Clap Again - 1D

Emma Just, pigen hvis stedfar ødelagde hendes liv. Han tog familien Justs liv, alle undtagen Emma. Emma er tvunget til at blive bortadopteret, da hun nægter at flytte hjem til sin far som bor i USA. En familie tager imod Emma, men det er ikke hvilken som helst familie. Det er selveste familien Horan! Emma aner intet indtil Niall står foran hende ansigt til ansigt. Og nu skal Emma gå igennem paparazzier og rygter med Niall og resten af One Direction, da hun vælger at tage med dem på tour.

195Likes
222Kommentarer
19932Visninger
AA

2. Et nyt liv.

 

’Du kender mit navn ikke min historie’ det er hvad alle siger. I mit tilfælde er det omvendt. Hele Europa kendte min historie. Pigen hvis stedfar lykkedes at dræbe hele sin familie. På nær min far og hans familie, som bor i USA. Folk undrede sig over jeg var den eneste overlevende. Jeg vidste hvorfor. Han hadede mig, hvert fald nok til at han kunne dræbe min familie, og lade mig leve med smerten. Det var hans forklaring i retten. Jeg husker tydeligt hans ord. ”Jeg ønsker at hun skal lide ved tanken om at hele hendes familie er endt i helvede.” Kold. Kold var det eneste han var.

Det blev vedtaget at jeg skulle bortadopteres. Jeg havde intet imod det, så længe jeg kom væk fra det skide børnehjem med alle de skrigende unger, og slet ikke kom til at se min far.. Så var det fint nok. Eller nej, for jeg vil helst være hos min mor. Men han tog hende fra mig. Han tog alt fra mig. Mine bedste forældre, moster, kusiner, mine to elskede brødre og min mor. Han tog det som en leg. Han ventede bare på at jeg skulle tage mit eget, fordi han vidste at jeg havde haft selvmords tanker. Det var det værste ved ham. Han kendte mig så godt, men hvis han ser det som en leg.. Så skal han ikke vinde.

Jeg besluttede mig for at leve videre og lade fortid være fortid.. Selvom det bliver hårdt. Desuden havde en familie i Irland sagt ja til mig. Jeg besluttede selv at flytte fra Danmark. Kan ikke se nogen grund til at blive her mere. Altså i Danmark. Maura og Bobby Horan, mine nye forældre. De var utrolig søde og virkelig flinke.

Og nu.. Nu sidder jeg i bilen på vej hjem til mit nye hjem. Maura og Bobby havde hentet mig i lufthavnen. Vejret var gråt, plus det regnede. Lige mit humør. Der var stille hele bilturen, hvilket jeg nød. Bobby svingede ned af en lille vej, og et kæmpe palads kom frem. Okay det var ikke et palads men det var et stort hus. ”Så er vi hjemme.” kom det glad fra Maura. Hjem? Seriøst mente de det? Det var jo et luksus hus. Var de mon rige? Jeg spurgte om intet, det ville bare være upassende. ”Maura og Emma bare gå ind, så tager jeg kufferterne.”

Ja de var vidst rige. Jeg kom ind i et meget fint hus, fyldt med dyre ting. Ikke at det rørte mig særlig meget, men flot var det. Jeg trak lidt i smilebåndet. Maura viste mig rundt i huset, og ja det var ikke bare flot, det var fantastisk. Vi var nået til mit værelse som var det sidste stop. Jeg mærkede et lille stik af nervøsitet, tænk hvis jeg ikke kunne lide det? ”Åben!” sagde Maura spændt.

Jeg åbnede døren forsigtigt. Med store øjne kiggede jeg ind, i det afsindige flotte værelse. Jeg trådte ind med Maura i hælene på mig. Bobby var også kommet herop. ”Kan du lide det?” Jeg nikkede ivrigt. Væggene var hvide, gulvet var af mørkt træ, en KÆMPE stor seng stod i det ene hjørne, et skrivebord, et stort garderobeskab, og der var en slags madras på vindueskarmen med et beige betræk. Kort sagt, enkelt men sindssygt flot. Jeg lagde mærke til at der stod en hvid guitar ovre ved vinduet. ”Har i virkelig købt den til mig? Spurgte jeg overrasket. De nikkede ivrigt, ”Og Macbook’en ved skrivebordet.” min mund var formet som et stort O. ”Du sagde jo du elskede at spille guitar!”

