Dare to dream

Emilie og Emma er i England. De har glædet sig til at holde nogle uger fri fra livet hjemme i Danmark, og bare slappe max af. Men sådan kommer det ikke helt til at gå. De får travlt med at holde sig ude for søgelyset når de kommer i nær kontakt med nogle meget specielle drenge... Kan alt blive som før igen?

13Likes
15Kommentarer
3746Visninger
AA

8. Emilie

Av for....satan! Med et vågnede jeg fra min søvn. Jeg tog mig til hovedet, jeg havde banket det ind i væggen, det var et uheld selvfølgelig. Hvor mange var klokken? Næsten 11.00, jeg kunne da godt have nuppet en time mere, hvad sagde Emma mon til det? Hvor var Emma? "Emma?" Kaldte jeg, men intet svar. Hun måtte have efterladt et eller andet hvis hun var gået. Korrekt, henne ved spejlet, på disken, havde hun lagt en seddel. Fedt, hun var taget ud for at løbe, så følte man sig jo også i form når man bare lå tilbage og sov! Nå, lige meget, jeg gad jo heller ikke, at være ude at løbe på den her tid af dagen, og slet ikke i en ferie! Skulle jeg vente med at gå ned og tage noget at spise? Ja, så jeg kunne da lige tage et smut ned i kiosken der lå lige ved siden af hotellet. 

Så da jeg havde trukket i tøjet, bevægede jeg mig ned af mod kiosken. Der var ikke noget specielt interessant, måske skulle jeg bare lade være med at købe noget? Nej vent! Jeg skulle da selvfølgelig have en varm kakao, det var lige hvad jeg trængte til. Den var heller ikke så dyr, det kunne være jeg også skulle have en imorgen... Men jeg købte ihvertfald den her, og jeg havde tænkt mig at sidde udenfor og nyde den. Da jeg kom udenfor, gik jeg hen til et bord lidt længere henne, og på vejen derhen, fangede mit blik noget skrift. Det var avis forsiden der var sat op, 'Hvem er Harrys mystiske pige?' Jeg spyttede alt det kakao jeg havde i munden ud af ren chok, pigen sammen med Harry var Emma! Det var uden for cafén igår, da vi havde sagt farvel. Den avis måtte jeg bare have! Så da jeg havde fået den købt inde i kiosken, slog jeg mig ned, og bladrede til jeg fandt siderne hvor artiklen stod. Nogen havde åbenbart skygget os, der var ihvertfald billeder fra da drengene kom, til de gik ned og satte sig ved og til da vi skiltes. Billeder var heldigvis ikke så tydelige, at man kunne se hvem pigerne var, hvem vi var. Harrys mystiske pige? Så var jeg ikke den eneste der havde lagt mærke til de blikke de sendte hinanden. Men hey fedt! Jeg var i avisen! Endda en engelsk en! Emma, du måtte hellere skynde dig tilbage, jeg har en kæmpe overraskelse.

 

***

Ca. Et kvarter senere kom hun tilbage. Først kunne hun ikke forstå min stilhed, og så at jeg derefter udbrød i grin, så var hun helt lost, forståeligt nok. "Hvad er der!" Okay, jeg måtte hellere vise hende det nu, så jeg rakte hende avisen. "Hvad satan...Er det mig?!" Jeg nikkede, "ehm..", hun satte sig ned. "Så det var det han ville vise mig", hviskede hun, det havde ikke været ment til, at jeg skulle høre det. "Hvad mener du?" Et forvirret ansigt kom til syne på hende, men hun satte hurtigt en facade op. "Nå, du ved, at jeg ville blive spottet sammen med ham", hun var tydeligvis berørt over et eller andet. Hun bladrede videre hen til selve artiklen om det, og begyndte at læse. Jeg tænkte, at jeg nok ikke skulle spørge mere ind til emnet, jeg kunne altid høre hende senere. 

Hun var stille under hele morgenmaden,en usædvanlig ting for hende. Hun svarede kun med korte sætninger hvis jeg prøvede at live en samtale op. Hvad var det der havde ramt hende så hårdt? "Emma, du bliver nødt til at fortælle mig om hvad der er i vejen, ellers kan jeg jo ikke hjælpe dig", hun rystede på hovedet, "det er ikke noget jeg vil snakke om lige nu", og det måtte jeg bare acceptere. "Men jeg skal nok lade være med at hænge sådan med næbet, så... hvor skulle vi spise henne i aften?" Hun tvang et smil på læberne, det var idet mindste en start. "Skal vi gå ud og kigge efter en nu her?" Men jeg rystede på hovedet. "Nej, det, orker jeg bare ikke, kan vi ikke bare finde en aller andet på nettet?" Forslog jeg, hun trak på skulderne og sagde, at det kunne vi vel godt. Fint, så var det jo på plads.  

