Clap Again - 1D

Emma Just, pigen hvis stedfar ødelagde hendes liv. Han tog familien Justs liv, alle undtagen Emma. Emma er tvunget til at blive bortadopteret, da hun nægter at flytte hjem til sin far som bor i USA. En familie tager imod Emma, men det er ikke hvilken som helst familie. Det er selveste familien Horan! Emma aner intet indtil Niall står foran hende ansigt til ansigt. Og nu skal Emma gå igennem paparazzier og rygter med Niall og resten af One Direction, da hun vælger at tage med dem på tour.

195Likes
222Kommentarer
19912Visninger
AA

9. Den første koncert

Jeg var lidt nervøs, jeg havde jo trods alt prøvet at holde mig lidt i baggrunden, for det føltes som om jeg kom i vejen for deres venskab. Skænderiet sad stadig fast i hovedet, og selvom jeg endelig havde sagt ja til at komme med til deres koncert, så fortrød jeg. 

Selvom jeg ikke behøvede, gøre så meget ud af mig selv, jeg kunne bare blive smuglet ind ad bagdøren, men jeg havde sagt til mig selv, skulle jeg med, så skulle det gøres rigtig, jeg skulle gå ind sammen med dem. Ingen smutvej, for så kunne jeg lige så godt blive hjemme og så koncerten nogle timer efter på youtube. 

De havde skaffet nogle pladser foran, men stadig i blandt publikum, bare de fans der havde betalt ekstremt meget for at se deres koncert. Jeg håbede bare de ville tage pænt imod mig og ikke flippe fuldstændig ud. For hvis de gjorde det ville jeg gå med  det samme, og det havde jeg sagt til Louis, jeg var der for at se dem ikke blive skreget lige ind i hovedet. Det havde han heldigvis fuld forståelse for, så ingen problemer, men han sagde han havde placeret mig lige der hvor de kunne se mig allerbedst. Fedt, så kunne jeg ikke gå hvis jeg bare ville hjem. Jeg måtte vel bare holde mit løfte. 

**

Jeg tog en stram kjole på og mine converse, satte mit hår op i en stram knold, men det så stadig elegant ud og så tog jeg noget hurtig mascara på og en anelse blush, så jeg ikke lignede et lig. 

Vi satte os ud i bilen og de kiggede alle sammen lidt på mig og både Niall og Zayn sagde ikke et ord til mig, de stirrede bare, der var stilhed længe før Harry nærmest råbte ud i bilen. "Du ser ret godt ud Ems! En helt ny side af dig selv, wow". Jeg rødmede lidt og Louis, der sad ved siden af mig, tog min hånd og klemte den lidt, et tegn på vi snart var der og jeg bare skulle tage det helt roligt. 

Jeg var aldrig blevet set med dem i offentligheden før, så min mave snurrede lidt rundt, og det gjorde det ikke bedre at Niall og Zayn ikke havde sagt noget til mig, så jeg besluttede mig for at sige noget til dem, hvor de var nødt til at svare, alle sammen. "Hvad med jer andre drenge? Er jeg godkendt til at blive set med jer offentligt?". Jeg kiggede først over på Liam, han nikkede og sagde "meget yndig, men det er du jo altid Ems", så vendte jeg hovedet og kiggede på Louis, han smilede og sagde "du er jo en babe! har sagt det før og siger det gerne igen, du er stjerne-lækker!". Niall og Zayn havde stadig ikke sagt noget så jeg spurgte dem direkte "Hvad med jer, Nialler og Zayn? Er jeg også godkendt hos jer". "Ja, absolut, Ems" Nialls stemme var fantastisk, sød musik i mine øre. "De andre har jo sagt det Emma, du er bare flot, og i aften, ser du fandme også godt ud" svarede Zayn hurtigt efter Niall. Jeg smilede bare og trak på skuldrende. Endelig fik jeg til at sige noget til mig, noget ordenligt og ikke bare de små ord som, okay, ja, nej, måske, ved ikke. Det var en fantastisk følelse. 

Vi ankom til stedet de skulle spille og der stod masser af fans og paparazzier klar til at blitze os lige så snart vi trådte ud af bilen. jeg tog en dyb indånding og steg ud af bilen som den sidste, jeg blev næsten blændet af alle de lys. Liam lavede et lille tegn 'kom herhen Emma, det okay'. Jeg stilte mig hen ved siden af dem og følte mig ret utilpas, hvad lavede jeg overhovedet her? Hele verden ville se de billeder. Og da jeg efter min mors død, aldrig havde været fuldstændig tilfreds, og var det stadig ikke, med min krop og mit udseende generelt, havde jeg det svært ved at skulle posere foran et kamera. Men jeg bed det i mig og smilede og vinkede til både fans og paparazzierne. 

**

Jeg så fans der stod med deres mødre, og tænkte straks på min mor. Hvordan det havde været hvis jeg havde stået her med min mor. De mødre stod der for at støtte deres børn i noget der virkelig gik op i, præcis sådan var min mor. Altid støttende, men igen, det var de fleste mødre vel, forskellen på de piger og mig var vel at de havde deres mor nu, hvor de nok havde allermest brug for dem, hvor min mor var væk, for altid. 

