Dare to dream

Emilie og Emma er i England. De har glædet sig til at holde nogle uger fri fra livet hjemme i Danmark, og bare slappe max af. Men sådan kommer det ikke helt til at gå. De får travlt med at holde sig ude for søgelyset når de kommer i nær kontakt med nogle meget specielle drenge... Kan alt blive som før igen?

13Likes
15Kommentarer
3787Visninger
AA

21. Emilie, Emma og Liam

Jeg puttede mig helt ind til min dyne, lå så tæt op af muren så muligt, prøvede forgæves at forhindre tårerne i at falde. Et hulk gav genlyd i mit værelse, jeg var ulykkelig, jeg var knust. Men jeg vidste at det var for alles bedste, selvom jeg måtte indrømme, at det var ret svært at se lige nu, vandt min fornuft.

Han havde ringet og skrevet utallige af gange, men jeg havde ikke besvaret noget af det. Det havde faktisk endt med at jeg havde skiftet nummer.

Emilie havde haft lidt kontakt med drengene, men nægtede at snakke om mig til dem, det var bedst på den måde. Flere gange havde hun kommet over og fortalt mig, hvordan Harry havde bedt hende om at få mig til at kontakte ham, eller i det mindste givet ham adressen på mig. Ja, jeg havde fået min adresse til en privat adresse, han skulle glemme mig, så meget kunne jeg umuligt betyde for ham, han kunne jo vælge hvem han ville!

 

Emilie:

"Harry, kom nu videre, hun rokker sig ikke, hvilket jeg heller ikke gør," jeg sukkede. Jeg forstod virkelig ikke Emmas beslutning, men jeg måtte bare respektere den og som hendes veninde måtte jeg støtte op omkring det. "Jeg kan ikke Emilie, og jeg forstår ikke, forstår ikke hvad der fik hende til at tage den beslutning!" Han var virkelig frustreret, men jeg forstod ham nu godt. Der gik lang tid hvor vi ikke sagde noget, men så kom en bedende sætning fra ham: "Hvis jeg bare vidste hvad gruden var!" Det havde været Simon Cowell, han havde fået det skruet ind i hovedet på Emma, at hun ikke var god nok til Harry, hvilket jo var helt forkert. Hvis jeg ikke snart fik gjort noget, endte det med endnu flere ulykkelige ender.

 

Emma:

Hvad skulle jeg lave resten af ferien? Arbejde, ja, det var løsningen, jeg kunne ringe ud på mit arbejde og sige at jeg også kom de her par uger. Den var jo den perfekte måde at få mine tanker på andet end i ved-nok-hvad.

Ja, jeg arbejde ude på et lager, men det var ikke alt tid de havde brug for mig, så jeg måtte have noget andet kørende ved siden af ... Hvad med aviser? Okay, skod job! Det havde jeg haft engang for nogle år siden, jeg skulle ud med dem hver dag og tilmedlt lørdag inden klokken 8.00 om morgen!

Så ... Måske skulle jeg få min tid til at gå med noget andet end arbejde? Det var der jeg fik en genial ide. Hvad kunne være bedre end at få alle ens tanker og følelser ud, end at sidde og brænde inde med dem? Jeg kunne skrive digte, sange, noveller, ja! Jeg kunne vende det til noget godt! Selvom min sorg aldrig kunne blive noget godt ... gode gud, nå, men det kunne jeg da altid prøve at få formuleret ned i en sang. Hvem ved, måske kunne jeg lave det samme nummer som Adele? Var det ikke også en fyr hun havde skrevet alle sine sange om? Whatever.

 

Endnu en uge var gået, og min mor havde tvunget mig til at komme hen til min kusine som boede laaangt ude på landet. Ju.Hu. Not. Heldigvis havde Emilie fået lov at komme med, så det hjalp lidt på det. Sjovt nok, havde hun selv insisteret på at komme med, nå, anyway.

