Dare to dream

Emilie og Emma er i England. De har glædet sig til at holde nogle uger fri fra livet hjemme i Danmark, og bare slappe max af. Men sådan kommer det ikke helt til at gå. De får travlt med at holde sig ude for søgelyset når de kommer i nær kontakt med nogle meget specielle drenge... Kan alt blive som før igen?

13Likes
15Kommentarer
3823Visninger
AA

27. Emilie

Musikken pumpede i mine øre, og blodet pumpede i mine årer.

No shit?

Zayn pressede sig op af mig, og Niall tog fat i mine hænder.

Så for at komme ud af det, dukkede jeg mig, og lavede et dancemove på jorden.

”Go Emilie, go Emilie!” Råbte Niall, og Zayn stemte i.

”Fuck hvor er i mainstream,” jeg rejste mig fornærmet op.

De kiggede forvirret på mig, og jeg brød pludselig ud i sang.

”Hey!” Det er jo vores sang!”

Hov … var det en 1D sang? Hvordan kunne jeg glemme det?

Niall og Zayn begyndte at synge den, og jeg nynnede med.

”Kissed you once, now I can’t leave!”

Begge drengene prøvede at få øjenkontakt med mig, men jeg forsatte bare med sangen.

Så kom noget helt uventet.

Zayn trak mig ind til sig, og startede et heftigt kys.

Først et par sekunder efter gik det op for mig, hvad vi egentlig lavede. Så jeg skubbede ham væk.

”I know I’m saying too much, but I will never give up!” Sang Zayn og lo.

Jeg vendte mig om mod Niall, og han så vred ud. Eller, hvor vred Niall nu kan se ud på Zayn.

”You’re still the one ...!” Brød Niall ud i solo, og jeg faldt om på gulvet af grin.

Nu begyndte Zayn på sangen ”She’s not afraid.”

Niall kom med på den, og det var tydeligt, at de sang den til mig.

Akavet …

Jeg var så forvirret, men det var alligevel så skægt, jeg følte helt at jeg var med i en musical!

Under sangen gik Niall hen og snurrede mig rundt, så vi til sidst stod ansigt til ansigt. Vores læber var tæt på at mødes, men så blev jeg trukket væk af Zayn.

Han lod en hånd glide ned langs min ryg, men jeg skubbede den væk, og smed mig over i sofaen.

De fulgte selvfølgelig efter …

Zayn kyssede mig på hånden, men Niall kyssede mig på kinden, og jeg skyndte mig at løbe væk derfra.

”She not afraid of all the attention …” var det sidste jeg hørte inden jeg kom udenfor hørevide.

 

Jeg kiggede med store øjne frem og tilbage mellem Niall og Zayn. Kunne de huske alt dette?

De sendte mig begge nogle indtrængende blikke.

Jeg så ingen anden udvej, end at gribe ud efter den deodorant der stod på boret ved siden af, lave en røgsky, og løbe væk som en ninja …

Dog nåede jeg ikke så lagt, for jeg rendte ind i Emma og Harry.

”Hvorfor har i så røde kinder?” De kiggede på hinanden, og så på mig.

”Vi har været ude og få brunch.”

”Nå! Gud, jeg troede i var ovenpå og … ja i ved hvad,” de nikkede og Harry smilede stort. De havde vist hygget sig …

”Emilie, vi skal altså snakke med di… Emma, Harry, hej! Hvor har I været?” Spurgte Zayn og Niall kom lige bag ham.

”Brunch,” fortalte de igen.

”Brunch?” Spurgte Niall.

”Brunch,” sagde Emma.

”Jamen, Emma har ikke kørekort, og du Harry, du er vant til at køre i den modsatte side …”

”Ja, men Emma guidede mig og sådan, så vi klarede den.”

”Ja, tydeligvis,” sagde Zayn og smilede.

Men hvorfor lugter der sådan af deodorant?” Spurgte Harry og rynkede næsen.

Jeg listede langsomt væk som den ninja jeg var.

”Emilie …” jeg stoppede op.

Damn it!

”Jeg gætter på, at I vil snakke?”

Emma kiggede forvirret frem og tilbage mellem Zayn, Niall og jeg.

”Måske skulle vi overlade dem til sig selv?”

Nej Emma! Ikke gå!

Harry nikkede, og de forsvandt lige så pludseligt som de var kommet.

 

Vi gik ind i det nærmeste lokale, og jeg satte mig på sengen derinde.

”Hvad kan I huske?” Spurgte jeg, og de havde begge et forpint udtryk.

”Ikke rigtig noget, et par enkle ting …” Hm … det tydede ikke godt.

”Vil jeg vide hvad det er?”

”Emilie, du lavede noget med os begge to, så meget kan vi begge huske,” det var Zayn der styrede ordet. Niall stod i baggrunden og så temmelig trist ud. Det stak i mit hjerte.

