Clap Again - 1D

Emma Just, pigen hvis stedfar ødelagde hendes liv. Han tog familien Justs liv, alle undtagen Emma. Emma er tvunget til at blive bortadopteret, da hun nægter at flytte hjem til sin far som bor i USA. En familie tager imod Emma, men det er ikke hvilken som helst familie. Det er selveste familien Horan! Emma aner intet indtil Niall står foran hende ansigt til ansigt. Og nu skal Emma gå igennem paparazzier og rygter med Niall og resten af One Direction, da hun vælger at tage med dem på tour.

195Likes
222Kommentarer
20099Visninger
AA

6. Forbudt kærlighed.

Vil gerne undskylde at jeg først skriver nu, men har været i Berlin for at møde Justin Bieber :'-) *fangirling* 

"Emma? søde du skal op" en genkendelig blid stemme fyldte mine øre. Jeg vågnede af det, jeg magtede bare ikke reagere på det. En hånd greb blidt, men fast om min skulder og begyndte at ruske let i mig. Jeg åbnede opgivende øjene, og kiggede ind i et par varme brune øjne. Det var Zayn. Vi var landet i London i går 8.45pm, også skulle drengene lige vise mig deres lejligheder plus jeg skulle vises rundt i det store fælles hus, så jeg var godt smardret. Jeg strakte mig, "Jaja jeg er vågnet." Han begyndte at små grine da jeg havde sat mig op i sengen. Vil gætte på at det var mit morgenhår. yesssss.. Han fik mumlet at der var morgenmad og hvis jeg ikke kom ned efter 10 minutter højst ville han få Niall eller Harry til at bære mig ned. "Okay okay.. skal bare lige rede mit hår så kommer jeg!"

"Der blev sagt 10 minutter Miss. Jeg elsker at lege Zayn!" .. "Slap af Nialler.. Jeg er færdig om lidt! Og hvad mener du med Zayn?" igen var der en der grinte af mig.. Hvorfor? Er jeg virkelig så skide morsom? Jeg lod børsten endnu engang løbe igennem mit hår. Da jeg låste døren op og trådte ud, fik jeg et svar på hvorfor han grinte.. Jeg havde hørt Harrys stemme som Nialls.. Over hovedet ikke pinligt, næ nej.

Vi sad nede ved bordet, mens tavsheden tog over. Tror faktisk bare det var fordi vi kom så sent hjem i nat. Til morgenmad var der ristet brød, pålæg og en masse forskellige slags frugt. Det var virkelig en dejlig morgenmad. Jeg sad og kiggede rundt i det store rum. Spisestue, stue og køkken i et. Der var meget lyst hvilket er fordi deres villa består af hvide vægge og ruder. Det er stilfuldt, pænt og rent.

"Jorden kalder Emskid?" Louis... Den dreng finder på nye kælenavne hver gang han snakker til mig. Jeg faldt ud af min egen verden, rystede på hovedet og derefter kiggede forvirret på ham. "Du har de der moments virkelig mange gange i løbet af en dag Emza.. Er der noget galt?" Louis' stemme skabte ekko i lokalet. Jeg mærkede hvordan de alle sammen kiggede bekymret på mig. eller... det var ikke noget jeg mærkede, jeg så det. Og Niall var den slemmeste. Det gav mig kuldegysninger, og et stik af skyldfølelse. Louis havde ret.. Jeg har haft de her 'black outs' mange gange siden...  siden jeg kom til Nialls familie. Selvom jeg ikke har været der i mere end 4 dage. Niall er både min bror og min bedste ven, men jeg kan stadig ikke benægte at der er en hel bestemt grund til jeg fik dem.. "Der.." jeg sukkede og fortsatte "Jeg har det fint." jeg så skiftevis på dem, Mit blik endte på Niall som sad ved min højre side. hans øjne udstrålede bekymring. Jeg kunne ikke holde det ud.. følte mig virkelig ond overfor Niall. Han gør alt for mig, jeg mener virkelig ALT for at jeg kan føle at jeg er en del af familien.  

**

Jeg sad på gæsteværelset, eller mit værelse. Jeg sad helt krybet sammen i hjørnet af min seng. jeg græd, meget. Jeg kan ikke holde ud at skulle skuffe folk konstant og hele tiden. Liam, Louis og Zayn fordi jeg ikke vil åbne mig op. Harry ford jeg ikke har de samme følelser for ham, hvis han nu har følelser for mig.. Niall fordi jeg er verdens mest værsttænkelige søster, og jeg har kun kendt ham i 4 dage.. men det er som om vi bare altid har kendt hinanden. Han er min bror, og derfor så elsker jeg ham. Min mor.. Jeg skuffede hende. Jeg råbte og skreg af hende inden jeg gik.. Og da jeg kom tilbage var de... døde

"Er du okay?" Jeg så forskrækket over på skikkelsen. Jeg gned tårerne væk med min trøje. jeg kunne ikke se hvem det var, mit syn var alt for sløret. "Kan jeg sidde her ved siden af dig?" Jeg nikke kort. Zayn satte sig rolig, tæt ind til mig, Vi sad længe i tavshed, og jeg følte mig faktisk.. tryg. Altså det gør jeg også hos Niall, men det her var anderledes.

