Skyggens Datter 2: Mørkets Skabninger

Jeg kunne høre dem, høre dem luske rundt. De vidste jeg var her, men ikke hvor jeg var. Jeg rettede pilen på min streng endnu engang, og trak vejret dybt. Præcist som Halt havde lært mig så jeg inde i mit hoved, hvordan jeg ville vende mig om og affyre pilen. Skabningen ville synke lydløst til jorden, dræbt af min pil. Hvor jeg dog håbede at det ville gå sådan. Det var min eneste chance, min eneste chance for at redde Halt, ellers ville jeg om få minutter høre ham dø......................... Hey guys, min første Movella om Skyggens Datter var en succes, så jeg har derfor valgt at skrive en toer. Hvis du ikke lige har opdaget at der er en før den her, så vil jeg foreslå at du læser etteren først :) Så er det lidt lettere at forstå x) Igen hvis der er fejl, undskylder jeg og arbejder mit bedste på at få det rettet :)

25Likes
73Kommentarer
9963Visninger
AA

15. Angreb

"Hvordan har hovedet det?"

Spurgte Gilan med et smil, der hurtigt blev dæmpet, da han så mit anstrengte ansigtsudtryk. Jeg rystede svagt på hovedet.

"Jeg tror..."

Jeg gned panden.

"Jeg ved, at vi nærmer os eller bliver forfulgt... Igen."

Gilan nikkede og red ud til siden. Han ville, i skjul af træerne, ride en smule tilbage, for at se om vi blev forfulgt. Jeg ansporede Tug, så han red op ved siden ved Abelard, der svagt holdt øje med Nihna der gik frit ved siden af. Men hun lavede ingenting, og fulgte bare roligt med. Min hovedpine blev straks værre.

"Ok, helt klart. Vi nærmer os."

Halt nikkede let, og pegede få meter foran os. Der var tydelige spor efter en Kalkaraen, der havde slæbt noget efter sig. Jeg håbede på at det var Will, og så alligevel ikke. Han ville have været blevet slæbt et langt stykke. Jeg trak hurtigt buen af ryggen, og gjorde en pil klar på stregen.

"Kalkaraen er ikke det eneste her."

Sagde jeg stille, og kunne se Halt nikke svagt, mens han klargjorde sin egen bue. Gilan kom lydløst ridende op ved siden af os, også med sin bue klar.

"Tag den her."

Jeg rakte en pil frem mod Gilan, der tog tvivlende imod den.

"Sørg for at trække pilen helt tilbage. Den vil antænde, når den bliver affyret."

Jeg gav Halt en, mens jeg forklarede. Han nikkede anerkendende.

"Jeg har kun tre."

Sagde jeg kort, og rettede på den pil jeg selv havde på stregen. En pil lige som de andre to. Jeg lod to ekstra normale pile ligge klar, i tilfælde af at vi skulle blive angrebet af andet af Kalkaraen i første omgang. Hvilket vi gjorde. En Wargal for pludseligt frem imod os, men blev hurtigt fældet af en af mine normale pile. Flere begyndte at myldre frem, så også Gilan måtte skyde med. De faldt alle, knap ti meter fra os. En enkelt stoppede op og så på sine døde kammerater. Den stirrede dernæst tomløst på os, og satte sig ned på bagen.

"De er ikke under kontrol, de reagerer kun på instinkt."

Sagde Halt, og fik Abelard til at stejle. Straks for Wargalen sin vej, bange for hesten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...