Skyggens Datter 2: Mørkets Skabninger

Jeg kunne høre dem, høre dem luske rundt. De vidste jeg var her, men ikke hvor jeg var. Jeg rettede pilen på min streng endnu engang, og trak vejret dybt. Præcist som Halt havde lært mig så jeg inde i mit hoved, hvordan jeg ville vende mig om og affyre pilen. Skabningen ville synke lydløst til jorden, dræbt af min pil. Hvor jeg dog håbede at det ville gå sådan. Det var min eneste chance, min eneste chance for at redde Halt, ellers ville jeg om få minutter høre ham dø......................... Hey guys, min første Movella om Skyggens Datter var en succes, så jeg har derfor valgt at skrive en toer. Hvis du ikke lige har opdaget at der er en før den her, så vil jeg foreslå at du læser etteren først :) Så er det lidt lettere at forstå x) Igen hvis der er fejl, undskylder jeg og arbejder mit bedste på at få det rettet :)

25Likes
73Kommentarer
10432Visninger
AA

23. Det mest lykkelige øjeblik i mit liv

Jeg gispede, da Will trængte ind i mig. Han kyssede mig forsigtigt. Jeg kyssede ham tilbage, da smerten langsomt fortog sig. Jeg stønnede svagt, da han drillende kærtegnede min hals.

"Will."

Hviskede jeg, og mærkede hans varme, når han holdt om mig. Han kyssede mig dybt igen, for at få mine minder til at forsvinde.

"Will."

Stønnede jeg. Han kyssede mig igen, for at dække min mund, så jeg ikke larmede for meget. Halt var der, et sted ude i mørket og her lå Will og jeg og gjorde præcist det han ikke ville have vi skulle gøre. Der var ingen grund til at gøre det værre end det var i forvejen, for Halt.

"Elisabeth."

Hviskede Will begærligt i mit øre. Jeg mærkede en varm og vidunderlige følelse brede sig inde i mig.

"Will."

Hviskede jeg begærligt.

"Will, jeg elsker dig."

Sagde jeg blidt, og mærkede Wills arme lukke sig om mig og kramme mig tæt ind til sig.

"Og jeg elsker dig, Elisabeth. Jeg elsker dig."

Sagde han kærligt, og kyssede mig dybt igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...