"Velkommen!" Min tante Maren, ja Maren, stod i døråbningen og vinkede til os. "Hej tante Maren! Godt at se dig også!" Sagde jeg, og puttede en fake begrejstring ind i stemmen. Ikke at jeg ikke holdte af min familie, tværtimod, men jeg var stadig knust efter bruddet med Harry. "Du må være Emilie," sagde tante Maren, og tog Emilies ansigt i sine hænder, "sikke en pæn pige," og så trak hun hende ind i et kram. "Herligt også at møde dig, Emmas tante," hilste hun. "Åh! Jamen bare kald mig Maren," sagde hun og lo.

Derefter lukkede hun døren efter Emilie var kommet helt ind. "Lise er oppe på hendes værelse, hun har også set frem til, at du skulle komme, at i begge skulle komme!" Jeg nikkede smilende. Lise var et par år ældre end mig, men hun boede stadig hjemme. Hun var virkelig sød, og vi havde faktisk mange ting til fælles.

Emilie fungerede bedre med min fætter som lige modsat, var et par år yngre end os. Så dem efterlod jeg inde på hans værelse, hvor jeg derefter gik tilbage til Lise.

"Ja, Emilie opdagede at han havde tetris som computerspil, hende ser vi ikke før om et par timer," smålo jeg, og kastede mig ned på Lises seng. Hun trak lidt på smilebåndet, der var et eller andet der plagede hende. Jeg kastede et blik op på loftet og stivnede helt, da jeg fik øje på en One Direction plakat. Jeg lukkede øjnene hårdt i, jeg måtte da bare ikke have et øjeblik hvor jeg ikke tænkte på dem! Eller ham.

"Det var det jeg ville snakke med dig om," hun havde åbenbart set hvad der lige var sket. "Jeg så en artikel med Harry Styles som var begyndt at date en pige, og siden jeg nu er directioner, tjekkede jeg det selvfølgelig." Gud! Jeg havde da fuldkommen glemt at min kusine var helt skudt i dem! "Da jeg så at det var dig, jeg var lige ved at gå ud af mit gode skind. Faktisk var jeg lige ved at ringe til dig, men så kom jeg i tanke om, at det nok var en smule dyrt," jeg nikkede. "Ja, det er ikke helt billigt." "Emma," jeg nikkede endnu engang. "Tror du måske, at du kunne arrangere et møde med dem, og så måske ... ja, hvad ved jeg, introducere mig for dem?" Nå, okay, så var det åbenbart ikke nået ud til medierne, at vi ikke længere datede. "Desværre Lise, jeg ville gerne, men jeg har brudt kontakten med dem," hun kiggede med åben mund på mig. "Brudt kontakten? Er du gal kvinde! Det er One Direction!" Calm down girl ... "Ja, det er jeg godt klar over, men det blev bare for meget." Jeg kunne umuligt fortælle hende om mit møde med Simon, det behøvede andre end Emilie ikke at få af vide. "Inden du siger mere, så vil jeg have lov at sige, at vi er to helt forskellige, og vi ville aldrig fungere, så please lad være med at overøse mig med dine directioner kommentar. Respekter min beslutning," sagde jeg ligeud, og hun sad mundlam tilbage. "Det er ikke ligesom i alle de fanfictions du læser, det her er virkelighed, her har det ikke nogen happy ending." Jeg rejste mig bedrøvet op fra sengen, og slendrede ned mod stuen af. Lige nu kunne jeg godt bruge en af tante Marens hjemmelavede boller og noget varm kakao.

 

Emilie:

Det var jo perfekt! Jeg havde fået Emma til at tro, at jeg gamede på hendes fætters computer. Okay, det gjorde jeg også i lidt tid, men derefter tog jeg mig sammen, og gjorde det jeg var kommet herind for. Jeg skrev beskeden og tweeted den. Derefter, sendte jeg en sms til Niall, og fik alle drengene til at retweete den. Vores plan var nu i fuld gang.

 

Emma:

Lise var kommet ned og undskyldt, så her sad vi sammen og snakkede over en bolle og en varm kop kakao. Ikke lang tid efter, dukkede Emilie også op. "Slog du rekorder?" Hun nikkede begrejstret, "Ehm! Selvføgelige gjorde jeg det!" Hun tog en bid af sin bolle. "Er i ikke med på at gå en tur bagefter?" Spurgte Lise, og Emilie og jeg nikkede. "Og imorgen, så står den på markres!"

