar stemme igennem. Flere nikkede.

"Er det den eneste der mangler?"

Spurgte jeg højt igen, og fik et enstemmigt nik.

"Udemærket."

Sagde jeg, og ville gå ned fra skammelen. Crowley brød ind, og hviskede i mit øre:

"Du har alligevel deres opmærksomhed. Fortæl dem hvad i har fundet ud af."

Jeg nikkede, og rettede mig op igen.

"Jeg ved at flere af jer, langt fra bryder sig om mig."

Flere rangere trak på skuldrene, mens andre så ned i jorden. De havde ikke regnet med at jeg vidste det.

"Men lyt til hvad jeg siger, og ikke hvem jeg er."

Formanede jeg, og rundt på hver enkelt ansigt. De nikkede, enkeltvis, hver gang jeg så på dem.

"Da Halt, Gilan og jeg var blevet genforenet med Will efter hans bortførelse af en Kalkara..."

Crowley havde allerede fortalt den del, men jeg var nødt til at være sikker på at de var helt med på hvad jeg snakkede om. 

"... forsøgte Silon, forræderen, at overfalde. Det mislykkes, ikke desto mindre blev han dræbt af en bueskytte, der også ville have dræbt Halt, hvis han ikke var sprunget til side i sidste øjeblik."

Jeg nævnede ikke at det var mig, der havde advaret Halt. Det ville bare kræve en del spørgsmål, som ville tage for lang tid at besvare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...