Skyggens Datter 2: Mørkets Skabninger

Jeg kunne høre dem, høre dem luske rundt. De vidste jeg var her, men ikke hvor jeg var. Jeg rettede pilen på min streng endnu engang, og trak vejret dybt. Præcist som Halt havde lært mig så jeg inde i mit hoved, hvordan jeg ville vende mig om og affyre pilen. Skabningen ville synke lydløst til jorden, dræbt af min pil. Hvor jeg dog håbede at det ville gå sådan. Det var min eneste chance, min eneste chance for at redde Halt, ellers ville jeg om få minutter høre ham dø......................... Hey guys, min første Movella om Skyggens Datter var en succes, så jeg har derfor valgt at skrive en toer. Hvis du ikke lige har opdaget at der er en før den her, så vil jeg foreslå at du læser etteren først :) Så er det lidt lettere at forstå x) Igen hvis der er fejl, undskylder jeg og arbejder mit bedste på at få det rettet :)

25Likes
73Kommentarer
9885Visninger
AA

29. En mulig grund

"Det er tradition, at Elrondianer undgår at sige afdødes navne. Det er for at undgå sorgen."

Forklarede Halt uroligt til Gilan, mens han skævede til mit triste ansigtsudtryk.

"Men jeg gætter på at tjenestepigen var Linda?"

Sagde han, og så på mig. Jeg nikkede forsigtigt.

"Så var der en mere, der havde regnet det ud."

Halt bandede, da han afsluttede sin sætning. Han tog nogle urolige skridt, mens han tænkte og bandede yderligere.

"Hvem?"

Spurgte Gilan forsigtigt, godt klar over at hans tidligere mester var stærkt utilfreds.

"Min mester, hvem ellers?"

Spurgte Halt utilfreds.

"Men han er død."

Pointerede Gilan forsigtigt. Halt nikkede hurtigt.

"Efter at jeg havde fået mit eget len, blev Masons mester dræbt i en ulykke. Min mester overtog Mason, og jeg tror godt de fleste Araluer kan bevidne at min mester var meget glad for vin."

Halt afsluttede sit tankespind med at bande igen. Halts afdøde mester havde fortalt det til Mason i fuldeskab.

"Men hvorfor først nu?"

Spurgte Will nysgerrigt, og der gik det op for mig.

"Fordi han ikke kunne dræbe Halt uden at blive opdaget, så derfor sagde han intet om mig. Jeg var den eneste han kunne få ramt på. Han måtte have troet, at du kendte til mig Halt."

Halt så på mig, ikke helt med endnu.

"Jeg var jo trods alt prinsessen, og derfor tit bag lås og slå, så han ikke kunne komme i nærheden af mig. Men det er en velkendt hemmelighed, at jeg tit legede, som folk sagde, rundt i skoven. Kun mine forældre kendte ikke til det, eller det vil sige min mor og hendes mand."

Rettede jeg det til, da jeg kunne se Halts undrende blik.

"Mason fik først sin chance, da Morgarath stormede slottet. Han måtte have ridt rundt ved grænsen i al den tid det tog mig at krydse Elronda, og havde ventet på mig. Beklageligvis for ham overlevede jeg. Hvad værre var, fandt han ud af at du ikke havde kendt til mig. Det må virkelig have irriteret ham."

Jeg rettede mig lidt op igen, og fortsatte så.

"Efter at jeg overlevede, igen."

Sagde jeg kort. Gilan, Will og Halt vidste godt at jeg mente fra da Halt havde stukket mig ned.

"... gik Morgaraths hær fra hinanden, ikke desto mindre må han have opdaget Kalkaraerne. Han fik derefter Silon til at hyre Kalkaraerne til at bortføre Will. Han havde regnet med at du ville efterlade mig i hytten, og tage alene afsted. Derved kunne Kalkaraerne bringe Will til Silon, så mens Halt var på vej efter ham, kunne han dræbe mig i fred og ro i hytten."

Will gøs let, og så på mig.

"Men hvorfor dræbe dig i hytten?"

Spurgte Will forsigtigt, da han lagde mærke til mit triste humør.

"Fordi der ikke er noget værre end at komme hjem, og finde sin familie død."

Sagde jeg kort, og så ned i jorden. Halt så ud til at have fået en ide, men tøvede med at sige det. Jeg gav et hurtigt håndtegn, der fortalte ham at han skulle sige det.

"Du ser ud til at forstå hans tankegang ret godt."

Sagde Halt. Jeg begyndte at forstå hans ide.

"Så hvor ville han tage hen nu?"

Jeg blev tavs og sank en klump. Jeg bandede så stygt, at selv Halt gav mig et utilfreds blik. Jeg for op, og ud af teltet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...