Skyggens Datter 2: Mørkets Skabninger

Jeg kunne høre dem, høre dem luske rundt. De vidste jeg var her, men ikke hvor jeg var. Jeg rettede pilen på min streng endnu engang, og trak vejret dybt. Præcist som Halt havde lært mig så jeg inde i mit hoved, hvordan jeg ville vende mig om og affyre pilen. Skabningen ville synke lydløst til jorden, dræbt af min pil. Hvor jeg dog håbede at det ville gå sådan. Det var min eneste chance, min eneste chance for at redde Halt, ellers ville jeg om få minutter høre ham dø......................... Hey guys, min første Movella om Skyggens Datter var en succes, så jeg har derfor valgt at skrive en toer. Hvis du ikke lige har opdaget at der er en før den her, så vil jeg foreslå at du læser etteren først :) Så er det lidt lettere at forstå x) Igen hvis der er fejl, undskylder jeg og arbejder mit bedste på at få det rettet :)

25Likes
73Kommentarer
10478Visninger
AA

3. Aftensmad

"Så er det godt i to. Gilan, hold op med at drille Elisabeth med hendes størrelse. Det er det samme som at drille Will og jeg, og du vil vel ikke have os alle tre på nakken, vel?"

Gilan rystede hurtigt på hovedet.

"Elisabeth..."

Begyndte han bekymret. Jeg gav ham et trodsigt blik. Han sukkede, og ændrede det han ville have sagt.

"Hvis du myrder Gilan, så hænger jeg på jer begge, hvilket ville gøre mig en smule utilfreds."

Jeg fnøs.

"Hvis ikke kun en smule."

Halt gav mig et bebrejdende blik. Jeg sukkede opgivende og nikkede.

"Fint, jeg slår ikke Gilan ihjel. Men så kan han lige vove på, at drille mig med min størrelse."

Gilan fnes let, men nikkede. Noget sagde mig at Gilan ville få svært med at overholde sit løfte. Will tog forsigtigt min hånd, men kyssede mig ikke. Halt brød sig ikke om hvor tæt vi to var blevet.

"Jeg syntes du er en perfekt størrelse."

Sagde han roligt, og aede et hår om bag øret. Som sædvanlig, hvis Halt var i nærheden, fik jeg røde kinder og så flovt ned i jorden. Halt sukkede opgivende, hvilket blot morede Gilan. Han var lige ved at grine, men tog det i sig, da Halt sendte han et bestemt blik.

"Der er aftensmad."

Sagde Halt tvært, og gik tilbage mod hytten. Vi fulgte ham hurtigt.

Der var ved at være pladsmangel i hytten. Vi var jo trods alt fire personer i den lille hytte. Halt havde sit værelse med sin seng, jeg delte Wills værelse og hans seng med ham, og Gilan sov under spisebordet. Jeg kunne næppe forestille mig Halt og Gilan dele seng. Det havde de begge for meget værdighed til. Desuden var Halts seng for kort til Gilans lange ben, der stak ud fra under spisebordet. Gilan havde desuden proklameret, at det var det blødeste gulv han havde sovet på længe. Jeg tror nok at det var sarkastisk, men som med Gilan, så kan man aldrig rigtigt vide det.

"Elisabeth, sidder du og sover?"

Jeg så op på Halt, der sad overfor mig, og skævede til mig. Jeg rystede på hovedet, men kom til at gabe.

"Der er vist en der skal i seng tidligt."

Nynnede Gilan ved min side, og gav mig et stykke brød. Jeg trak på skuldrene, og gav mig til at spise den portion mad Halt havde givet mig. Will sad ved siden af Halt, så langt væk fra mig som muligt. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg skal have prøvet den nye bue af."

Sagde jeg stædigt, og så hen bag døren, hvor Halt havde stillet den bue han havde lavet til mig. Halt rystede på hovedet, og afgjorde sagen.

"Hvis du er træt, kan du ikke fokusere ordentligt og derved er det spild af træning."

Jeg nikkede, og resten af maden blev spist i tavshed. Gilan var ved at sætte af, da der jo ikke var meget plads, da Halt så på Will.

"Men du er ikke træt vel?"

Will rystede på hovedet, ærlig som altid. Det var åbenbart Halts mission at få os begge så trætte, at når vi gik i seng, ikke ville have kræfterne til at gøre noget som helst. Da slet ikke ved hinanden.

"Elisabeth, du sidder og sover."

Kommenterede Halt med et smil, da han prikkede mig på skulderen. Jeg rettede mig op igen, jeg var åbenbart faldet i søvn, siddende oprejst. Jeg nikkede mig, og rejste mig for at gå i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...