 

Liam:

Jeg kunne ikke lide at se Harry sådan der, jeg kunne ikke lide at se nogen sådan der! Han var helt sønderknust, vi havde endda været tæt på at aflyse en singing, men Louis havde fået ham til at tage sig sammen til sidst. Så da Niall kom ind og fortalte os om ham og Emilies geniale plan, løftede det stemningen en del.

Emma havde brudt al form for kontakt til os, og hun var rejst med den enklte forklaring, at deres verdner var for forskellige. Jeg vidste ikke helt om jeg troede på at det kun var det, der måtte have været noget mere. Hende og Harry havde set så glade ud sammen, jeg kunne simpelthen ikke få det til at hænge sammen. Men det fik vi aldrig chancen for at spørge hende om, men det gjorde vi måske snart ...

 

Emma:

"Arhhhhh!" Jeg klamrede mig til Emilies ryg, jeg var ikke født til sådan noget vildt noget! "Er du okay deromme?" Grinede hun, og jeg kom bare med en klynken. "Det tager jeg som et ja!" Sagde hun, og satte farten op. Guderne måtte vide, hvordan det her dog ville ende!

Om aftnen fandt vi en film, lavede nogle snacks, og kastede os ellers i sofaen. Under filmen gik Emilie på wc. Ikke fordi der var noget total mærkeligt ved det, men hun var bare der ude i virkelig lang tid! Desuden skulle jeg selv på wc. Da hun endelig kom, skyndte jeg mig derud.

Da jeg kom tilbage igen, var Emilie i gang med at fortælle Lise noget, men da jeg kom ind, skyndte hun sig, at kigge op på skærmen igen. Hvad var der i vejen? "Hvad forgår der?" Spurgte jeg smilende, men helt uforstående. "Hvad snakker du om?" Spurgte hun, og jeg rystede på hovedet. "Bare glem det," mumlede jeg.

Mens de andre to var ude for at børste tænder, hvilket jeg allerede havde gjort, tog jeg min mobil, og loggede ind på Twitter. Det var efterhånden lang tid siden jeg havde været derinde, men jeg orkede at læse om alle de gæt der var på hvad der var sket mellem Harry og jeg. Eller de mange hade tweets om at holde mig væk fra ham. Ja, dem havde jeg fået nogle stykker af, men jeg havde undladet at fortælle nogen om dem.

Wow, firetusinde nye followers, det var vildt! Kort overvejede jeg, at tage et kig på Harrys profil, men jeg kunne ikke få mig selv til det, ikke på nuværende tidspunkt. "Hvad laver du?" Emilie smed sig ned ved siden af mig, "tjekker min twitter," svarer jeg, og hun kigger nervøst på mig. Hvad er der galt med den pige i dag? "Emilie, du har opført dig mærkeligt hele dagen, hvad er der galt?" Hun sukkede, "det er fordi jeg er nervøs på dine vegne, Emma, du får en masse hate, og det synes jeg ikke du skal opleve, så derfor forslår jeg, at du ligger den fra dig," hun svarede ikke rigtig på mit spørgsmål, men jeg orkede på den anden side heller ikke at kræve svar. Så jeg nikkede ligegyldigt, og lagde mobilen fra mig. Lise kom ind og smed sig i sin seng, "hvor har det altså bare været en god dag!" Udbryder hun, og kommer helt til at smile. Det havde været en god dag, min mors ide med at tage herud havde alligevel ikke været så tosset. Nu kunne jeg kun se frem til dagen i morgen.

 

Emilie havde fået det dårligt, faktisk meget dårligt, hvilket var enormt trist. Vi havde ellers planlagt, at vi alle tre skulle tage ind til den nærmeste by på shoppingtur. "Tag i bare af sted, min trælse tilstand skal ikke få Jer til at blive, tag af sted! Men husk at købe en sygegave hjem til mig!" Det fik mig til at le, "selvfølgelig Emilie, jeg kunne ikke drømme om andet," Lise nikkede, "alt for dig Emilie."

