Dare to dream

Emilie og Emma er i England. De har glædet sig til at holde nogle uger fri fra livet hjemme i Danmark, og bare slappe max af. Men sådan kommer det ikke helt til at gå. De får travlt med at holde sig ude for søgelyset når de kommer i nær kontakt med nogle meget specielle drenge... Kan alt blive som før igen?

13Likes
15Kommentarer
3752Visninger
AA

19. Emilie

Reglerne var enkle. Ingen snak. 

"Mine damer og herre, giv en varm velkomst til vores egen, One Direction!" Omkvædet til WMYB begyndte at spille. Drengene blev vinket ind, og jeg kunne læne mig behageligt tilbage i sofaen backstage og bare nyde showet.

Emma var her også, men hun vidste ikke noget om Zayns lille udfordring, de eneste der vidste det var, Niall, mig og selvfølgelig Zayn. "Nå drenge, lad mig så høre, hvordan går det?" Liam var den første til at svare, at det gik godt. Zayn nikkede for at vise, at han var enig. Han slap nemt over den denne gang, men jeg vidste, at der nok skulle komme et spørgsmål han ikke bare kunne nikke sig fra.  

Uheldigvis var der ikke noget de første par minutter, hvilket var en skam. Jeg var lige ved at tro, at der slet ikke ville komme sådan en scene hvor han blev nødt til at svare, men der tog jeg fejl. 

"Men Zayn, hvordan går det med dig og Perrie?" Jeg flækkede af grin da han gav intervieweren tommel up, og de andre fik sig også et godt grin. "Kan du måske uddybe dig lidt bedre?" Zayn kiggede sig nervøst omkring, åh hvor var det her bare morsomt, og ikke mindst genialt! Så fik han en ide. Han gav hende o.k. tegnet samtidig med at han kyssede det for at sige, at det var i skønneste orden. 

Efter alle havde fået sig et godt grin, gik hun videre til Harry. "Nå Harry, med mindre du også er gået hen til tegnesprog, så kunne det være interessent at vide, hvem hende her er," et billede af Emma og Harry dukkede op på storskærm.

Jeg kastede et blik over på Emma, men hun sad helt roligt og ventede på hans svar. "Hun er en af mine goder veninder," sagde Harry smilende, men intervieweren havde ikke tænkt sig, at lade sig tilfredsstille med det svar.

"Så det her," der dukkede et billede af de to udenfor Harrys lejlighed, hånd i hånd og et par kærlige blikke, op og erstattede det andet billede. "Er det så en venne-ting?" Spurgte hun, og hentydede til deres hånd-i-hånd og blikkene. Der gik lidt for han svarrede, "okay, vi dater," der kom pifts fra de andre drenge og publikum hujede af det.

"Hvad hedder hun så?" Denne gang svarede han med det samme. "Emma,"  publikum begyndte at småhviske sammen, og nogen så lidt små forvirret ud. "Altså Emma Ostilly? Er i sammen igen?" Harry rystede på hovedet, "nej, nej, det er en anden Emma, men ja, jeg kan da godt se at de kunne minde en smule om hinanden," indrømmede han. "Kan du fortælle mere om hende, om Jer?" Harry kiggede forlegnet ned i jorden og små lo, "det er noget helt nyt, der er ikke så meget at fortælle," han kiggede over på de andre drenge og de nikkede. Så intervieweren forsatte med nogle helt nye spørgsmål der ikke havde noget med Emma og Harrys forhold at gøre. 

Efter interviewet var der dømt fest hjemme hos Niall og Zayn. Alle mulige var inviteret, så hele huset var propfyldt. Emma og jeg havde været hjemme på hotellet, inden vi tog videre til festen. Liam havde kørt os tilbage, også selvom jeg troede Harry ville have tilbudt det ... Da drengene var kommet om til os efter interviewet havde Emma og Harry ikke andet end sendt hinanden nogle generte smil, mens jeg havde gået over og slynget den ene arm om Zayn og fortalt hvor grineren det var at han ikke kunne snakke. "Så du er altså okay med at han fortalte om jer?" Spurgte jeg hende, og hun nikkede. "Ja, de ville jo få det af vide før eller senere, og så kunne det lige så godt blive på den her måde," men noget undrede mig. "Hvorfor er du så så tøvende omkring det?" Hun kiggede med et trist blik på mig. "Når vi tager tilbage til Danmark, hvor meget kommer vi så til at se til dem? Ikke ret meget, det kommer ikke til at holde," der var det triste ved Emma, hun havde svært ved bare at leve i nuet, uden at tænke frem af. Jeg lagde en hånd på hendes skulder, "hvis i virkelig vil det forhold, så får i det også til at fungere, okay?" Hun kiggede smilende på mig, "ja, du har sikkert ret, det skal nok gå alt sammen, og nu skal vi til fest." Hun lukkede pudderdåsen og fandt sin jakke frem, "klar?" Jeg nikkede, fandt min jakke, og så gik vi ellers.