Jeg var virkelig misundelig på de piger, men prøvede på ikke at vise det. De havde alt. Der findes ikke noget bedre end at have en mor man kan snakke med om alting, en mor der støtter en, en mor der altid vil være der for en, sådan var min mor og sådan var Maura sikkert også, men jeg vidste at uanset hvor fantastisk Maura var, ville hun aldrig blive min mor. Jeg elskede selvfølgelig Maura og var taknemmelig for at hende og Bobby havde taget mig til dem, men stadig, man har kun en mor, en rigtig mor, en mor der vil betyde alt, uanset hvad. Og jeg savnede i den grad min. 

**

Vi gik ind efter de havde skrevet nogle autografer og jeg var på vej hen for at finde min plads da jeg bliver hevet væk. "Kom lige med Ems" jeg kiggede forvirret på ham, Niall, skulle han nu blive sur igen, eller skulle jeg nu såre ham igen. Vi gik backstage og Niall tog mig i hånden og slæbte mig ind i deres omklædningsrum. "Sæt dig lige ned, vi er nødt til at snakke sammen". Jeg kiggede bare på ham og frygtede lidt hvad han ville sige, jeg lavede bare et lille ryk med hovedet som okay.

Inden han nåede at sige noget kom Zayn og Liam ind. "Nialler, 5 minutter!" sagde Liam og jeg rejste mig fra sofaen jeg havde sat mig på. Liam var gået ud igen og Zayn stod bare og kiggede. Jeg gik forbi ham i døren og han kiggede på mig, nej han stirrede. Jeg skulle lige til at sige noget da Niall siger "vi tager den bagefter Emma". Det gjorde vi vel. "Okay, jamen så, øh, god fornøjelse, knæk og bræk og hvad man nu ellers siger". Jeg gik ud og gik med hurtige skridt ud i salen hvor publikum var, fandt min plads og satte mig ned. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvad det var Niall ville og det irriterede mig lidt at han ikke nåede at få det sagt, nu skulle jeg sidde, eller stå, hele koncerten og vride min hjerne for at finde ud af hvad han kunne sige. 

Piger der sad ved siden af mig var meget flinke og vi fik snakket en del sammen. "er det ikke lidt vildt at bo hos selveste Niall Horan?" spurgte den ene pige og smilede stort til mig. "jo, det er det vel, jeg kendte jo ikke til dem før, men de er jo ret søde" svarede jeg og en smil bredte sig på mine læber. "Har du nogensinde kysset med nogle af dem? Sovet med nogle af dem?".. Hold kæft hvor var de nysgerrige og nu vidste jeg at jeg måtte fremstille en løgn. "nej desværre ikke, men de ser jo godt ud allesammen, så jeg ville bestemt gerne, hvem ved, alt kan jo ske endnu, haha, men samtidig, de er jo allesammen mine bedstevenner, så det ville måske være lidt mærkeligt" lige så snart jeg havde fortalt løgnen fik jeg ondt i maven. Og havde nu på fornemmelsen hvad Niall ville snakke med mig om. 

**

Hele koncerten forløb fint, pigerne jeg havde snakket med var fantastiske, det var længe siden jeg havde kunne snakke med folk sådan og hygge mig. Vi hoppede, dansede og sang nede fra rækken og Louis sendte mig et smil. Jeg kunne rent faktisk godt have det sjovt. 

Da koncerten sluttede gik jeg om backstage og lige som jeg havde lukket døren til den store gang jeg skulle ned af for at komme til omklædningsrummet blev jeg smidt op af væggen, ikke voldsomt, men romantastisk. Jeg stirrede ind i hans blå øjne og hans læber ramte mine. Det var helt igennem fantastisk. Han trak sig væk og kiggede på mig "undskyld jeg opførte mig sådan med dig og Zayn, det er selvfølgelig ikke noget jeg skal blande mig i, men jeg blev bare lidt såret, så undskyld, jeg har ikke rigtig sagt det før, så nu siger jeg det, undskyld, er jeg tilgivet?" jeg fik en tåre trillende ned af min kind og jeg krammede ham. "Jeg kan ikke være sur på dig Niall, det er du for sød til" han smilede og jeg smilede igen. "dog er der en ting jeg ikke vil undskylde for, og det er det kys. Jeg tog en chance og jeg har ikke fortrudt, jeg har kun fortrudt jeg ikke har prøvet på det noget før, og selvom du er min søster, så er jeg bange for jeg stadig har følelser for dig"

Vi gik ned af gangen sammen og Louis kom ud fra et af rummene. "næste gange ikke? så find lige et værelse eller i det mindste et rum, ikke børnlil?" jeg puffede til ham og så grinte vi i kor. 

**

Nu fortrød jeg virkelig at jeg ikke havde taget med før, det var slet ikke så slemt. Jeg fik nogle nye venner, eller hvad man skal kalde det og jeg havde grinet flere gange til aften. Så alt i alt, så har jeg dummet mig ved ikke at have prøvet den her oplevelse før. 

Men nu var jeg også træt og vi kørte tilbage til hotellet. Louis sad med sin hånd på mit skød og jeg lå med mit hoved på hans skulder imens jeg kiggede over på Niall. Jeg kunne blive helt væk i de blå øjne. 

Undskyld der er gået så lang tid inden i fik kapitlet, har bare haft en del at se til her på det sidste og er ved at få stress. Håber i bærer over med mig. Kys, Eliz. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...