 

"Hvad kunne du tænke dig at spise?" jeg rettede mit blik mod hende, "her i aften?" Hun nikkede, "jamen, jeg er ligeglad, du ved jeg kan lide alt!" Vejret var utrolig godt, så vi havde tænkt os, at sætte os ud på terrassen, og få os noget sol. Hvis der også blev godt vejr imorgen, havde vi tænkt os, at tage til stranden. Vi havde printet ruten dertil ud på et kort hjemmefra, det var meget nemmere, og så var vi også sikker på at stranden var god nok. "Her, du vælger", hun satte computeren foran mig, og der var fem steder at vælge imellem, hm... Ikke den der, heller ikke den der. Måske den her, nej vent! Det skulle helt bestemt være den her! "Emma, hvad siger du til Hawksmoor Seven Dials?"

Vi fik ikke lavet så meget den dag, mest bare at gå rundt i centrum, efter vi havde fået slikket sol. Den var en fin dag, Emma var blevet bedre, men jeg var nu nysgerrig om hvad der havde fået hende ned i kulkælderen... Men hvis jeg mindede hende om det nu, så blev hun nok trist igen, og det skulle ikke ske! Vi købte ikke rigtig noget, kun småting hist og her, men det ændrede sig da vi kom ind i butikken.  "Hvad tager du på i aften?" Vi var gået ind i en fed butik, hvorfor havde vi ikke opdaget den igår? "Ja, nok noget herfra", svarede jeg, og gik i gang med at kigge første stativ igennem. 

En halv time senere stod vi inde i omklædningsrummet med bunkevis af tøj. "Hold da op! Du ser jo dødlækker ud i den der!" Hun lagde tydeligvis ikke skjul på hendes mening, og jeg måtte indrømme, den sad godt. "Hvis du ikke køber den, så gør jeg, og så kan jeg gå og plage dig med, at du aldrig købte den!" Det fik mig til at le, Emma var ved at blive sig selv igen, det var herligt. Det  var en grøn, tætsiddende kjole, eller kjole er nok en overdrivelse, den gik ned til låret, det var nok mere en lang top, bare uden at være en top selvfølgelig. Jeg endte med at købe den, så nu manglede vi bare Emma pigen. Intet af det tøj hun havde fundet, kunne hun lide da det kom på, så jeg måtte på jagt. Kort efter kom jeg ind med en sort kjole, den havde en åben ryg, og gik ned til knæerne. Måske sad den grønne sag godt på mig, men den her, den var som syet på og til hende! "Emma, jeg troede aldrig jeg skulle sige det her men, du ser hammer godt ud!" Det skulle nok blive en god aften, og vi var helt klart klædt på dertil. 

 

***

"Jeres bor de damer", sagde tjeneren, og vi satte os. Da vi var kommet tilbage til hotellet havde vi fundet ud af, at det var en grill vi skulle på i aften, og så var vores nye tøj en anelse for fint. Så jeg tog et par jeans, en t-shirt og en cardigan på. Emma havde også trukket i et par jeans, bare sorte, så også en t-shirt og istedet for en cardigan havde hun taget en cowboyjakke på. Maden så god ud her på resturenten, grill mad var lige mig! Så da vi havde bestilt ville Emma gå på wc, så kunne jeg passende tjekke om der var sket noget nyt på Instergram. Et billede af en solnedgang, et par billeder af kendte, et billede af en snegl? Okay jeg gider altså ikke follow ham her mere! Et billede af en pige til fest, et billede af Louis Tomlinson, Zayn Malik, Liam Payne og Naill Horan på vej indtil Hawksmoor Seven Dials, et billede af...fuck. hvornår var billedet postet, what! Det var lagt ud for 50sek. siden, det vil sige...Med et gik døren herind til op, og ja, i gætter aldrig hvem der trådte ind. Hele One Direction! Wow, der kom Emma ud fra wc'erne, og om få sekunder ville hun gå hun forbi dem.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...