Jeg gav dem begge et stort kram, og de gik ud fra værelset. Hvor var det dog et flot værelse! Jeg begyndte at pakke ud, i min første kuffert lå alle mine billedrammer, med billeder af den tidligere familien Just. Jeg satte billederne ved skrive bordet, smilte lidt for mig selv. Jeg savnede dem, men de ville ønske at jeg kom videre. Så det ville jeg prøve på. Jeg tændte for Macbook’en og gik ind på twitter.

#I’m officially a Horan. It’s time to say goodbye to the past.#

Jeg fik nogen få RT’s efter få sekunder, men lukkede bare Maccen sammen og pakkede ud igen.

30 minutter efter var jeg færdig. Jeg havde været meget hurtigt om at pakke ud. Det føltes en lille smugle rart. ”Emma? Kommer du ikke lige herned?” Det var Bobby som kaldte. Stille gik jeg nedenunder til stuen hvor de sad. De smilte til mig, hvilket jeg gengældte. Der var tavshed i nogen sekunder, som føltes som minutter. Det var Maura som brød tavsheden. ”som der er i de fleste hjem så har vi også regler..” Åh nej ikke regler.. ”Men det er ikke forfærdelig mange. For det første man rydder selv op på sit værelse. For det andet, der vil være pligter ikke så mange dog.” Okay det var ligesom derhjemme. ”Og vores forhold til unge og alkohol er okay. Vi kender til dine mors metoder, og vi holder os til dem. Faktisk har vi samme holdning.” Jeg nikkede forstående  

”Du har også to storebrødre..” hvad? To storebrødre? Det havde de ikke sagt noget om? Mit undrende blik fik dem til at sukke. ”De bor ikke hjemme, 24 og 18 er deres aldre. De kommer på besøg senere i dag.” Jeg nikkede endnu engang, forstående. Det rørte mig egentlig ikke, så var jeg i det mindste ikke enebarn. Jeg smilte til dem. ”Jeg går ovenpå igen” De nikkede begge med et smil.

Oppe på værelset sad jeg og spillede på min nye guitar i vindueskarmen. Den var bare så fandens flot! Jeg begyndte at spille min mors yndlings sang 'Skin' af Rascal Flatts. En super god sang. Virkelig. Jeg begyndte at synge, ingen havde før sagt jeg sang dårligt. Alle sagde derimod at det lød godt. Jeg elskede at synge. Det var så befriende. 

Da jeg havde sunget den sidste linje, hørte jeg en klappen. En mellem høj lyshåret dreng stod i dørkarmen. Han smilte til mig. Hvem var han dog? "Du synger godt!" Jeg sendte ham et smil som tak. Han satte kursen over imod mig. Han stod nu foran mig, så tæt at man kunne dufte hans parfume. Han rakte mig sin hånd. "Niall Horan din nye bror!" sagde han energisk. "Emma Horan, din nye søster." svarede jeg smilende tilbage. Han satte mig ved siden af mig. "Spil!" han var da godt nok en glad type. "Æhm hvad skal jeg spille?" .. "Hvad med noget fra One Direction?" .. "One Direction? Hvad er det?" han kiggede på mig med chokerede øjne. "Never mind, eller det finder du hurtigt ud af." jeg kiggede undrende på ham. "Æhm okay.. Kan du 'Take Care'? Conor Maynard udgaven?" .. "Ja! Lad os synge den! Hvis du tager første vers så synger vi verset sammen og jeg tager anden vers. Deal?" Jeg nikkede som svar. Og vi begyndte at synge. 

"Wow det lød godt!" sagde jeg. Han sang virkelig ufattelig godt! Det var da helt vildt. "Tak! du er nu også virkelig talentfuld!" endnu engang smilte jeg som tak. Jeg hørte en mobil ringe, det var Nialls. "undskyld jeg er nød til at tage den her." Jeg nikkede forstående. Han gik ud fra mit værelse, men jeg kunne stadig høre ham snakke. Jeg listede mig over ved døren og lyttede.

"Ja hun er lige kommet idag!" 

"Ja hun er mega pæn! Hun er lige din type Zayn!!" Hvad?! min type, hvem fanden snakker han med? 

"Æhm det skal jeg lige spørge mor om først. Emma er jo lige kommet idag." 

"Jeg savner også jer bro's! Ja vi ses!" 