Jeg sukkede højlydt hvilket fangede Zayns opmærksomhed hurtigt. "grunden til at jeg får de 'black outs' er fordi..." jeg kunne mærke hvordan mine hænder begynde at blive svedige. Det var en meget personlig ting. Jeg overvejede meget om jeg skulle lyve, men hvorfor? Endelig havde jeg fået nogen nye rigtige venner, så kan jeg lige så godt være ærlig omkring alt. Eller.. næsten. Har stadig nogen hemmeligheder som jeg stadig vil holde for mig selv. "jeg frygter hele tiden at han kommer tilbage.. Det er det eneste jeg frygter, at se hans klamme ansigt igen." 

"Jeg er her til at passe på dig! Og det er Niall også, han elsker dig Emma." Zayns blide stemme fyldte hele rummet. Jeg mærkede hvordan jeg blev mere og mere tryg. Hvorfor følte jeg mig så tryg sammen med Zayn? Det burde jeg da med Niall.. Tårerne blev ved med at presse på og jeg kunne til sidst ikke holde det mere. Hvad går der af mig.. 

Da jeg boede i Danmark havde jeg et helt normalt teenage liv. Havde familie og en del venner.. Som sagt, et helt normalt liv. Jeg var typen som aldrig græd, ikke engang når jeg var ked af det, især ikke overfor andre. Og noget som jeg ALDRIG ville gøre var at cutte, men det har delvist ændret sig. Eller, ikke bare delvist, men direkte ændret sig. Det er en af de hemmeligheder jeg holder til mig selv. 

Jeg havde vist fået endnu et black out og havde derfor ikke hørt hvad Zayn snakkede om. "Jeg.. Jeg går ned til de andre." jeg havde kun lige rejst mig fra sengen da Zayn hurtigt greb ud efter mit håndled, og fik fat. Og jeg mener virkelig godt fat, næsten som om jeg skulle til at forlade ham forevigt. "Av forhelved!" skreg jeg af smerte. Zayn så panisk på mig, som om han vidste hvad jeg piv over. Hårdt hæv han mig ned i sengen igen, og trak hurtigt mit ærme op. "hvad fanden har du lavet Emma, er du helt sindssyg? Det er jo nye sår!" Hans stemme var fyldt med vrede og skuffelse. Mit blik undersøgte hans med forvirring, hvad fik ham til at reagere sådan? "Zayn hvorfor reagere du så voldsomt? Det er bare sår!" .. "du hørte slet ikke hvad jeg sagde før vel?" han sukkede og slap mit håndled. Igen kiggede jeg forvirret på ham. "jeg tror jeg har følelser for dig Emma.. Det lyder mærkeligt ja, men da jeg så dig var det bare 'meant to be' følelser." 

Jeg var chokeret indtil jeg lagde mærke til at hans blik var fastholdt på min arm. "Jeg troede virkelig du var bedre end det der Emma." det løb kold ned ned af ryggen, havde ikke troet han ville kunne finde på at sige sådan noget. Og især ikke nu. "ved du overhovedet hvad jeg har været igennem? Eller havde du også black outs?" jeg havde rejst mig fra sengen igen, og satte i løb mod hoveddøren. 

Niall's synsvinkel. 

Hun var løbet ud af hoveddøren, og han var løbet efter hende. Zayn min bedste ven.. Også skete det. 

Jeg så ham gøre det, og hende lade ham gøre det. Deres læber mødes, og mit hjerte knuses. Hvordan kunne han? Han vidste hvad jeg følte for hende. De her specielle følelser.. Jeg hadede det. Tænk at have sådan nogle følelser for sin egen søster, men på den anden side.. hun har været min søster i hvad? 4 dage.. 

Stadig.. Der er noget specielt ved hende. Hun er en fighter. Jeg kunne virkelig mærke på hende at hun ville kæmpe for at få det bedre. Det var det jeg elskede ved hende. 

Kysset.. tja, var uudholdeligt langt, og det pinede mig at se dem. I stedet for at se på dem valgte jeg at smide mig i sofaen hvor Liam sad, og gik på twitter på min iPhone. Nu var jeg igang med at skrive min første følsomme tweet. 

#If you like her.. Tell her! because she won't wait forever..# 

Jeg mærkede følelsen af skyldfølelse.. fordi jeg ved at Zayn i sidste ende vil såre hende og jeg vil ikke have chancen for at forhindre det.. Det gør ondt, det gør det virkelig.. 

Zayn's synsvinkel. 

Vores læber slap hinandens. Jeg mærkede hvor stort hun smilede, jeg smilte tilbage. Ikke fordi jeg var glad, men fordi jeg vidste at jeg nu havde hende om min lillefinger.. Ligesom alle de andre bitches. 

Hej dejlige læsere! Ville bare lige sige at det er dejligt at se i stadig vil have mere, at der kommer flere og flere likes, og jaa.... at jeg gerne vil give credits til min søde veninde Martina som har hjulpet mig med at skrive det her kapitel! :-) Håber i kan lide det 

- Miss. SamJ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...