Clap Again - 1D

Emma Just, pigen hvis stedfar ødelagde hendes liv. Han tog familien Justs liv, alle undtagen Emma. Emma er tvunget til at blive bortadopteret, da hun nægter at flytte hjem til sin far som bor i USA. En familie tager imod Emma, men det er ikke hvilken som helst familie. Det er selveste familien Horan! Emma aner intet indtil Niall står foran hende ansigt til ansigt. Og nu skal Emma gå igennem paparazzier og rygter med Niall og resten af One Direction, da hun vælger at tage med dem på tour.

195Likes
222Kommentarer
19912Visninger
AA

7. Hvad nu hvis

Zayn var en fantastisk kysser. Wow. Det var sindssygt. Han var helt igennem fantastisk. Det var en lidt underlig følelse at kysse ham, især fordi han var kendt, men også fordi vi næsten lige havde mødt hinanden. 

De havde så mange fans, at hvis nogle fandt ud af det her, ville jeg få så meget had at det ikke kunne forstås. Men lige nu var jeg ligeglad, jeg havde det fantastisk, og det var der ingen der skulle tage fra mig. Og slet ikke nogle fans der ikke kendte mig. Jeg skulle nu lære at være stærk og modstå had, jeg skulle ikke tage det til mig, for det ville jeg ikke kunne leve med i ret lang tid. 

Jeg lagde min hånd i Zayns og vi gik indenfor igen. Niall og Liam sad begge på sofaen, Niall så en anelse trist ud, jeg vidste jeg havde dummet mig, endnu engang havde jeg skuffet nogle jeg holdte af. Liam vendte sig om og smilede til os og jeg lavede et falsk smil og smilede tilbage. 

Jeg slap Zayns hånd og gik over for at sidde ved siden af Niall i sofaen, jeg kiggede på ham og smilede, et ægte smil, han tog hovedet op og jeg stirrede lige ind i hans fantastiske blå øjne, jeg fornemmede en anelse jalousi eller skyldfølelse i hans blik og jeg lagde min på hans lår, for at trøste ham for hvad der nu end var galt, han skubbede hurtigt min hånd væk og han rejste sig fra sofaen og gik ud i køkkenet. Jeg fik en anelse ondt i maven, jeg havde virkelig dummet mig den her gang. 

**

Jeg sad bare og kiggede ned i sofabordet og vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg faldt lidt i staver og blev vækket af at Louis kaldte "EMS! skal du med ud?" jeg rystede på hovedet. Det sidste jeg havde lyst til lige nu var at gå udenfor og blive mødt af papparazzier. Han smilede bare og så gik ham og Harry ud, de skulle sikkert have noget slik, det skulle de altid sagde Niall. 

Jeg rejste mig fra sofaen, kiggede på Zayn, kiggede på Liam og til sidst kiggede jeg på Niall. Niall reagerede slet ikke. Jeg kunne mærke nogle tåre presse på indersiden af mine øjenlåg og jeg gik ind på værelset. Mine skridt var tunge og jeg blev ved med at genspille alt hvad der lige var sket indeni mit hoved. 

Jeg var jo et forfærdeligt menneske. Jeg blev ved med at såre folk jeg elskede. Gang på gang skuffede jeg dem. 

**

Jeg åbnede døren til mit værelse, der var mørkt, lyset var slukket og gardinerne var trukket for. Jeg stod lidt og kiggede rundt i mørket inden jeg besluttede mig for at tænde lyset. Inden jeg havde vendt mig fuldstændig om tændte lyset, jeg blev lidt forskrækket og da jeg vendte mig stod Niall i døråbningen. Et lille gisp undslap mine læber og han lukkede døren i. Han så alvorlig ud så jeg satte mig hen på sengen og havde jeg ikke vidst bedre, var helvede ved at bryde løs.

Jeg satte mig på sengen og gjorde tegn til han skulle komme og sidde ved siden af, han rystede på hovedet og så begyndte det, det var ikke helt så slemt som jeg havde forestillet mig, heldigvis. "Hvorfor kyssede du ham?".. Åh gud, jeg frygtede han ville spørge, selvom jeg godt vidste han havde set os, håbede jeg på han ikke ville kommentere det og bare lade det ligge. "Jeg ved ikke hvad du snakker om Nialler, jeg løj, og han kunne se det på mig "Emma, gider du godt lade være med at spille dum? Jeg SÅ jer, DU så MIG. Hvorfor? Bare fortæl mig hvorfor", Jeg havde ikke noget godt svar, der fandtes ikke noget godt svar til det, jeg havde kysset med hans bedsteven, hvad tænkte jeg på? Jeg havde ikke gjort det med vilje jo, altså, Zayn så jo godt ud, men jeg mener, hvordan kunne jeg gøre det imod Niall? Selvom han var min bror, og vi kun have kendt hinanden i 4 dage, så følte jeg noget specielt, en følelse der ikke kunne forklares. Selvom han var min 'bror' og det var fuldstændig forkert jeg havde det sådan, så kunne jeg ikke gøre for det. 

Niall satte sig ved siden af mig og puffede til mig, han ville have et svar, et svar jeg ikke kunne give ham. "Niall, undskyld, det hele skete så hurtigt, Det var ikke meningen, kan du ikke nok tilgive mig, eller i det mindste lade være med at være sur på mig?" han rejste sig fra sengen uden at svare og jeg greb hans arm, han rystede min hånd af sig og jeg råbte efter ham "NIALLER!" han rystede bare på hovedet og gik ud af døren. Fuck. Nu gik det virkelig op for mig, jeg havde ikke blot lavet en lille fejltagelse. Jeg havde nok lavet den største fejltagelse i mit liv hidtil. 

