Clap Again - 1D

Emma Just, pigen hvis stedfar ødelagde hendes liv. Han tog familien Justs liv, alle undtagen Emma. Emma er tvunget til at blive bortadopteret, da hun nægter at flytte hjem til sin far som bor i USA. En familie tager imod Emma, men det er ikke hvilken som helst familie. Det er selveste familien Horan! Emma aner intet indtil Niall står foran hende ansigt til ansigt. Og nu skal Emma gå igennem paparazzier og rygter med Niall og resten af One Direction, da hun vælger at tage med dem på tour.

195Likes
222Kommentarer
20758Visninger
AA

8. Skænderierne

I det her kapitel har Conor Maynards covers virkelig sat tankerne i gang! især 'Good ones go' som originalt er sunget af Drake, men må sige at Conor gør det ti gange bedre! Tjek ham ud, hvis i ikke allerede ved hvem han er :-) 

 

Gangene i den store villa var tomme.. Klokken var 09:00 om morgenen, og alle drengene sov. Det burde jeg egentlig også, men noget fik mig til at stå op. Måske var det kvalmen, ellers var det skyldfølelsen. Endnu engang havde jeg såret ham. Niall. Jeg følte mig splittet inden i. Igår aftes var.. underlig. 

Jeg havde følelser.. For to drenge. Det var modvilligt, men jeg kan ikke tvinge mit hjerte til noget. Mit hjerte faldt for dem begge, og det gør ondt at de begge skal være så pokkers dejlige. 

Jeg besluttede mig for at spise morgenmad alene. Havde virkelig ikke overskud til at spise med de andre.. Og især ikke efter igår. Stemningen ville være trykket. Det ved jeg, det viste nattens hændelser mig. Niall og Zayn havde været oppe at skændes.. Over mig. Det var sygt. De lod det også gå ud over Liam.. Ved at sige han skulle vælge imellem dem. Det var, eller er så synd for ham. Han kom grædende ind på mit værelse og fortalte mig ALT, også selvom jeg ikke behøvede.. Jeg kunne høre det hele. 

Det var hårdt at se Liam sådan, det gjorde så ondt indeni at det ikke kunne beskrives med ord. Det var Niall og Zayns skyld de bad ham om at vælge. Netop fordi at de tre var som bundet til hinanden. At de kunne gøre det. 

**

I køkkenet var der kun lyden af cornflakes, mine fodtrin og lyden af mine vejrtrækninger. Rysten på mit hoved, og mine suk fandt sted hele tiden. Jeg har brug for min mor, specielt nu. Jeg står i et kæmpe dilemma.. Jeg har følelser for dem begge. Det burde jeg ikke have, men det havde jeg. Endnu engang sukkede jeg. 

Jeg skovlede cornflakesene ind. Sulten havde virkelig taget over, ellers var det bare fordi at jeg var deprimeret. En dårlig vane jeg nok aldrig kommer af med. Ikke at jeg hadede det. Jeg elsker mad, især fordi jeg ikke tager på af det. Det lyder sært men det gør jeg ikke. Mad fik mig til at tænke på Niall. Han har flere gange fortalt mig om hans kærlighed til mad. Meget sødt. 

Tanken om Niall gav mig kuldegysninger. Altså jeg elsker ham stadig, men det han sagde til mig igår.. Han har følelser for ham, som jeg har for ham. Som jeg har for Zayn.. men foreløblig vil jeg slet ikke snakke til dem. Det de gjorde mod Liam var ikke i orden.. Eller jeg burde ikke blande mig, men jeg føler at det er min skyld. Hvad tænker jeg dog på? De var oppe at skændes over mig, så kan det kun være min skyld.. Det er min skyld at de er så splittet.. 

Tårerne pressede på, alt for hårdt til at jeg kunne håndtere det. Desuden var jeg alene oppe, og drengene ville nok sove meget længe efter igår så jeg lod dem strømme ned. De her drenge, Niall, Zayn, Harry, Liam og Louis de betyder ualmindeligt meget for mig, og på så kort tid overrasker det mig. At skabe splid imellem dem er det sidste jeg ville. Så hellere flytte hjem til min far. Hvis det betød at alt imellem dem var godt, var det, det værd.. Selvom jeg hader min far. 

Tankerne blev hurtigt afbrudt da visse personer stod i døråbningen. Drengene, dem alle endda. "Ems.. Hvad er der galt?" Louis' kærlige og omsorgsfulde stemme var til at høre. Jeg var nød til at fortælle dem hvad jeg følte, altså omkring situationen. Niall skal ikke vide at jeg også har følelser for Zayn. Jeg sukkede. "Drenge jeg er nød til at fortælle jer noget som jeg har tænkt over her til morgen." 

De satte sig alle over i sofaen. De sad alle adskilt, eller alle pånær Louis og Harry. Bromance for the win. 

"Jeg elsker jer forhelved! I er som mine brødre, som jeg altid har kendt! jeg kan ikke holde ud at i er sådan overfor hinanden!" .. " hørte du det i nat?" Zayn afbrød mig, og overraskende lød hans stemme trist. Jeg nikkede ivrigt, og skulle til at sige noget, men Liam kom mig i forkøbet. "Ja man kunne høre alt fra hendes værelse! Det til at falde i søvn for!" hans stemme var derimod spydig. "Så du har sovet sammen med Emma?" kom det både fra Zayn og Niall. Vi kiggede alle forvirret på dem begge skiftevis. 