”Jeg var virkelig langt væk, og af hvad jeg kan huske, så lagde i begge op til det!” Forsvarede jeg mig selv.

”Vi var også fulde,”

”Ja! Nemlig!”

”Du forstår det ikke …” Sagde Niall, og jeg sværger at jeg så en tåre løbe ned hans kind. Hans blik fangede mit, og så vendte han sig om og forsvandt ud af døren.

Zayn sukkede, og vendte sig også om.

”Nej Zayn!” Jeg kastede mig ned og klamrede mig til hans ene ben.

”Emilie, hvad laver du?”

”Jeg giver ikke slip før du er glad!”

Han kiggede uforstående ned på mig.

”Det er lidt svært at være glad …”

Jeg sukkede. ”Så i det mindste indtil du ikke er sur på mig mere!”

Nu var det ham til at sukke. ”Jeg er ikke sur, jeg er bare ked af det.” Hvorfor var han ked af det?

Jeg rejste mig op.

”Hvad da?” Han gik et skridt bagud.

”Det er kompliceret.” Men så let fik han ikke lov at slippe.

”Jeg har alverdens tid.”

Hans blik var alle andre steder end på mig.

”Det er noget møg …” mumlede han,

”hvad er noget møg?”

”Det burde slet ikke være kommet til det stadie!” Sagde han frustreret.

”Hvad snakker du om?” Jeg var så forvirret.

Han lagde begge hænder om sin nakke, og jeg kunne ikke lade være med at bemærke hvor godt han så ud. Kæft han var egentlig virkelig lækker. Ikke at jeg ikke havde bemærket det. Jeg kan huske dengang vi var på stranden …

”Jeg kan ikke gøre for det, du gør et eller andet ved mig Emilie!”

… den måde han sprøjtede vand på mig, og væltede mig ned i vandet …

”Undskyld kan jeg ikke lige få den igen?” Spurgte jeg da det gik op for mig, at han havde sagt noget.

”Åh! Kan du ikke se det? Jeg er helt skudt i dig?” Jeg spærrede øjnene op. Var Zayn Malik vild med mig? Min mate? Min udfordrings ven?

”Jamen … ” han gik et skridt nærmere mig.

Jeg ville have gået væk, flyttet mig, men jeg var limet fast til gulvet. Så da Zayn lænede sig ind mod mig, og fandt mine læber, kunne jeg ikke røre mig ud af stedet.

Først da der var gået et par sekunder, fik jeg sendt signal op til min hjerne om at gøre et eller andet.

Jeg skubbede ham fra mig. ”Det går ikke Zayn.”

Han ville sige noget, men jeg kom først.

”Hvad med Perrie?” Han kiggede ud af vinduet.

”Hende slog jeg op med inden vi tog hertil.”

”Hvorfor?” Ville jeg vide.

”Fordi jeg er vild med dig, jeg vil kun have dig,” jeg var så forvirret, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.

”Zayn, det skulle du ikke have gjort, jeg er ikke den rette for dig.”

Han så trist ud. ”Jo, jeg el…”

”Nej! Lad være med at sige det ord. Zayn vi er mates, vi er best buddies, jeg vil ikke ødelægge det venskab. Du fortjener bedre end mig.”

”Det er svært at have et venskab til en jeg er så vild med,” jeg rystede på hovedet.

”Jo det er, og det værste er, at jeg ved du er vild med en anden.” Hvad snakkede han om?

”Zayn, jeg er ikke med?”

”Tænk du ikke engang selv ved det …”

Ved hvad?

”Jeg må vel bare acceptere det, jeg må lære at leve med det.”

”Zayn! Hvad helvede fabler du om?” Han lo.

”I passer vel også bedre sammen …”

Jeg kunne så meget slå ham lige nu.

Han sukkede. ”Niall, gå ud til ham,” det var ikke en mulighed, Zayn sendte mig de der øjne der sagde, at jeg ikke havde andet valg.

 

Niall sad ude i køkkenet og var i gang med at lave nye nachos.

”Nå, der var nok en der blev sulten?” Spurgte jeg, og gav ham et skub i siden.

Han trak let i mundvigen.

”Jeg er altid sulten.”

”Hør Niall, jeg er ked af det.”

Han vendte sig om mod mig.

”Nej, jeg tager ting for personligt, du skal ikke undskylde.”

Da vores øjne mødtes, vidste jeg hvad Zayn havde snakket om.

Jeg var vild med Niall! Hvorfor havde jeg ikke kunne se det før nu?

”Niall, du betyder virkelig meget for mig …” begyndte jeg.

”Og derfor vil du ikke gå videre, jeg ved det.”

”Nej, der tager du fejl, du betyder så meget for mig, at jeg ikke bare kan have dig som ven,” han kiggede forvirret på mig.

”Så det vil sige …?”

Jeg bed mig i læben og fnes.

”Ja,” og så trak Niall mig ind til sig, og pressede sine læber mod mine. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...