Jeg lagde mit hoved i mine hænder og hørte der var en der kom ind ad døren, jeg troede straks det var Niall der kom tilbage, men så var det Liam, jeg havde ikke noget problem med Liam overhovedet, han var fantastisk, men jeg havde brug for Niall. Niall var det eneste jeg havde brug for. "Hey Em, Niall skal nok blive god igen, det er nok bare lidt underligt for ham at du, hans søster, kyssede med hans bedsteven, så bare rolig, det hele skal nok blive godt igen, vi ved jo alle sammen han holder utrolig meget af dig". Liam sagde altid de rigtige ting, han var fantastisk, intet mindre, hvis man havde brug for opmuntring, så skulle man bare komme til Liam, han var den sande 'Daddy Direction'. 

Liam lagde sin hånd op min ryg og nussede den. Jeg tog mit hovede væk fra mine hænder og smilede til ham. "Tak Liam" endnu en tåre formede sig på indersiden af mit øjenlåg men jeg holdt den tilbage, i hvert fald indtil Liam havde forladt mit værelse. 

Hoveddøren åbnede og Liam løb nærmest ud af døren, han skulle sikkert se hvad Louis og Harry nu havde købt. Jeg lagde mig ned i sengen, jeg valgte at ligge mig på maven så jeg kunne begrave mit hovede ned i min pude. 

Men inden jeg gjorde det tjekkede jeg lige hurtigt twitter, jeg havde fået vildt mange followers og mine mentions var eksploderet. En masse ville vide hvad fanden der var galt med Niall og hvad der var med hans seneste tweet og jeg måtte melde fra, det vidste jeg ikke, jeg vidste ikke engang hvad han havde skrevet, så jeg skyndte mig at tjekke hans profil. #If you like her... Tell her! becayse she won't wait forever..#... Jeg havde såret ham og nu kunne jeg ikke længere holde tårerne tilbage. Jeg lagde mit hovedet ned i min pude og glemte fuldstændig om verdenen. Jeg svævede af sted til drømmeland, det eneste sted jeg kunne være fri, det eneste sted jeg altid var glad. 

**

Min pude begyndte at blive en anelse våd og jeg følte et kys ramme min nakke. Jeg vendte mig om og der stod Zayn. "Zayn, stop" han så så fandens godt ud at det var svært at modstå ham "Emma du vil jo godt, det jeg se på dig, lad være med at kæmpe imod, du skal ikke tage dig af Niall, han passer bare på dig". Jeg gav op, jeg kunne ikke modstå ham. Han lagde sig op på mig og jeg lagde mine ben om hans, og vi kyssede, denne gang mere heftigt end før. Denne gang med mere passion og lidenskab. 

Han kørte hans hånd op og ned af min side, selvom jeg ikke burde, så nyd jeg det. Det var så forkert at det var så godt. Døren åbnede pludseligt og ind trådte Niall. "HVAD FANDEN ZAYN! OG HVAD FANDEN EMMA!". Forhelvede, to gange på en dag, det burde ikke være muligt. "Fuck. Niall. Niall. NIALL lyt! Bliv lige!". Zayn rejste sig uden at sige noget "Hvad fanden Zayn? Gå dog ud og snak med ham!". Zayn trak bare på skuldrene, sikke en nar, det var det eneste der kørte rundt i hovedet på mig. 

Niall kom styrtende ind på værelset igen, lukkede og låste døren. "Seriøst Emma? Du var virkelig ked af det hva'?" jeg var i chok, havde aldrig troet jeg skulle se Niall sådan. "Ja, jeg ved det, undskyld, denne gang mener jeg det Niall. Jeg kunne ikke modstå, undskyld, undskyld, undskyld". Jeg kiggede på ham og han sagde "drop det Emma. nu skal du lige høre på mig et øjeblik" jeg nikkede, men jeg var nødt til at sige noget inden. "Niall, jeg ved det er forkert på alle mulige måder, men, ja, du er altså noget helt specielt, du gør noget specielt ved mig". Jeg tog chancen og kyssede ham på kinden, hans hud var silkeblød. 

"Emma stop. Er du klar over hvor svært det er at lægge låg på de følelser jeg sikkert kommer til at have for dig? Du er fantastisk. Du har det hele. Hvad nu hvis, vi ikke var søskende, ville du så have gjort noget mere ved det her? Hvad nu hvis, du bare var en fan jeg faldt for? hvad nu hvis, jeg bare havde mødt dig til en fest, så kunne vi nok have haft noget andet end det her. Hvad nu hvis, ja hvad nu hvis, jeg sagde jeg elskede dig, hvad ville du så gøre?" jeg var fuldstændig mundlam. Han sagde lige inddirekte at han faktisk havde det på præcis samme måde som mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile. "Niall, jeg ville gøre præcis det du bad mig om. Og hvis du sagde du elskede mig, så ville jeg nok være verdens gladeste pige". Et smil formede sig på hans læber. Det var det første smil jeg havde set i dag, og jeg elskede det, hver eneste gang han smilede til mig, så smeltede jeg indeni. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...