Dare to dream

Emilie og Emma er i England. De har glædet sig til at holde nogle uger fri fra livet hjemme i Danmark, og bare slappe max af. Men sådan kommer det ikke helt til at gå. De får travlt med at holde sig ude for søgelyset når de kommer i nær kontakt med nogle meget specielle drenge... Kan alt blive som før igen?

13Likes
15Kommentarer
3824Visninger
AA

7. Emma

Det var først da vi var kommet tilbage til hotellet, at det sådan rigtig gik op for mig, at jeg lige havde tilbragt en hel eftermiddag med Harry Styles og Niall Horan! Mit blik sad limet fast til loftet, jeg var helt oppe at køre indenvendig, men udenpå var jo utrolig nok fattet. Farvel, jeg håber vi mødes igen, snart,sætningen sad fast i min hoved, det samme gjorde hele eftermiddagen på cafén. Min hjerne havde sat den på repeat, og jeg havde ikke noget imod det, det var et varmt minde. Men de havde nok allerede glemt os, Harry havde nok allerede glemt mig, han var ro berygtet for, at være omgivet af piger. Hvad skulle han dog også se i mig?

Efter et godt stykke tid loggede jeg ind på min twitter. Et par nye followers, men ellers ikke noget nyt. Skulle jeg kontakte Harry? Nej, han ville da bare tænkte at jeg var en sindsyg fan der ville ses af ham hele tiden. Jeg måtte være tålmodig, jeg måtte vente. Alligevel gik jeg ind på hans twitter, bare for at kigge om han havde skrevet noget. Et eller andet sted havde jeg håbet, at han havde twittet noget om idag. Men det havde han selvfølgelig ikke, jeg måtte holde op med at være så naiv! Åh! Jeg måtte give mig til noget andet, hvor var Emilie? Skønt! Hun var faldet i søvn, var jeg virkelig så kedelig? Ej okay, det havde været en lang dag, og jeg havde jo praktisk talt været som forstenet.

Lige nu kunne jeg ikke tænke klart, jeg var alt for frustreret, så jeg besluttede mig for at tage et langt varmt bad. Vandet der ramte min hud beroligede mig, og jeg følte mine knæ give efter. Så lige så langsomt glad jeg ned på fliserne, jeg ville gerne kontakte ham og ikke bare fordi han var Harry Styles fra One Direction. Noget tid efter slukkede jeg for bruseren, gik ud, tørrede mig, og lod mig svøbe ind i en stor og blød morgenkåbe. Nu, ville jeg ikke tænke mere på ham, eller på One Direction! Nu skulle der holdes ferie!

 

***

"Nej! Det sker bare ikke! Nej!" Råbte jeg irriteret, Emilie havde lige slået min brik ud, og det var lige før mål strejen, hvor det irriteret mig! Hun så ud til at nyde det, hun elskede at vinde over mig, jeg skulle ikke have gået med til at spille det her spil. Nå, så var hun da glad resten af aftnen. 

"Hey Emma, hvornår går vi ned for at spise? Jeg er pænt sulten", det fik mig til at trække på smile båndet, hun var virkelig mad glad. "Okay, men vil du ikke lige have dit hår ud af den turban?" Efter jeg havde pakket spillet sammen(jeg var jo trods alt taberen), så havde hun taget et tørklæde på og lavet en ja, hvad jeg gik ud fra var en turban. "Nå ja", hun begyndte at le, og det smittede. "Det kunne have set kønt ud hvis du havde gået med den ned i resturenten".

Da vi havde fundet et bord, og hentet vores mad, kunne jeg ikke længere holde mine ord inde, jeg havde brug for at snakke med hende om det. Men lige inden mine ord kom over læberne, sagde hun noget, "er det bare mig, eller var det en vildt god dag idag?" Enten hentydede hun til det med Harry og Niall, eller så var hun bare ikke færdig med at hovere over at hun vandt spillet. "Ja, tænk vi mødte Harry og Niall, jeg kan ikke rigtig tro det", hun tog en tomat på sin gaffel, puttede den i munden, og pegede så gaflen på mig. "Jeg siger dig, der forgik noget mellem dig og Harry", det fremkaldte et smil hos mig, "hvad så med dig og Niall? I havde det vist sjovt, hva?" små lo jeg. Hun nikkede mens hun tykkede på noget mad, "det har været en herlig dag", og det havde hun bestemt ret i, den havde været helt og særdeles fantastisk.

 

***

Næste morgen vågnede jeg tidligt, jeg kunne ikke sove. Ved midnat var jeg våget, og mine hænder havde søgt op til mine læber, som om jeg var blevet...kysset. Med et havde hele drømmen udspillet sig for mig. Harry havde inviteret mig ud at spise, vi havde hygget os, leet og ikke mindst haft en vidunderlig aften. Til sidst havde han trukket mig ind til sig da vi var ude og danse, og langsomt havde hans læber fundet mine. Men faktisk, efter jeg havde mødt ham, så var jeg ikke så smask forelsket i ham som jeg havde været inden, nu var det mere, at han faktisk var en ret sød fyr.

Solen stod højt på himlen, hvad skulle vi mon lave idag? Det kunne være Emilie havde en ide? Det måtte jeg vente med at spørge hende om, da jeg havde tænkt mig at lade hende sove lidt endnu. Så til at slå tiden ihjel med, tog jeg min mobil, og skrev en sms til min mor. Af en eller anden grund kunne jeg ikke få mig selv til at skrive, at Emilie og jeg havde mødt Harry og Naill, det føltes bare ikke rigtigt. Så jeg endte bare med at skrive lidt om hotellet og, at vi var kommet godt herhen. Min mor havde været noget skeptisk om, at lade Emilie og jeg tage alene til England, men til sidst havde jeg så fået hende overtalt. Med et kort blik ned af mig selv, fik jeg konstateret at jeg måske havde levet lidt for usundt på det sidste, så en løbe tur kunne nok ikke gøre nogen skade. Så da jeg havde trukket i løbe tøjet, skrev jeg en seddel til Emilie, bandt mine sko, og gik så ellers ud af døren. Vinden var dejlig frisk, og jeg havde på fornemmelsen, at det ville blive en god dag, fyldt med overraskelser.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...