Skyggens Datter 2: Mørkets Skabninger

Jeg kunne høre dem, høre dem luske rundt. De vidste jeg var her, men ikke hvor jeg var. Jeg rettede pilen på min streng endnu engang, og trak vejret dybt. Præcist som Halt havde lært mig så jeg inde i mit hoved, hvordan jeg ville vende mig om og affyre pilen. Skabningen ville synke lydløst til jorden, dræbt af min pil. Hvor jeg dog håbede at det ville gå sådan. Det var min eneste chance, min eneste chance for at redde Halt, ellers ville jeg om få minutter høre ham dø......................... Hey guys, min første Movella om Skyggens Datter var en succes, så jeg har derfor valgt at skrive en toer. Hvis du ikke lige har opdaget at der er en før den her, så vil jeg foreslå at du læser etteren først :) Så er det lidt lettere at forstå x) Igen hvis der er fejl, undskylder jeg og arbejder mit bedste på at få det rettet :)

25Likes
73Kommentarer
9959Visninger
AA

28. Enighed

"Det er blevet afgjort, at alle rangere skal vende hjem til deres len. Han kan måske gemme sig på en af dem."

Informerede Halt os, da han trådte ind i teltet. Will nikkede let. Jeg sad på min seng, og tænkte grundigt igennem tingene. Derfor svarede jeg ikke. Will skubbede let til mig, så jeg så op. Jeg nikkede hurtigt, og tænkte så videre.

"Du har det der blik igen."

Kommenterede Halt afventende, og vendte sig for at se på Gilan, der havde forsøgt at snige sig ind på ham. Gilan trak på skuldrene med et smil.

"Hvorfor forgifte mig?"

Mumlede jeg lavt. Halt så på mig igen. Jeg rømmede mig og så op.

"Ud fra hvad jeg har tænkt mig frem til, så burde Mason have vidst hvem jeg var. Mine saddeltasker havde trods alt det kongelige segl på dem. Men hvis han arbejdede for Morgarath, hvorfor så dræbe mig? Vi har jo antaget at Morgarath brændte slottet ned, fordi han ikke kunne finde mig derinde. Men hvorfor ville han så dræbe mig? Jeg kan ikke umildbart udregne hvorfor han forsøgte at dræbe mig..."

Jeg så på Halt.

"... eller dig for den sags skyld."

Halt stod tænkende, og kløede sig i skægget. Han vurderede hvad jeg havde sagt. Will sad uforstående på sin seng, og kløede sig tænkende i baghovedet. Der så ud til at gå et lys op for ham, da Halt afbrød.

"Det finder vi ud af, når vi pågriber ham."

Jeg rakte hånden op mod Halt, og bad ham derved om at tie stille. Han var ikke helt tilfreds med den gestus, men holdt sin mund lukket.

"Så vidt jeg husker..."

Begyndte Will, men rystede på hovedet. Jeg så på ham og fangede hans øjne med mine. Jeg nikkede.

"Så vidt jeg har fået fortalt, så var Mason og Halt konkurrenter som lærlinge."

Halt nikkede bekræftende. Han var ved at sige noget, men jeg stoppede ham igen. Jeg genkendte det blik Will havde i øjnene.

"Så hvad nu hvis det endeligt er slået klik for ham?"

Han så på mig.

"Han har altid været bagefter Halt. Mange af de ting der har gjort Halt berømt, er ting som Mason altid har været nummer to til. Det må have irriteret ham grusomt. Jeg.... øv..."

Will gik i stå, og så tøvende på Halt, der gjorde tegn til at han skulle fortsætte.

"... overhørte en samtale."

Formulerede Will det, selvom det var klart at han havde smuglyttet.

"Crowley..."

Sagde han tøvende, og så mellem Halt og Gilan. De nikkede begge til at han skulle fortsætte.

"... han snakker jo med sig selv engang imellem."

De nikkede bekræftende.

"Han snakkede om at Mason var ved at gå over gevind. At han ikke passede sit len som han skulle, at han var fjern, og at han som regel forsvandt sporløst i flere dage. Crowley overvejede at tage en alvorlig samtale med ham."

Halt og Gilan så undrende på hinanden. Det var tilsyneladende ikke information, de havde hørt før.

"Det fik mig til at tænke, at... Øhm... Hans len ligger ikke særligt langt fra grænsen til Elronda. Måske var det der han tilbragte de dage hvor han var væk."

Halt nikkede tænkende, og blev fjern i blikket.

"Hvem vidste at jeg er din far?"

Spurgte han pludseligt. Jeg behøvede ikke engang at tænke længe, for at huske.

"Min mor og hendes tjenestepige."

Sagde jeg kort, og undgik deres navne.

"Hvem?"

Spurgte Gilan nysgerrigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...