Da Lise selv havde kørekort, kørte hun os ind til nærmeste by, og så gik vi ellers i gang med at shopamok. "Den der! Den må jeg bare eje!" Lise løb hen til en glimtrende guldkjole, og jeg måtte indrømme den var da også køn. "Tror du ikke lige du vil prøve den først?" Spurgte jeg leende, og hun fandt en i hendes størrelse. "Jeg kan næsten ikke vente!" Hvinede hun. Nogen gange kom jeg helt i tvivl om, hvem af os der var ældst, men det var nu hyggeligt nok at hun var sådan.

Hun havde endt med at købe guldkjolen, og havde fundet en til mig også. Altså, ikke en guldkjole, men en anden kjole. Den var mørkeblå og gik mig til knæerne. Syningerne var blevet lavet med sort trådt, og ellers sad den faktisk bare som syet på. Så nu sad vi her på en café og hvilede vores ben. "Vi skal ind i Matas bagefter, jeg trænger til noget nyt make-up," fortalte hun, og jeg tog en slurk af min kakao. To piger kom gående hen imod os, og kiggede undersøgende på mig. "Undskyld mig, men er du Emma Holleufer?" Bortset fra, at hun udtalte mit efternavn lidt forkert, kunne jeg ikke andet end at bekræfte hendes spørgsmål.

 

De to piger kiggede begejstret på hinanden. "Du er kærester med Harry Styles fra One Direction!" Sagde den ene begejstret og den anden fandt sin mobil frem. "Kan vi få et billede?" Jeg kiggede fortvilende over på Lise som så virkelig begejstret ud. "Ehm ... Vi er ikke kærester," fik jeg fremstammet, men de så udtil at være ligeglade. "Må vi ikke få et billede?" Spurgte hun igen. Nå, hvad helvede, det kunne der vel ikke ske noget ved. Jeg nikkede, "nu er i advaret, jeg kan være virkelig dårlig på billeder!" De grinede begge to, "så har vi noget tilfældes," jeg smilede stort til dem begge to. De fik Lise til at tage billedet, og så forsvandt de ellers hen til deres bord igen. "Hvor var det vildt!" Hvinede hun, og jeg måtte tysse på hende. "Bare det ikke ender ud over hele internettet, men det regner jeg nu heller ikke med," mumlede jeg. "Lad nu være med at være sådan en lyseslukker! Det er kun fedt!" Jeg sendte hende et ondt blik, men hun grinede bare. "Hvis du siger det," slog jeg det bare hen, og drak min kakao ud.

 

Emilie:

Hvor ville jeg dog gerne have været med ude at shoppe! Men lige nu var jeg i gang med en mission, så Emma skyldte mig en shoppingtur på et andet tidspunkt. Selvfølgelig var jeg ikke syg, jeg havde bare faket det. Så da de var gået ud af døren, havde jeg tændt Lises computer, og logget ind på min twitter. Jeg skrev en ny tweet, og ringede derefter op til Niall på skype. "Halløj Emilie!" Hilste Niall begrejstret, og jeg hilste grinende igen. "Jeg har tweetet det, så i kan bare gå ind og retweete det," han lyste op i et smil. "Drenge! Hun har tweetet det!" En masse larm kom op i baggrunden. "Hvad så, hvor er hun henne?" Spurgte han, og begyndte at taste en masse. "Hun er med hendes kusine nede og shoppe," fortalte jeg, og han begyndte at le. "Det er bare for syret! Sagde du, at de var nede at shoppe?" Jeg nikkede, "Ja." Han sendte mig et link, og da billedet poppede op, kunne jeg ikke lade være med at smile. To directioners havde åbenbart opdaget hende, og fået hende logget til at tage et billede med dem. "Det må jeg sige, hun har ellers afslået alle dem der har villet haft et billede med hende,” Niall skød underkæben frem. ”Gad vide hvorfor hun så gik med til at fået taget et billede her?” Jeg nikkede, ”ja, det gad jeg også at vide.” Jeg sukkede, gik ind på hver af drengenes profil, og kunne ikke holde et smil tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...