Han skulle lige til at gå ind igen da Maura kaldte. "NIALLER, EMMA DER ER MAD!". Nialler? Sikke et sødt kælenavn! Jeg kunne høre Niall løbe ned af trappen, det lød nærmest som om han faldt ned. Jeg begyndte at gå ned af, dog stille. Vi skulle have kylling med pasta og salat i dag. 

"Mor? Drengene spørger om det er okay de kommer herover?" Nialls stemme brød tavsheden. Hun kiggede over på ham. "Ja de er altid velkommen, desuden ville det også være bedst hvis Emma lærte dem at kende fra starten af." Hun smilte til mig. Jeg som stadig ikke vidste hvem de var.. Vidste kun der var en ved navn 'Zayn'. 

"Maura? sagde du ikke min anden bror ville komme?" .. "Åh hvad?! Kommer Greg?" det var Niall som afbrød. Han havde vidst et tæt forhold til sin bror. Maura rystede på hovedet. "Han kunne ikke alligevel.. Han sagde ikke hvorfor." man kunne se hvor skuffet Niall blev. Det var faktisk ret synd for ham og jeg havde ondt af ham. "Øv.." Vi andre nikkede, vi var enige. Også jeg. jeg havde faktisk lyst til at se min nye bror, men der var vel en forklaring på hvorfor han ikke kom. 

Efter aftensmaden tilbragte Niall og jeg en masse tid sammen. Det kunne vi jo ligeså godt. Vi sad og snakkede om min fortid. Faktisk var det rart at snakke med ham om det. Det var som om han forstod mig bedre end nogen andre. Imens vi snakkede havde Niall taget sin MacBook med ind til mig, vi lå begge på gulvet med vores computere overfor hinanden. Jeg gik på twitter. Jeg havde fået en del nye followers. Faktisk ekstrem mange. Men hvordan? Det var mega mærkeligt. Istedet for at tænke mere over det gik jeg på google og på youtube. Jeg søgte 'One Direction'. fik en masse artikler og informationer omkring det. "De her One Direction lyder da interessant!" et lille grin undslap Nialls læber. Jeg rystede på hovedet af ham. Jeg fandt en liste over band medlemmerne. Harry Styles, Louis Tomlinson, Liam Payne, Zyan Malik, Niall... Vent... "Er... Er du virkelig ... et medlem af One Direction?" 

Niall grinte og nikkede. "Jeps! Jeg troede du vidste hvem vi var." .. "Wow er min bror virkelig berømt?!" Vi begyndte at grine. Inde på youtube havde jeg fundet en af deres sange som hed 'One Thing'. Men vent nu lige? Den sang kendte jeg da godt! "Ej er det virkelig jer?" Niall nikkede endnu engang bekræftende. "Wow.. Har hørt at i er mega populære" .. "det er vi vel." Jeg smilte til ham. "Jeg er stolt af det. Eller af dig, hvis man kan sige det når man lige har mødt sin nye bror." Niall små grinte "Det kan man vel godt!" 

 Jeg lagde mig over ved siden af Niall og fulgte med i hvad han lavede. Han var på twitter og var igang med at tweete til sine fans. 

#Sitting with my sister @EmmaJH and chillin'. it's good being home again!# 

"Bare vent til du møder drengene! Dem vil du kunne lide!" .. "Det håber jeg da!" Niall puffede kærligt til mig. "hvis du kan lide mig, så bare vent til du møder dem!" Jeg smilte til ham, han gengældte det. "Jamen så glæder jeg mig til at de kommer!" .. "goodie! De kommer imorgen!" Jeg så chokeret på ham. 

"ved mor det?" .. "Ja, og du kaldte hende mor!" Jeg sukkede, det burde jeg ikke have gjort. jeg satte mig over i sengen, og kunne mærke tårerne presse på. en stærk følelse af skyldfølelse skyde igennem mit hjerte var  til at føle. Hvordan kunne jeg? En dag har jeg været her og allerede havde jeg erstattet min mor. Niall satte sig ved siden af mig. Jeg kunne ikke holde det inde mere. "Jeg savner min mor Niall!" tårerne vælte ned ad kinderne. Jeg lagde mit hovedet på hans skulder. Hans hånd bevægede sig op og ned ad min ryg trøstende. "Det forstår jeg godt Emz.." han holdte en lille pause. "Du skal vide at jeg altid vil være her for dig." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...