Vi skulle tage bussen, og jeg havde fuld tillid til at Emma fik os sikkert frem, jeg havde ikke nogen forstand på busser, overhovedet. Men Emma var også total forberedt og vidste lige hvilke  busser vi skulle med. "Det ligner da hende Emma som Harry dater," var der nogen der viskede i baggrunden, to piger, lidt yngre end os. "Er du sikker?" Spurgte den anden, men hende pigen var sikker i sin sag. "Ja, du kan bare ikke se det fordi hun havde sit hår sat op, her hænger det løst. Prøv at se det billede her, og så kig på hende." Emma havde også hørt dem nu, og hun krympede sig en smule, "kan du ikke dække for mig?" Det fik mig til at grine, "bare vær afslappet, virk cool," og hun sendte mig en nervøs grimasse. "Det ved du godt jeg er dårlig til," sagde hun sammenbidt. 

Da vi steg ud af bussen fulgte de to piger efter os, det var virkelig uhyggeligt, men vi lod bare som om vi ikke vidste de var der. Da vi stod og ventede på den næste bus kom de helt hen til os. "Undskyld mig, men er du ikke Emma, Harry's Emma?" Det gav et ryk i hende, hvilket var ret komisk. "Ehm ... jo, det er vist mig," hun sendte dem et skævt smil, og de så henrykte ud. "Omg! Kan vi ikke få et billede?" Emma så forvirret ud, hun blev helt nervøs. "Nej desværre, jeg ja, ikke lige i dag," pigerne rykkede brynene, og jeg tænkte jeg lige måtte redde min veninde. "Det hun mener er, at hun ikke vil udnytte Harrys berømmelse," nu nikkede de begge to forstående. Se! Så nemt kunne det gøres! "Men hvad så med et kram?" Det gik hun med til, og jeg fik tilmed også et. Så kom bussen, og vi var på vej mod Niall og Zayn, der var ikke ret langt nu. 

Musikken pumpede i mine øre, og jeg havde mest af alt lyst til at tage hjem. Jeg ved det godt, jeg er ikke helt normal, men jeg kunne ikke lige klare at danse og drikke nu. Emma derimod, hun havde slået sig løs. Lige nu dansede hun med en eller anden stranger fyr, han så faktisk ret godt ud, gad vide hvem af drengene der kendte ham, eller om det var en fælles ven ... Måske noget helt tredje? Der var en der ikke var helt tilfreds med at blive "erstattet", Harry så ret jaloux ud. Hvis det her udviklede sig, så ville det godt nok blive sjovt at se. 

En time senere, eller sådan noget, blev det vist for meget for Harry. Han marcherede direkte hen til Emma og ham fyren, og skilte dem ad. Det havde trukket en del opmærksomhed fra folk omkring, men jeg tror, at han var ligeglad. Dog vidste jeg, at Emma hadet opmærksomhed, hun undgik den helst. Så derfor hviskede hun et eller andet til ham fyren hun havde danset med, og så trak hun ellers Harry med sig. Oh oh, gad vide hvad der ville komme til at ske? Jeg havde i hvert fald ikke bare tænkt mig, at sidde her. Så jeg skyndte mig efter dem, dog lidt diskret ... 

"Jeg har lov til at danse med hvem jeg vil! Du bestemmer ikke over mig, det kan du lige så godt få ind i hovedet hvis du vil have noget at gøre med mig," Jeg gemte mig bag en væg, men heldigvis kunne jeg deres spejlbillede gennem en rude. "Du er da forhelvede min! Hvor fedt tror du det er, at se dig med en anden? Hvis du vil have noget at gøre med mig, kan du lige så godt få det ind i hovedet!" Råbte han, og Emma trådte chokeret et skridt tilbage. Harry så med det samme sin fejl, "det var ikke min mening at råbe af dig, du betyder bare så meget, at når du gør sådan noget, så såre du mig rigtig dybt." Der gik lang tid hvor der ikke var nogen af dem der sagde noget. "Det er okay, je..." Harry trak hende ind til sig og hun puttede sig ind til ham. Det så faktisk helt normalt ud! Okay, jeg ved det lød mærkeligt, men hun var en smule højere end ham, og inden vi var taget afsted til interviewet havde hun ikke fablet om andet end, at hun var bange for at hun var for høj til ham. "Undskyld hvis jeg gik for vidt, det var ikke min mening, ikke min hensigt," mumlede hun, og Harry kyssede hende på håret. "Det er okay babe, jeg overreagerede også, lad os ligge det bag os, okay?" Hold kæft hvor var de søde sammen! Jeg kunne ikke benægte det, og jeg var glad på Emma's vegne ... Shit! De kom den her vej! Det var måske på tide at jeg kom væk.

_____________________________________________________________________________

Hej kære læsere :)

Tak fordi i læser med! Hvis i synes om den må i meget gerne 'like' den, det vil betyde meget :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...