"Det er også ligemeget om han har eller ej. Drenge hvis i ikke kan finde ud af det, så må jeg tage tilbage til Irland. Og hvis det heller ikke hjælper må jeg flytte hjem til min far." .. " men din far bor jo i USA Emma!" Igen blev jeg afbrudt, denne gang af Niall. "FATTER I DET IKKE? I ØDELÆGGER JERES VENSKAB OG JERES BAND! DET GÅR UD OVER JERES FANS OG JEG VIL VÆRE SKYLD I DET! JEG KAN IKKE DET HER." forskrækket så de på mig. "Jeg elsker jer jo.." fik jeg klemt ud. 

ingen sagde et ord. Tårerne pressede endnu engang på. I stedet for at prøve at får noget ud af dem, løb jeg direkte op på mit værelse og låste mig inde. Jeg havde brug for mig tid. Alt her på det sidste har gået så hurtigt, det er helt vildt. 5 dage. For 5 dage siden mødte jeg Niall for første gang. Jeg husker hvordan han stod smilende op ad min dørkam og klappede  af min stemme. Jeg husker da vi sang sammen, da vi sad med vores computere nede på gulvet, da han fortalte mig at han var berømt.. 

Det gav stød i maven, følelsen af forelskelse var fantastisk.. Hvis det ikke var i ens egen bror. Det er det der står mellem os. Vi er søskende. 

Igen blev mine tanker afbrudt "Emma?" den stemme. Den stille men sorgmodige stemme. Den stemme jeg nok aldrig ville få nok af. "Nialler jeg vil gerne være alene.." .. " Lad mig nu komme ind smukke." 

Hans stemme fik mig til at smelte. Jeg låste døren op, og hurtigt fik et par arme fat om mig. Nialls arme. Det gjorde ondt indeni. 

**

Vejret I Liverpool var fantastisk. Ja Liverpool. Som sagt vi var jo på tour, og det måtte jeg virkelig vænne mig til. Fansne var fantastiske, ligesom drengene. Paparazziaerne var irriterende.. men det havde jeg allerede forventet. 

Tankerne kører stadig rundt, især efter det Niall sagde for 2 uger siden.. Da jeg havde lukket ham ind.

Har snakket med drengene, og vi må lægge alt det her på hylden. Fra nu af er det slut med følelser.. Håber du forstår, det er for dit eget bedste.

Har ikke rigtig fået snakket med Niall eller Zayn.. Faktisk ikke med nogen af dem ikke sådan personlig samtale, andre end Louis. Han sov også hos mig. Louis.. ham har jeg virkelig taget fejl af. Han er slet ikke så useriøs som man tror. Han er fantastisk, en fantastisk lytter!

"EMMA DU SKAL OP!" glemte vidst også at fortælle at han vækker en klokken lort om morgenen, og står du ikke op så får du vand, KOLDT VAND udover dig. Nej ikke særlig fedt Lou.

"Jeg kommer om lidt Boo Bear." mumlede jeg træt. Næ nej, den virker ikke, på to sekunder sidder Louis oven på mig, mens han kilder mig. Jeg kunne ikke få vejret fordi jeg grinte så meget. "Oh God Lou stop! Seriøst stop jeg tisser!" grinte jeg og prøvede at få ham væk fra mig, men Louis vejer jo 123565432345 ton! Eller det er nok bare hans numse. 

"NÆH! Du kaldte mig Boo Bear! Du ved jeg hader det!" Grinte han. Okay jeg elsker at drille ham, men han driller jo også mig..

Louis fik sin vilje, jeg stod op. Med mit dejlige morgenhår og let påklædte krop (Sover aldrig med meget nattøj) satte jeg ved spisebordet. De sad der alle sammen. "Du ser godt ud smukke." kom det fra Harry. "Hold kæft Hazza" svarede jeg med et lille grin tilbage.

Vi sad og snakkede frem af tilbage, da jeg hørte Liam sige noget som jeg vidst ikke skulle høre. Noget om min 18 års fødselsdag som var lige om hjørnet. Han tog sig hurtigt for munden. Det var noget med at de ville fejre mig i byen. Hørte ikke mere. "forhelved Liam.. Nu er det jo ikke en overraskelse.." Sagde Niall surt. Jeg så hvor trist Liam han blev. "Slap nu af forhelved Niall, jeg hørte ikke noget." Oh Emma. Måske var det lidt for koldt sagt. Flot. 

**

Idag skulle være første gang at jeg skulle være til deres koncert. Havde valgt at blive hjemme fra de første, fordi at jeg følte at de behøvede tid uden mig. Og det havde de! Skænderierne var glemt, alt var som før. Men denne gang tvang Louis mig med. Ja, han truede mig med at kilde mig, igen. Kan virkelig ikke klare at han skal sætte sig oven på mig, han vejer.. I ved. Det er noget Louis gør, sætter sig oven på en.

Dette kapitel er ikke rettet igennem :-) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...