Farligt forelsket.

Kamille Jaspersen skal til sin første alkohols fest på byens club. På vej derhen møder hun en sød dreng, hun forelsker sig i ham, men det er en dum idé.

4Likes
0Kommentarer
825Visninger
AA

1. Veninder.

"Kamille? Hallo du sejler", jeg åbnede mine øjne og så Sarah, hun havde sit ansigt helt op i mit og jeg fik et chok. "Hvad?" Sagde jeg forvirret. "Hørte du ikke hvad jeg sagde?" spurgte hun irriteret. "Jo, du sagde at jeg sejlede" svarede jeg uden at kigge op. "Tag dig sammen, jeg spurgte, om du ville med til festen? Du skal lade være med at drømme om 16 årige fyre hele tiden!" sagde hun. "Jeg gør.." var det eneste jeg nåede at svare, for på en måde var det, det jeg altid havde drømt om, at få en fyr der var ældrere end mig, 16 år ville være helt perfekt. Sarah var 15 år, hun havde en kæreste på 16 år, men ham havde jeg egentlig aldrig set. Hun siger, at man er for underlig, hvis man har en kæreste, der er 2 år eller flere år ældre end sig selv. "Tænkte jeg nok" sagde hun og fnøs et rigtigt stolt et, sådan et man ville fnyse, hvis man lige havde banket en i gulvet, selvom personen sagde at man ikke kunne. "Ej undskyld, men jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre, alle jer piger fra klassen i har bare kærester, det har jeg ikke. De siger alle sammen, ej du er for lille" sagde jeg surt og fældede en tåre. "Det må du altså undskylde, jeg viste ikke, du havde det sådan med det, bedsteveninder forevigt?" sagde hun med et forventningsfuldt smil. "Ja, selvfølgelig! Og jeg vil meget gerne med til den der fest. Hvor er det henne?" Svarede jeg. Jeg var egentlig lidt stolt, over at skulle med til en fest, jeg havde kun været med til få fester i mit liv, og det var sodavandsfester."En af mine venner har lejet pop24-7, det er der festen foregår. Den starter klokken 19. Kommer du der?" spurgte hun og kiggede dybt ind i mine øjne, som en sæl der ikke havde fået sin mad. "Ja selvfølgelig, jeg glæder mig!" svarede jeg og smilte et smil så bredt at Sarah begyndte at grine helt vildt. Jeg kunne ikke forstå, hvad det var hun grinede af. Hun blev ved og ved og jeg tænkte, at det nok bare var et af hendes sædvandlige flips. Hun stoppede pludselig og så meget mere alvorlig ud. "du må stoppe med det der!" sagde hun og fniste, hun var ikke stoppet med at grine. "Hvad skal jeg stoppe med?" spurgte jeg og var sikker på, at jeg lignede et kæmpe spørgsmålstegn, så kom jeg i tanke om det med de 16 årige fyre.. "Nååårh" nåede jeg lige, at tilføje til mit spørgsmål, inden at vi skulle igennem det der skænderi igen. "Ja nemlig" sagde hun og flækkede, jeg kunne ikke holde masken, for jeg synes også, at det var lidt sjovt. Sarah rejste sig og gik hen til mit skab og åbende det. Det væltede ud med trøjer, men hun skubbede det til side og kiggede på mine kjoler. Jeg kunne se, at hun gik målrettet efter en kjole, men hun kunne ikke finde den. Hendes telefon ringede og hun flåede den op til øret. "Hej" Sagde hun, -"Ja, jeg kommer hjem nu" svarede hun lidt efter til stemmen i telefonen. "Hvem var det?" spurgte jeg interesseret. "Den gamle, hun sagde, at jeg skulle komme hjem nu, hun lød nærmest ked af det". "Nå okay, men vi ses klokken 19 så ikke?" sagde jeg og prøvede at fange hendes blik. "Jo selvfølgelig, vi ses" svarede hun og smilte. Hun gik ud af døren uden at kigge tilbage. Jeg fulgte hende ud til entréen og lukkede døren efter hende, da hun gik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...